Gennem historien har mennesker forsøgt at forklare ulykker og kriser med religion. Da pesten hærgede Europa i middelalderen, blev den eksempelvis kaldt Guds straf mod mennesker, der levede et umoralsk liv. På samme måde var "Guds vrede" en udbredt forklaring på den spanske syge efter Første Verdenskrig, og samme begrundelse er også set brugt i nyere tid, som da mange for eksempel døde af aids i 1980'erne samt under forskellige naturkatastrofer de seneste årtier.
Da coronakrisen bredte sig rundt omkring i verden, kunne man også finde ledere fra forskellige religioner, som kaldte pandemien for en straf fra deres gud mod menneskers måde at leve på. Den tilgang er dog mindre udbredt i dag end tidligere.
Men hvordan forklarer ledere fra de større trossamfund herhjemme så egentlig coronakrisen, og hvordan har nedlukningen af landet påvirket deres religiøse praksis i den seneste tid? Det har Kristeligt Dagblad forsøgt at blive klogere på i en række interviews, som er samlet her.
Vi begynder hos det jødiske samfund i København. Her vil overrabbiner Jair Melchior hellere se coronakrisen som et vækkeur end som en straf, og han mener, at pandemien har givet alle en tvungen pause til selvrefleksion.
"Det er en tid til at gøre tingene bedre. Når en virus kan klare at stoppe hele verden, så er det måske fordi, vi havde brug for at blive stoppet," siger han i interviewet.
Også den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, har gjort sig mange tanker om, hvordan han som kristen kan forstå situationen i verden lige nu, hvor flere tusinde mennesker dør af covid-19, og hvor alt fra skoler til landegrænser og kirker er lukket. I første omgang er hans konklusion, at en krise som denne kræver stor tillid til Gud. Han håber, at påmindelsen om menneskets afmagt vil få flere til at tro på og bede til Gud, siger han i interviewet her.
Mens coronakrisen har påvirket fejringen af den jødiske pesach og den kristne påske, har landets muslimer ikke kunnet fejre ramadanen, som de plejer. Kristeligt Dagblad talte inden ramadanens begyndelse med Fatih Alev, der er formand for Dansk Islamisk Center i København og tidligere imam. Ifølge ham befinder vi os i en undtagelsessituation, hvor det er okay ikke at kunne følge alle religiøse traditioner. Han kalder krisen lige nu for en prøvelse.
”Gud tester os på forskellige måder i vores liv, og sygdomme vil altid være en prøvelse. Selvom vi ikke er syge, så er vi altid potentielt syge, og derfor skal vi tage godt vare på os selv og på vores medborgere. Det er på mange måder en kollektiv test,” siger han i dette interview.
I det russisk-ortodokse trossamfund i København finder provst Sergij Plekhov det vigtigt med bøn i denne tid. Han mener derudover ikke, at der er andet at gøre lige nu end at acceptere omstændighederne.
"Vi accepterer, at det er Guds vilje, og at vi skal skrifte til Gud for vores synder og bede Gud være os nådige. Det er mine tanker på dette tidspunkt,” siger han i interviewet.
For Haderslev Stifts biskop Marianne Christiansen gør det ondt at se landets kirker lukke ned for aktiviteter og gudstjenester under coronakrisen. Men hun har fundet trøst i Bibelen og mener, at folkekirken og andre trossamfund har en vigtig rolle at spille under en krise som denne.
”Under kriser skal troen vise sin styrke som værn mod alles kamp mod alle og mod den panik og rædsel, som kan gribe os, når vi opdager, hvor sårbare vi er. Her kan folkekirken bidrage med trøst, mening og håb,” siger hun i dette interview.