Lola Jensen: Kvæl ikke kærligheden i dårlig kommunikation

Klar kommunikation kan redde dit ægteskab, mener familievejleder Lola Jensen, som giver 7 gode råd til par, der vil kommunikere bedre med hinanden. Læs et uddrag fra hendes nye bog "Pas på familien" her

Tit er det noget så basalt som dårlig kommunikation, der får et par til at gå hvert til sit. Familievejleder Lola Jensen giver her 7 gode råd til par, der ønsker at kommunikere bedre med hinanden. Modelfoto.
Tit er det noget så basalt som dårlig kommunikation, der får et par til at gå hvert til sit. Familievejleder Lola Jensen giver her 7 gode råd til par, der ønsker at kommunikere bedre med hinanden. Modelfoto. . Foto: Halfpoint - Fotolia.

Det er ikke nødvendigvis manglende følelser, der bevirker, at det går galt mellem ægtefæller.

Tit er det noget så basalt som i kommunikationen, at problemet ligger gemt, og der er sikkert mange, der kan genkende en ordveksling som denne, hvor en kvinde for eksempel siger til sin mand:

„Du er da vist sur?“ Hvortil han svarer: „Næ, det er jeg da ikke.“ „Det ser ellers sådan ud,“ fortsætter hun. „Jeg kan se på dig, at der er noget.“ „Det er der ikke,“ siger han og tilføjer, at han jo bedst selv må vide, om der er noget.

Hvorefter stemningen typisk er pænt ødelagt.

I den slags situationer handler det om at holde bolden på egen banehalvdel og i stedet for at blive ved med at insistere på, at der er noget galt med den anden, øve sig i at tænke:

Hvad er det med mig, der gør, at jeg ser en sur mand, når min partner står i døren?

Hvorfor har jeg den her murrende fornemmelse i stedet for en boblende?

Kunne det have noget med mig at gøre i stedet for noget med ham?

Annonce: køb bogen her

Vi kan altså med fordel øve os i at vende situationer om og reformulere tingene. Vi skal ikke bruge alle vores kræfter på at lede efter og finde fem fejl, for det kan man sagtens, det er slet ikke noget problem. Vi skal hellere øve os i at have en reformulering som denne kørende inde i hovedet: Det fik jeg så ikke. Men hvad fik jeg så?

Hvis vi for eksempel kun har haft sex en gang hver fjortende dag, kan vi vælge at se det som netop en gang hver fjortende dag – hvilket lyder af ganske lidt – eller vi kan vælge at se det som to gange om måneden, hvilket lyder af noget mere. Det er faktisk 24 gange på et år. Og ikke mindst: Det lyder mere positivt. Hvis vi smider dette eksempel ind i formlen:

„Det fik jeg ikke. Men hvad fik jeg så?“ kommer det til at lyde sådan her:

Hvad fik jeg så ikke? Sex hver dag. Men hvad fik jeg så? Sex to gange om måneden. Det gør en verden til forskel at tænke og kommunikere på den måde, og alle emner egner sig til en tur i reformuleringsformlen.

En anden ting, som vi med fordel kan øve os på, hvis vi har vores parforhold kært, er at lade være med at fremsætte trusler, der gerne avler trods. Det fungerer ikke for ret mange, hvis man slutter enhver diskussion af således: "Hvis det ikke bliver bedre, vil jeg skilles!“

Lad os sige, at denne replik kommer fra en kvinde, hvis mand så reagerer som et trodsigt barn og nægter at sige noget og bare går, hvilket gør kvinden intet mindre end vanvittig – og så er nedstigningen til helvede begyndt.

En anden meget lidt frugtbar måde at kommunikere på er den indirekte kommunikation, hvilket kvinder – indrømmet og desværre – har en tendens til at være mere tilbøjelige til end mænd.

