Fem gange har politikere forsøgt at lave en reform af folkekirken, der vil fjerne politikernes magt over kirken og give den over til kirken selv. Men alle fem gange er forsøget mislykkes. Nu tror SF’s nye kirkeordfører Jacob Mark, at sjette gang er lykkens gang, og at det endelig er tid til at lave den reform af folkekirken, som har været undervejs siden 1849.
”Jeg mener, at folkekirken er en enormt vigtig institution i Danmark, og vi lever i en tid, hvor folk netop savner stærke institutioner og fællesskaber. Vi skal give kirken de bedste forudsætninger for at være kirke og kulturbærende institution, og det gør man bedst ved at give den ansvar for sin egen ledelse frem for at lægge det i hænderne på ministre og politikere, som ikke har visioner på kirkens vegne,” siger han.
Derfor vil den nye kirkeordfører nu række ud til sine kollegaer i Folketingets Kirkeudvalg og præsentere tre idéer til en såkaldt styringsreform af folkekirken. Med udgangspunkt i en betænkning, der blev lavet af et udvalg nedsat af S-R-SF-regeringen i 2012, kommer han nu med tre forslag, der vil have stor betydning for folkekirken.
”Først og fremmest er idéen, at folkekirken skal have et demokratisk valgt fællesudvalg, der har ansvaret for folkekirkens økonomi, uddannelse og kommunikation. For det andet skal biskopperne have mere formel magt og beslutningskompetence om kirkens indre anliggender på deres bispemøder. I dag har de magt, men den er uformel, og derfor er der ikke nok gennemsigtighed i deres beslutninger, og der er ikke den nødvendige mulighed for at holde dem ansvarlige for deres magt,” siger han.
For det tredje foreslår Jacob Mark, at man ændrer den økonomiske struktur i folkekirken, der gør, at staten betaler tilskud til præstelønninger.
”Vi mener i SF, at stat og kirke skal adskilles mest muligt. Derfor er det oplagt at ændre det økonomiske forhold mellem staten og folkekirken, så staten ikke finansierer præsters løn, men i højere grad er med til at finansiere den del af folkekirken, som er kulturarvsbevarende. Det vil forhåbentlig gøre det tydeligere, hvad der er kirke, og hvad der er stat, hvor det i dag er viklet for meget ind i hinanden,” siger han.
Spørgsmålet om en styringsreform af folkekirken har været på dagsordenen i 170 år, siden det i Grundloven blev formuleret, at folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov. At det ikke på noget tidspunkt er lykkedes nogen politikere at indfri dette løfte, vidner om, at det er kontroversielle sager, når man i folkekirken skal forholde sig til ord som ”styring” og ”ledelse”.
I folkekirken bryster man sig af at være decentral, at magten kommer nedefra, og at ingen kan udtale sig på vegne af kirken. Derfor lyder det i nogles ører ildevarslende, at et enkelt udvalg, skal have den magt, som SF nu foreslår. Det var blandt andet det, der gjorde, at det seneste forsøg på en styringsreform blev skrottet i 2014, da daværende kirkeminister Marianne Jelved måtte konstatere, at der ikke var bred politisk opbakning.
Men et styrende organ i folkekirken vil ikke ændre ved folkekirkens decentrale struktur, mener Jacob Mark.
”I virkeligheden synes jeg, at vores forslag blot vil gøre folkekirken mere decentral, fordi det fjerner magten fra ministeriet og giver den til folkekirkens medlemmer. Vi synes, at det er folkekirken selv, der bør bestemme over kirkens indre anliggender, ikke politikere.”
Hos nogle segmenter i folkekirken er biskopperne ikke populære, og det er ofte blevet problematiseret, at de alle ligner hinanden teologisk og politisk. Er det en god idé at give mere magt til en gruppe, hvor folkekirkens forskellighed ikke rigtigt er repræsenteret?
”Jeg kan ikke udtale mig om biskoppernes politiske og teologiske ståsted. Men hvis man har et problem med biskopperne og deres magt, bør man også være tilhænger af, at de får mere formel magt. Så vil der automatisk være større gennemsigtighed i de beslutninger, de træffer om kirkens indre anliggender, og det vil blive lettere at være kritisk over for og kontrollere deres virke.”
Nogle frygter, at et styrende udvalg vil få folkekirken til at ligne kirkerne i Sverige og Tyskland, som udtaler sig politisk og støder visse mennesker fra sig af den årsag. Er det ikke en reel bekymring?
”Vi lægger bestemt ikke op til, at et fællesudvalg i folkekirken skal sige og mene alt muligt politisk. Det vil man formentlig også undgå ved, at folkekirkens mindretal og forskellige kirkelige foreninger bliver repræsenteret i dette udvalg.”
Tidligere kirkeministere og nuværende kirkeordfører for De Radikale Marianne Jelved siger, at en styringsreform af folkekirken er så gennemgribende en ændring af institutionen, at hun kun kan stemme for det, hvis der er et bredt politisk flertal. Af den grund blev arbejdet også skrottet sidst. Har du samme princip?
”Jeg synes altid, at det er vigtigt med brede politiske aftaler – især når man har at gøre med så vigtig en institution som folkekirken. Jeg vil række ud og fordomsfrit høre mine kollegaers tanker om dette forslag, og så kan vi forhåbentlig blive enige om noget. Men nej, jeg er ikke parat til at droppe forslaget, bare fordi et enkelt parti eller to slet ikke gider at diskutere det."