Han kysser hende.
Ham kysses hun af.
Når du læser sætningerne, hvilke billeder ser du da for dit indre øje?
Det var spørgsmålet i sin essens, da 167 gymnasielever tegnede tændstikmænd, mens de lyttede til oplæsning af forskellige sætninger.
Bagtanken var at undersøge, om sproget og grammatikken former vores forestillinger.
Og undersøgelsen viste, at gymnasieeleverne havde en tendens til at placere personerne på en særlig måde – f.eks. blev den aktive part i sætningen oftest placeret til venstre på elevernes tegninger. Det skriver Videnskab.dk.
"Forsøget bekræfter en vigtigt pointe inden for kognition. Sammen med anden eksisterede forskning viser det, at læseretningen fra venstre mod højre og sætningens grammatik former vores indre billeder. Vi bliver på den måde hjernevaskede af vores skriftsprog," siger Mikkel Walentin, der er kognitionsforsker ved Aarhus Universitet.
Han står bag den nye forskning sammen med Sofia Stroustrup, som var gymnasieelev, da projektet blev skudt i gang.
Sofia Stroustrup indledte projektet, mens hun gik i 2. G på Stenhus Gymnasium i Holbæk.
Læs også: Sjov optisk illusion: Vores hjerne tvinger os til at se skarpe kanter
Hun deltog i ’Forskerspirer’, der er et program for gymnasieelever, hvor de, i samarbejde med en forsker ved en dansk uddannelsesinstitution, får mulighed for at udvikle en idé til et forskningsprojekt.
"Det var udelukkende, fordi jeg var interesseret i at blive klogere - jeg ville rigtig gerne lære mere om, hvordan sproget former vores verden," siger Sofia Stroustrup.
Hun kalder det en særlig og meget stor oplevelse at få udgivet en artikel, som er baseret på et forsøg, hun har været med til at designe.
Lignende resultater er tidligere vist i andre lande og kulturer, men ikke i dansk sammenhæng, fortæller forskerne.
Forskerne undersøgte forskellige effekter af ordstilling og grammatik.
Læs også: Du kan lære, mens du sover
De kunne se, at der var sammenfald i, hvordan gymnasieeleverne placerede personerne i forhold til hinanden på tegningerne:
1. Den aktive part i sætningen blev tegnet til venstre 62,6 procent i tilfældene. Det vil sige, hvis sætningen lød: 'Drengen kysses af pigen', var forsøgspersonerne mere tilbøjelige til at have pigen stående til venstre, fordi hun er den aktive part i sætningen.
2. Den person, der blev nævnt først i sætningen, blev tegnet til venstre i billedet 57,2 procent af gangene. Så hvis sætningen lød: 'Drengen kysser pigen', tegnede deltagerne drengen til venstre.
Den klareste tendens (der afviger mest fra en tilfældig fordeling på 50 procent) i studiet er således, at den aktive part blev tegnet til venstre på tegningen.
Forskerne fortolker, at en placering til venstre på tegningen er et udtryk for, at personen bliver betragtet som vigtig og derfor bliver placeret først i vores læseretning.