Skal der flere kvindelige forfattere i litteratur-kanonen for folkeskolen?

Et nyt borgerforslag vil have flere kvinder i dansk litteraturs kanon for folkeskolen. Kvindelige forfatters erfaringer og historie må ikke gå tabt, mener borgerforslagsstiller Marie Larsen Skole. Fokus skal være på indhold og ikke køn, mener kulturordfører Birgitte Bergmann (K)

Skal der flere kvindelige forfattere i litteraturkanonen for folkeskolen? Ja, mener Marie Larsen skole (t.h.), som i den sammenhæng har stillet et borgerforslag. Nej, mener kulturordfører i de Konservative Birgitte Bergmann (t.v.). "Fokus skal være på indhold, ikke køn," lyder det.
Skal der flere kvindelige forfattere i litteraturkanonen for folkeskolen? Ja, mener Marie Larsen skole (t.h.), som i den sammenhæng har stillet et borgerforslag. Nej, mener kulturordfører i de Konservative Birgitte Bergmann (t.v.). "Fokus skal være på indhold, ikke køn," lyder det.

Amalie Skram, Agnes Henningsen, Cecil Bødker. Ringer der en klokke? Ikke højt nok, mener 26-årige matematikstuderende Marie Larsen Skole, som med et nyt borgerforslag vil have flere kvinder i dansk litteraturs kanon for folkeskolen.

På listen over de 14 forfattere, som i skrivende stund udgør kanonen, er kun Tove Ditlevsen og Karen Blixen kvinder. Spørgsmålet er: Skal endnu flere kvinder være en del af selskabet, som også tæller blandt andre H.C. Andersen, Herman Bang og Johannes V. Jensen?

JA, mener matematikstuderende på Københavns Universitet og borgerforslagsstiller Marie Larsen Skole:

Skal der flere kvindelige forfattere i litteraturkanonen for folkeskolen? Ja, mener Marie Larsen skole (t.h.), som i den sammenhæng har stillet et borgerforslag. Nej, mener kulturordfører i de Konservative Birgitte Bergmann (t.v.). "Fokus skal være på indhold, ikke køn," lyder det.
Foto: Privatfoto

"Som den ser ud lige nu, er der alt for få kvinder på kanonen, og den giver ikke et repræsentativt billede af den danske litteraturhistorie. Vi skal huske på, at det er alle Danmarks børn, som skal læse de her forfattere. Som barn kan man foranlediges til at tro, at der i gamle dage slet ikke fandtes kvindelige forfattere eller kvinder, som havde en mening om den verden, de levede i. Det er simpelthen så vigtigt, at vi husker at få kvindernes erfaring og historie med i undervisningen.

Ifølge folkeskoleloven skal faget dansk fremme folkeskoleelevernes indlevelsesevne og historiske forståelse. Med den nuværende kanon får børnene kun mændenes side af historien, og derfor lever faget ikke op til det, der står i loven."

For hvis skyld er borgerforslaget?

"Det er for børnene, for samfundet og for kulturens skyld. Det er så ærgerligt, at vi har alle de her kvindelige forfattere, som langsomt er ved at blive skrevet ud af historien. Det er nødvendigt ikke bare at give børnene, men os alle sammen en historisk forståelse. Og vi kommer til at vide mere om, hvordan samfundet var, hvis vi hører fortællinger både fra mænd og kvinders synsvinkel. Repræsentation er enormt vigtigt. Børnene må ikke tro, at det er noget nyt, at kvinderne kan tænke."

Hvad er målet? En bedre og bredere litteraturundervisning eller et mere retvisende billede af litteraturhistorien?

"Det er bestemt begge dele. Målet er også, at kanonen skal leve op til loven for folkeskolen, som er at give eleverne en historisk forståelse. Det får de kun, hvis de hører fra hele befolkningen og ikke kun 50 procent. Så mange elever som muligt skal kunne spejle sig i den litteratur, de læser i skolen."

To af forfatterne findes på en tillægsliste til kanonen, hvor lærere kan hente inspiration. Er det ikke tilstrækkeligt?

"Det er ikke nok, fordi tillægslisten ikke er obligatorisk. Både Cecil Bødker og Amalie Skram er utrolige dygtige forfattere, hvilket udvalget, som har udarbejdet kanonlisten, også har syntes, når nu de er på tillægslisten. Men vi bliver nødt til at spørge os selv, hvorfor i alverden de ikke er på den obligatoriske kanon. Man har jo lyst til at spørge, om det er, fordi de er kvinder."

