Mandag kom skæbnens time for Jim Lyngvilds folkelige kirkeudsmykning

Nu er det afgjort, om designeren Jim Lyngvilds udsmykning af Faaborg Kirke skal have mulighed for at blive permanent. Det er magisk at se, at folkekirken rummer folket, sagde designeren selv mandag eftermiddag, hvor flere hundrede var mødt op for at se hans billeder inden afgørelsen

"Det smukkeste, der er blevet sagt om denne sag, er en overskrift i Kristeligt Dagblad. De har talt med tre eksperter, som alle mener, at det er noget værre møg. Og så kalder de det populistisk. Ja tak, tænker jeg, for hvad betyder populistisk? Det kommer af ordet populis, der betyder 'folket'. Og hvad er det her? Det er folkets kirke," sagde Jim Lyngvild. Dette billede er fra et tidligere arrangement om værkerne i Faaborg Kirke.
"Det smukkeste, der er blevet sagt om denne sag, er en overskrift i Kristeligt Dagblad. De har talt med tre eksperter, som alle mener, at det er noget værre møg. Og så kalder de det populistisk. Ja tak, tænker jeg, for hvad betyder populistisk? Det kommer af ordet populis, der betyder 'folket'. Og hvad er det her? Det er folkets kirke," sagde Jim Lyngvild. Dette billede er fra et tidligere arrangement om værkerne i Faaborg Kirke. . Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

Der er mange meninger om designeren Jim Lyngvild, men der er ingen tvivl om, at han kan tiltrække et publikum. Mandag eftermiddag lykkedes han med at samle i omegnen af 300 mennesker i Faaborg Kirke, der mødte op for at se hans kirkeudsmykning. Ifølge regeringens retningslinjer for coronasmitte må der være 365 i denne kirke.

Hans seks såkaldte fotostater af bibelske motiver har siden marts prydet den sydfynske kirke, og de har de seneste uger skabt debat. Senere på eftermiddagen skulle deres skæbne afgøres. Menighedsrådet skulle stemme for, om kirken skulle overtage ejerskabet af værkerne – eventuelt med henblik på at forlænge udstillingen af dem. Eller om kirken skulle takke nej til det tilbud, hvilket i så fald vil føre til, at designeren med egne ord muligvis vil brænde dem efter den 1. september, hvor udstillingen oprindeligt var sat til at slutte.

Men inden skæbneafstemningen havde designeren indbudt alle interesserede til et hurtigt oplæg om processen bag udsmykningen og hans tanker bag. Og folk mødte talstærkt op foran billederne.

"Jeg synes, det er smukt. Det må jeg bare sige," sagde en kvinde i 60'erne til sin mand, da de stod foran billedet af opstandelsen, der viser en veltrænet Jesus i bar overkrop sammen med Maria Magdalena, en engel og nogle dyr.

De fleste, Kristeligt Dagblad talte med, var udelt begejstrede for udstillingen. De kaldte det moderne og spændende modsat almindelig kirkekunst. Flere kaldte for eksempel hans fortolkning af beretningen om kvinden grebet i ægteskabsbrud for "genial", fordi han havde givet en af tilhørererne en smartphone i hånden i stedet for en sten. Med henvisning til, at fordømmelse på sociale medier er vore dages form for stening.

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Nogle var kommet langvejs fra. Som for eksempel Gerd og Uffe Jensen, der havde taget turen fra Smørum uden for København. De er store beundrere af Jim Lyngvild, og især Gerd Jensen har fulgt hans arbejde i flere år.

"Jeg har fulgt ham de sidste fem-seks år. Jeg synes, at han er fuldstændig genial og unik. Alt, han foretager sig, er simpelthen så – må jeg kalde det sublimt? Jeg er kæmpe fan og synes, at han er så fantastisk dygtig," sagde hun fra en kirkebænk midt i kirken og blev suppleret af sin mand.

"Det er ikke som al mulig anden kirkekunst, hvor man skal sidde og fortolke og tænke: 'hvad søren er det for noget?'. Hvor man jo nogle gange skal lede efter crucifixet i meget kirkekunst, så kommer han lige til sagen her."

At Jim Lyngvild og hans udsmykning har folkelig opbakning, har været et tema for hele konflikten om, hvorvidt værkerne skal overtages af kirken. På de sociale medier har der været megen debat. Blandt andet på baggrund af en Facebook-afstemning, hvor flere end 8.000 har stemt. Her mener 97 procent, at værkerne skal forblive i kirken.

