”Har I fået kysset med nogen?” spørger Signe van der Keur sine veninder. De står i kø på vej ind til en gymnasiefest.
”Nej,” svarer veninderne.
”Jeg er foran, kom så i gang!” driller Signe van der Keur dem.
”Signe! Hvem har du kysset med?” råber de overrasket.
”Det her billede,” svarer Signe van der Keur. Hun viser dem et billede, hvor hun står og kysser med en fyr.
”Hvem er det?” spørger hendes veninder nysgerrigt.
”Jeg aner det ikke,” svarer Signe van der Keur og trækker på skuldrene, ”det var fem minutter efter jeg kom.”
”Nice!” lyder det anerkendende fra veninderne.
Scenen er fra DR 3’s dokumentarserie: ”Alt for kliken”. Her følger seerne 15 unge mennesker, der alle går på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød. En af dem er 19-årige Signe van der Keur, der i dag går i 3.g.
Signe van der Keur bor i Hillerød med sine forældre. Hun er vokset op i det, hun kalder for en ”kristen boble”. Kristendommen har altid fyldt meget i hendes familie og gør det stadig. Hele familien er kristen. De er døbt. De har gået til kirkekor, og de er stadig alle meget engagerede i den lokale kirke. Signe van der Keur har gået på en kristen privatskole og siden på en kristen efterskole i Vestjylland.
”Alligevel var min tro ikke så personlig. Den var meget båret af mine forældres tro. Men så kom jeg på gymnasiet,” fortæller hun.
Her braste den kristne boble, hun var vokset op i, med ét. Lærerne bandede, og til introturer og fester handlede det alt sammen om at drikke og score.
”Det skulle jeg lige vænne mig til,” forklarer Signe van der Keur. For hende blev alkoholen den største udfordring ved at starte på gymnasiet som kristen.
”Det var ikke noget, jeg havde taget stilling til før. Jeg har altid hørt, at alkohol er lidt forkert, fordi det fjerner ens bevidsthed. Man bliver på en eller anden måde bevidstløs i sin egen krop, så det skulle man helst holde sig fra,” siger hun.
Druk havde aldrig fyldt særligt meget i hendes klasse på den kristne privatskole, men på gymnasiet handlede en stor del af det sociale fællesskab om at drikke. Et fællesskab, som Signe van der Keur gerne ville være en del af:
”Jeg blev derfor bare kastet ud i det. I starten gik det meget galt. Men nu har jeg fundet mig selv i det. Jeg ved, hvor meget jeg kan drikke og stadig se mig selv i øjnene næste dag,” siger hun.
Signe van der Keur mødte mange fordomme om det at være kristen, da hun startede på gymnasiet. ”Så må du jo ikke drikke?” var ofte den første kommentar til hendes tro. En anden fordom, hun mødte, var, at kristne er kedelige. Fordommene og spørgsmålene var nye for hende.
”Inden gymnasiet havde jeg altid gået i en klasse, hvor både lærere og alle elever var kristne. Her var jeg den eneste kristne i min klasse. Det gik op for mig efter den første diskussion om kristendom. Det er svært ikke at have nogen, der støtter én," fortæller Signe van der Keur, der efter den oplevelse besluttede at gå stille med dørene om sin tro i klassen.
Men selvom Signe van der Keur var den eneste kristne elev i sin klasse, var hun ikke det eneste på gymnasiet. Hun blev hurtigt introduceret for Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Et landsdækkende fællesskab af kristne studerende på gymnasier og videregående uddannelser.
Her fandt hun et forum, hvor hun ikke skulle forsvare sin tro, men frit kunne tale om det at være kristen.
Hver onsdag mødes foreningen i lærernes opholdslokale i spisefrikvarteret. Her beder, synger og taler de sammen om deres tro og de udfordringer, der for nogle unge kan være ved at være kristen i gymnasiet, inden de spiser deres madpakker sammen. De arrangerer selv møderne. Til gymnasiefesterne sørger de for at stille borde og stole frem på første sal. Nogle bager kager, og lærerne tilbyder te og kaffe.
”Her kan man sidde og tale sammen, hvis man har brug for en pause fra alt støjen til festen. Det er er ret populært, man skal bare lige vide, at det er der,” fortæller Signe van der Keur.
”Der er meget fokus på næstekærlighed og et overskud til at hjælpe hinanden,” siger Signe van der Keur om Kristeligt Forbund for Studerende.
Fællesskabet gav Signe van der Keur rodfæste i en ellers ny og overvældende hverdag.
”De ældre elever var gode til at tage hånd om dem, de vidste var kristne. Mange af os havde gået på den samme privatskole og kendte derfor hinanden i forvejen. Desværre er det derfor også lidt et lukket fællesskab, selvom alle er velkomne,” fortæller Signe van der Keur.
For Signe van der Keur var netop fællesskabs-tanken med til at forme hendes tro. I løbet af sin tid på gymnasiet mødte hun unge med en anden tro, unge uden tro og med en anden seksualitet end hende selv. Hendes tro blev formet af hendes nysgerrighed på andre mennesker. Hun vil derfor opfordre alle kristne gymnasieelever til at være nysgerrige på andre mennesker, deres liv og hvad de tror på.
I dag betyder det at være kristen for Signe van der Keur at værne om fællesskabet – et bredt fællesskab på tværs af tro og seksualitet og med næstekærlighed i fokus. Hun er ikke længere bange for at drikke et par øl eller give et par kys, så længe hun kan se sig selv og sine forældre i øjnene næste dag.
For hende er vigtigste, at ingen føler sig uden for.
”Jeg holder aldrig et arrangement, hvor det kun er for pigerne, eller kun er for nogle bestemte,” siger hun.
Hun er glad for, at boblen braste:
”Jeg blev konfronteret med nogle problemstillinger, som jeg ikke havde mødt før. På den måde udviklede jeg min egen tro. Den kristne tro fylder stadig rigtig meget for mig, men på en ny måde. Den er lidt tættere på mig nu. Før havde jeg ikke selv taget stilling til min tro, det var bare sådan, det var. Nu er det noget, jeg virkelig tror på,” siger Signe van der Keur.