Er det ikke nok, at den enkelte lærer selv kan vælge at inddrage dem i undervisningen?

"Det er for meget at forvente, at den enkelte lærer skal grave nogle forfattere frem, som ikke engang læreren selv har hørt om i folkeskolen. Vi bliver nødt til at skrive de oversete kvindelige forfattere ind i historien, før vi kan stole på, at den enkelte lærer faktisk kender dem."

Nu hvor der er kvinder, der skal tilføjes, er der så også mænd, der skal fjernes?

"Jeg hørte et interview med en af dem, der var med til at lave kanonen, og han sagde, at der var pres på fra Folketinget for, at der skulle være flere på kanonlisten. Altså at mindre skulle være op til den enkelte lærer. Så jeg har helt sikkert indtryk af, at kanonen godt kunne være længere. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er, fordi vi vil underminere de mandlige forfattere på listen – der mangler simpelthen bare kvindelige forfattere."

NEJ, mener kultur- og ligestillingsordfører i Det Konservative Folkeparti Birgitte Bergmann:

Skal der flere kvindelige forfattere i litteraturkanonen for folkeskolen? Ja, mener Marie Larsen skole (t.h.), som i den sammenhæng har stillet et borgerforslag. Nej, mener kulturordfører i de Konservative Birgitte Bergmann (t.v.). "Fokus skal være på indhold, ikke køn," lyder det.
Foto: Steen Brogaard

"Det vil da altid være sundt, at man har en mangfoldig liste af forskelligt indhold og forskellige forfatterbaggrunde, men jeg køber ikke præmissen om, at det skal være 50 procent mænd og 50 procent kvinder. Det er en kvote, som man med borgerforslaget prøver at snige ind ad bagvejen. Og det er forkert. Det her handler ikke om, hvilket køn der skriver bøgerne. Det handler om det faglige indhold. Det er nogle fantastiske forfattere, der findes på kanonen. Jeg synes, der er et armslængdeprincip i, at udvalget må stå for at vurdere, hvem der skal være på den liste. Men at det skal vælge på baggrund af en kvotetankegang, som borgerforslaget ligger op til, det går jeg simpelthen ikke ind for."

I folkeskoleloven står der, at faget dansk skal fremme historisk forståelse. Lever den nuværende kanon op til det, når børnene i overvejende grad kun hører mændenes udlægning af historien?

"Sådan ser jeg det ikke. Nu har jeg læst flere af forfatterne, og det er en forkert måde at anskue historieskrivningen på. En stor del af den historieskrivning, som blev foretaget dengang, blev foretaget af mænd, fordi det var udgangspunktet på det tidspunkt. Borgerforslagets præmis er en forfejlet ligestillingsdagsorden. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvad det er for nogle forfattere, man vælger. Karen Blixen har skrevet nogle fantastiske bøger. Men hvem skal vi så undvære? Skal vi pille H.C. Andersen ud? Det ville være frygteligt ærgerligt."

Men er det ikke vigtigt, at man som folkeskoleelev kan spejle sig i forbilleder, som ligner en selv?

"Jo, det synes jeg bestemt."

Men kan man det, når der kun er to kvinder på den her liste?

"Er det ikke mere indholdet, man spejler sig i? Når jeg selv læser bøger, tænker jeg ikke så meget over, om det er en kvindelig eller mandlig forfatter. Det, der rører mig, er den fortælling, forfatteren vil have ud, og ikke så meget, om forfatteren er en mand eller en kvinde. Det er i hvert fald ikke det, jeg køber bøger efter eller har opdraget mine børn efter."

Vil eleverne ikke blive præsenteret for en bredere vifte af alt det, dansk litteratur har at byde på, hvis der tilføjes flere kvinder til kanonen?

"Nej, det skal handle om indholdet og fortællingen i det indhold. Tag for eksempel H.C. Andersen. En formidabel forfatter. Hans fortællinger har jeg i den grad kunnet spejle mig i som lille pige, som ung kvinde og som mor i dag. For eksempel i “Prinsessen på ærten”, “Svinedrengen” og “Den lille pige med svovlstikkerne”. Dem alle sammen! Jeg har ikke skænket det en tanke, at det var en mandlig forfatter, og det vil være rigtig synd, hvis vi går ned af den sti."