Gode råd til fagfolk: Sådan hjælper du skilsmissebørn

Mange skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund bærer rundt på nogle meget svære følelser. Som voksen kan du hjælpe barnet med at sætte ord på oplevelserne i familien

Halvdelen af skilsmissebørnene med etnisk minoritetsbaggrund lever under OECD's fattigdomsgrænse og har ofte oplevet turbulente brud mellem forældrene. Modelfoto: Iris
Halvdelen af skilsmissebørnene med etnisk minoritetsbaggrund lever under OECD's fattigdomsgrænse og har ofte oplevet turbulente brud mellem forældrene. Modelfoto: Iris.

Børns Vilkår har i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udarbejdet et hæfte til fagpersoner, som omgås skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund.

Over halvdelen af børnene vokser op i fattigdom, og forældrenes skilsmisse er ofte meget dramatisk og i flere tilfælde forårsaget af vold i hjemmet, viser en ny undersøgelse fra SFI. Forældresamarbejdet er desuden meget vanskeligt, og sammenlignet med danske skilsmissebørn har børn med etnisk minoritetsbaggrund langt mindre samvær med deres far. 

Kristeligt Dagblad bringer her en række af de gode råd, som du også kan finde på Børns Vilkårs hjemmeside. 
 
Din rolle som fagperson

Som fagperson spiller du en meget vigtig rolle, fordi du er en voksen, der er tæt på barnet hver dag. Det er vigtigt, at du er særligt opmærksom på barnet, er en katalysator for tanker og følelser og hjælper barnet, når der er brug for det.

Samtidig kan du skabe en åben samtalekultur ved at tage emner som “skilsmisse”, “forældre, der arbejder/rejser meget” og “savn” op i klassens tid eller til samlinger i institutionen. Skab rammer for, at “når nogen er ked af det, så kan vi godt snakke om det og tage hånd om det”.

Institutioner og skoler kan med fordel have en fast handlingsplan, der ruller i gang, lige så snart et barns forældre går fra hinanden. Tilpas handlingsplanen barnets alder og individuelle forhold.

Sådan kan en handlingsplan se ud, når et barn befinder sig i en skilsmisse
 
• Tal med i hvert fald en af forældrene, og orientér dig om situationen
 
• Knyt én bestemt voksen til barnet, som er særligt opmærksom over for det
 
• Vær opmærksom på de signaler, barnet sender
 
• Inviter barnet til at tale om det, der sker derhjemme – uden at presse
 
• Informer de andre børn, og skab kontakt mellem barnet og andre børn, der måske har oplevet det samme
 
• Kræv ikke det samme af barnet, men støt det og giv ekstra line, når barnet eksempelvis ikke kan huske og koncentrere sig
 
Det skal du tænke på i forhold til barnets forældre

• Stil nysgerrige og respektfulde spørgsmål uden at dømme
 
• Tænk på, at selvom forældrene måske tackler tingene anderledes, end du er vant til, vil de det bedste for deres barn. De ønsker, at deres barn trives og klarer sig godt
 
• Tal med dem om, at børn har brug for at vide, at forældrene er blevet skilt, og at den ene forælder er flyttet
 
• Stil dig til rådighed, hvis forældrene har brug for at snakke om barnet
 
• Vær opmærksom på, om skilsmissen medfører økonomisk udsathed for familien og dermed barnet. 

En del skilsmisser i etniske minoritetsfamilier følger i kølvandet på turbulente livshistorier. Der kan være tale om vold, trusler på livet, groft omsorgssvigt, alkoholmisbrug, fængsel eller psykisk sygdom. For børn, der har oplevet, at moren eller de selv er blevet slået af faren, kan skilsmissen være en lettelse. Vær opmærksom på, at sådanne børn har mange voldsomme oplevelser med i bagagen og bærer på et stort ansvar.

Ofte er moren flygtet med dem til et krisecenter, hvor de lever uden deres ting og vante rammer. De kan være i fare for at blive bortført, og derfor må ingen vide, hvor de bor. 

Sådan støtter du et barn i krise
 
• Et barn i krise har brug for, at der er en v oksen, som er til rådighed og giver særlig opmærksomhed
 
• Giv barnet et “helle”. Skæld ikke ud – lige nu er der nok, der er svært, og barnet vil ikke misbruge den ekstra line. Laver barnet ballade, så hjælp det til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde
 
• Læn dig ikke tilbage, fordi socialfor valtningen er involveret. Det er dit ansvar at have fokus på barnets trivsel, så bliv ved med at underrette, hvis ikke der er en positiv udvikling
 
• Vær opmærksom på, at skolen og institutionen for barnet kan være et frirum, hvor alt er, som det plejer. Men barnet har stadig brug for, at du hver dag inviterer det til at snakke og giver ekstra omsorg
 
• Modtager du et barn, som er på flugt og ikke har gået i skole eller institution i en længere periode, så vær forstående over for situationen.
 
Gode råd, når du taler med en mor i krise

• Tag ikke snakken på gangen eller i garderoben, men inviter til et møde
 
• Hav forståelse for, at det naturligvis kun er moren, der kommer til mødet. Faren må under ingen omstændigheder kontaktes
 
• Vær opmærksom på, at nogle mødre kan have svært ved at forstå dansk og bruge IT og forældreintra. Invitér i så fald til møde på anden vis, og sørg for , at en tolk fra kommunen deltager
 
• Det er vigtigt, at du tør tale åbent med moren og spørge direkte ind til hendes situation. Fortæl, at dit formål med samtalen er at hjælpe hende og hendes barn
 
• Aftal, hvem der må hente barnet, og sørg herefter for, at alle kolleger bliver informeret. Hun skal være tryg ved at aflevere sit barn uden frygt for, at det bliver bortført af faren eller en onkel
 
• Spørg, om der skal være særlige aftaler med krisecenteret. I så fald skal moren give tilladelse til det.