En skilsmisse er ikke altid en beslutning, der tages mellem to mennesker i fred og fordragelighed. Tværtimod er det at gå fra hinanden ofte en stor livsomvæltning, som i sig bærer kimen til konflikter, krise og stress.

Men hvis begge parter er indstillede på at tage hensyn til hinanden og eventuelle børn både før, under og efter skilsmissen, kan processen glide nemmere for alle.

Herunder giver terapeut Søren Marcussen fra Center for Familieudvikling gode råd til dig, der står midt i en skilsmisse eller lige er blevet skilt.

Når skilsmissen kommer som et chok for den ene part

Undersøgelser viser, at skilsmisser i to tredjedele af tilfældene er asynkrone – det vil sige, at det er skilsmisser, hvor det som udgangspunkt kun er en af parterne, der ønsker, at parforholdet ophører.

Det betyder, at paratheden til et nyt liv uden hinanden kan være forskellig. Den part, der har taget beslutningen om at ville skilles, er ofte kommet længere følelsesmæssigt i forhold til at afvikle parforholdet og sørge, mens modparten kan reagere med chok og oplevedet som en uventet omvæltning.

Her bør den, der ønsker skilsmissen, forsøge at have forståelse for, at det ikke er ligetil for modparten at acceptere beslutningen med det samme, og at vedkommende kan reagere voldsomt, uden at det nødvendigvis er udtryk for umodenhed eller egoisme.

Den part, for hvem skilsmissen kommer som et chok, skal give sig selv lov til at reagere – det er naturligt at reagere med store følelser, når man uventet bliver forladt. Samtidig er det vigtigt at huske, at den, der har ønsket skilsmissen, har haft længere tid til at forberede sig på bruddet. Derfor kan det se ud som om, at det er nemmere for ham/hende. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet – han/hun er blot kommet længere i processen.

Giv plads til børnenes sorg og frustrationer

Når et par bliver enige om at gå hver til sit, er det ofte sådan, at konfliktniveauet udadtil ikke har været så højt. Det betyder, at børnene i familien tit ikke har set skilsmissen komme.

Den kan dermed komme som et chok, og her er det vigtigt, at forældrene, der formentlig er længere i deres sorgproces, lader børnene være kede af det og bestræber sig på at rumme deres frustrationer og reaktioner.

Skilsmisser er sværere, end man tror

Ofte tales der om skilsmisse som en frihedsret alle mennesker har, hvis de oplever at være i et dårligt parforhold. Derfor kommer det ofte bag på folk, der bliver skilt, at det er hårdere end som så.

Mange oplever også at reagere kraftigere på livsomvæltningen, end de havde forestillet sig. Og mens det er samfundsmæssigt accepteret at sørge i forbindelse med, at nogen dør, møder man ikke helt samme forståelse for den sorg, man kan føle, når man bliver skilt. Selvom undersøgelser viser, at det kun er et barns eller en ægtefælles død, der opleves værre end en skilsmisse.

Konflikter kan vare ved efter skilsmissen

I en del skilsmisser har der ofte været konflikter op til bruddet. De stopper dog ikke nødvendigvis i det øjeblik, beslutningen om skilsmisse er taget. Ofte kan konflikterne vare op til et eller to år efter, at skilsmissen er indgået.

De kan handle om deling af huset, økonomi og børnenes bopæl. Mange af de valg, man skal tage i forbindelse med en skilsmisse, tager man under pres, hvilket betyder, at man kan blive stresset og have svært ved at vurdere, hvad de rigtige valg rent faktisk er.

Fordi det kan være svært at være træffe beslutninger under pres, er det en god idé – især i forhold til aftaler omkring samværet med børnene –kun at lave midlertidige aftaler. Man kan ikke vide, hvordan en given ordning fungerer for hverken børn eller voksne – man er nødt til at afprøve og se tiden an og derefter evaluere og eventuelt ændre.

Man kan også som forældre involvere en fagperson, der kan hjælpe med at skabe det overblik, man selv mangler under eller efter en skilsmisse.

Skilsmisse kan føre til krise

Det er ikke uhørt, at man kan komme i en personlig krise i forbindelse med en skilsmisse. Alene det at den kærlighedsrelation, der har været ens tryghed og base, pludselig ophører med at eksistere, kan være overvældende. Man har måske følt, at man blev elsket betingelsesløst, hvilket så viser sig alligevel ikke at være tilfældet.

Man kan også komme i krise, fordi man oplever det som et stort tab, at man pludselig skal undvære sine børn noget af tiden som følge af skilsmissen. Hvis man oplever at komme så meget i krise, at man handlingslammes, er det bedste råd at søge hjælp hos en fagperson, der med sin ekspertise kan give hjælp til selvhjælp.

Søg hjælp, inden læsset vælter

Rigtig mange søger hjælp hos en professionel terapeut eller psykolog, enten når de står i en skilsmisse eller bagefter. Der er primært tre årsager til, at folk søger professionel hjælp. Enten har man det selv rigtig dårligt og har svært ved at kapere skilsmissen, man kan ikke magte samarbejdet med den anden part, eller ens børn har det rigtig skidt med bruddet.

Uanset hvad årsagen til at søge hjælp måtte være, er det altid en god idé at komme tidligt i forløbet, så man kan forebygge i stedet for at skulle ”reparere”. Man skal ikke føle, at man er en svag person, hvis man har brug for hjælp i forbindelse med en skilsmisse – rigtig mange har det behov.

Vær god ved dig selv

Inden et fly letter fra lufthavnen, får passagererne altid besked på, at de i tilfælde af, at der bliver brug for iltmaskerne i kabinen, skal sørge for selv at få masken på, inden de hjælper sidemanden. Nøjagtigt det samme er tilfældet, når man står i en skilsmisse. Hvis ikke man er opmærksom på at passe godt på sig selv, kan man heller ikke tage sig godt af sine børn.

Med andre ord skal man give sig selv lov til at sætte ord på alt det kaos, man oplever, og man skal acceptere sine egne reaktioner og følelser. Det er også altid godt at tale med nogen, som kan rumme ens følelser og kan tåle at høre, at man igen og igen har behov for at tale om bruddet og hvad, der førte til skilsmissen.

En ny kæreste efter skilsmissen?
Det er hverken rigtigt eller forkert at gå direkte fra et forlist forhold til et nyt forhold. Men at det ikke er så ligetil, viser norske undersøgelser. Kun 30 procent af de forhold, der indgås lige efter et nybrud, holder længere end et år. Samtidig ved man, at mange børn bliver belastet af de nye familier, der skabes efter en skilsmisse. Der er derfor flere parametre, der taler for, at man adskiller det at etablere en ny familie med det at afslutte en anden.

Mænd indleder mange gange hurtigere et nyt forhold efter en skilsmisse, end kvinder gør. Det kan være en uhensigtsmæssig måde at bearbejde sin sorg på, men der kan også være andre grunde til, at det er sådan. En af dem er, at to tredjedele af dem, der forlades af deres partner, er mænd.

Når de føler sig vragede og uelskede, er det at indlede et nyt forhold en måde at søge bekræftelse og slikke sine sår på. Desuden oplever mænd i højere grad end kvinder det som svært at skulle leve alene med deres børn. Kvinder derimod har oftere mere behov for at trække sig tilbage og bruge ekstra tid på børnene efter en skilsmisse.