Lyngvild selv var heller ikke sen til at gøre opmærksom på, at han har tag i folket. Da han foran den fyldte kirke tog ordet, indledte han med:

"Det er magisk at se, at folkekirken rummer folket i dag," lød det i talen, hvor temaet folkelighed over for den etablerede kirkelighed var underlægningsmusik hele vejen igennem.

Han sagde, at kun én procent af befolkningen sidder på kirkebænken søndag efter søndag. Han har lavet sine billeder med tanke på de 99 procent, som kun kommer i kirke ved bryllupper og barnedåb, som ikke har læst Bibelen, og som ikke "kender de store teologiske tanker særligt dybt".

"De gamle gedebukke, som sidder der søndag efter søndag – de er fantastiske. De er med til at holde institutionen i live. Men de er jo allerede vundet. Det er de unge og børnene, der skal vindes for kirken, hvis der skal være en ny generation til at holde den i live," sagde han.

Omtrent 50 mennesker inklusiv menighedsrådet var mødt op til mødet i sognehuset bagefter. Her blev Lyngvilds folkelige popularitet også brugt som et argument for at overlade billederne i kirkens varetægt permanent.

"Der har været megen debat og presseomtale de sidste uger. Personligt synes jeg, at det er dejligt, at der for en gangs skyld har været interesse for et konkret stykke kirkeligt arbejde – mere specifikt en beslutning i et menighedsråd. Debatten har været en slags hjertestarter. Der er kommet et lille spjæt i kirken her, og forhåbentlig kan det blive til et bankende hjerte igen. Derfor er min opfordring til resten af menighedsrådet, at man må se bort fra personlige holdninger og tænke på det fælles bedste for Faaborg og kirken i Faaborg," sagde menighedsrådsformanden Thomas Patrick Ingemansen.

Han lagde ikke skjul på, at han havde tænkt sig at stemme for muligheden for at gøre kirken til ejer af Jim Lyngvilds billeder. Provst Lars Ole Jonssen var derimod ikke tilhænger af denne idé. Og modsat menighedsrådsformanden var han ikke udelt glad for den forudgående debat.

"Vi skal passe på, at vi ikke splitter sognet og menighedsrådet. Især på de sociale medier har der været en meget unuanceret debat, hvor vi præster og menighedsrådsmedlemmer er blevet delt op i en sort flok, der er snæversynet og gammeldags og en hvid flok, der er moderne og åben. Det er ikke konstruktivt," sagde han.

Ved Jim Lyngvilds oplæg i kirken forud for mødet blev enkelte også inddelt i en sort flok. Her gik han dog ikke efter præster og menighedsrådsmedlemmer, men efter især Kristeligt Dagblad og nogle kunsteksperter, der har været kritiske over for udstillingen.

"Nogen har kaldt det kitsch. Der er også en, der kaldt det stavepladekunst. Eller for at være mere præcis blev det kaldt vulgært-pompøs stavepladekunst. Jeg synes faktisk ikke, det kan blive flottere," sagde han og fik publikum til at le højt, hvorefter der kom en lille klapsalve.

Der blev grinet meget under hele hans tale, der blot endnu en gang understregede designerens folkelige popularitet. Den største klapsalve kom, da han afsluttede med ordene:

"Det smukkeste, der er blevet sagt om denne sag, er en overskrift i Kristeligt Dagblad. De har talt med tre eksperter, som alle mener, at det er noget værre møg. Og så kalder de det populistisk. Ja tak, tænker jeg, for hvad betyder populistisk? Det kommer af ordet populis, der betyder 'folket'. Og hvad er det her? Det er folkets kirke."

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Hvis debatten om Jim Lyngvilds kirkeudsmykning i Faaborg Kirke var en folkelig kamp, tabte folket. For ved afstemningen stemte 8 af de 13 stemmeberettigede nej til tilbuddet om at overtage ejerskabet af de seks fotostater.

I den forudgående debat havde modstanderne af at beholde værkerne argumenteret for, at et enstemmig menighedsråd i første omgang stemte for, at udstillingen skulle slutte 1. september. Og at man frygtede en glidebane, hvis kirken skulle til at tage ejerskab over ny kunst.

Birte Friis Jensen var en af de lokale, der var mødt op til menighedsrådsmødet for at følge afstemningen. Hun var lettet over udfaldet.

"Billederne er fine, men de hører ikke til i så gammel en kirke. Jeg har ikke noget imod, hvis de er i sognehuset eller sådan noget. Det er ikke snerpethed, men jeg er glad for udfaldet. For jeg er bange for, at de kunne ende med at være permanent opstillet i kirken, hvis afstemningen var gået den anden vej," sagde hun.