En situation som den følgende er et eksempel på en indirekte kommunikation, som mange sikkert kan nikke genkendende til:

"Kan du lige gå hen til far og sige, at du skal have skiftet en ble?“ Det er drønirriterende at blive talt til igennem en etårig. Det skaber mudder i kommunikationen, og derfor er det mere konstruktivt at sige: "Der er lige en mås her, der skal skiftes.“

Tag udgangspunkt i dig selv

Hvis vi synes, at der er ting, der ikke fungerer, så skal vi turde tale om det og i fællesskab prøve at finde ud af, hvad det er, der slider på forholdet. I stedet for at bruge vendinger som "Du er altid så …“, „Du siger aldrig …“, "Det er, fordi du ikke …“, så prøv at lade bolden blive på egen banehalvdel og prøv med formuleringer i stil med:

"Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne godt ønske mig en bedre balance, i forhold til hvem der har ansvar og tager initiativ til de praktiske ting …“, „Jeg synes, det er svært, når den første time, jeg er hjemme, går med at rydde op efter alle andre end mig selv …“

Det virker som regel bedre at tage udgangspunkt i sig selv end i en anklage mod den anden.
 
Også den barnlige trods kan udvikle sig til et opslidende millimeterdemokrati, især hvis der er små børn på matriklen: „Nu stod jeg op sidste gang, så skal du stå op næste gang.“ Og hvis det ikke sker, kan det udløse en totalt barnlig tavshed fra den part, der føler sig svigtet i nattens mulm og mørke.

Nogle par bliver så barnlige, at de bruger en enorm mængde sur energi på at vække den partner, der sover tungere, hvor det uden tvivl ville være bedre at tage snakken ved højlys dag og argumentere i stedet for at true eller blive trodsig. Sig for eksempel hellere: "Jeg siger de her ting, fordi jeg så gerne vil passe på vores hverdag sammen.“

Hvis vi har held til at forandre de ting, som ikke fungerer i vores hverdag – og hvis vi har held til at huske de ting, som vi faldt for hos hinanden – kan vi måske blive enige om at finde frem til en fælles belønning.

Det kan derfor være en god idé at sætte sig ned og lave en liste over de ti ting, som vi faldt for hos hinanden, plus en liste med de tre ting, som vi ville ønske, at den anden part var mere opmærksom på, og tre ting, vi kunne få en gang om ugen – det kan være sex, kærtegn, middagslur, tid alene, hvad som helst … selvfølgelig i realistisk begrænset omfang med hensyn til den øvrige familie og hverdagsstrukturen i almindelighed.

Belønningen for forandring fra negativt til positivt kunne så være den berømte kærestetur, når vi altså vel at mærke er kommet i mål. Og så bliver kæresteturen uden børn noget positivt og ikke noget, vi haster af sted på for at redde forholdet, når parforholdsbålet brænder, men i stedet noget, som vi tager af sted på, fordi vi har arbejdet med os selv og vores forhold.

Når man laver den her slags aftaler, bliver det ikke bare den ene part, der står og fortæller, hvad der skal være anderledes i forholdet. Så bliver det et fælles projekt og ikke bare den ene part, der proklamerer: "Nu skal vi begynde på en frisk!“

7 gode råd

• Skriv de ting ned, som I faldt for ved hinanden, og sig dem højt en gang imellem. I en travl hverdag har nærvær og alt det positive en tendens til at drukne.

• Sig „Skat“ og „Jeg elsker dig“ til hinanden dagligt.
 
• Kys hinanden mindst fire gange om dagen: morgen, afsked, hjemkomst og aften.

• Giv noget af dig selv, uden altid at forvente at få lige igen.
 
• Gå aldrig sur i seng. Ryd op først – også selv om det er blevet sent. Og husk at holde boldene på egen banehalvdel og tage den andens udsagn alvorligt.
 
• Brug søndag aften til at forventningsafstemme – både praktisk og følelsesmæssigt. Måske føler den ene sig alene, fordi den anden er meget væk – eller måske er det bare tid at invitere vennerne på besøg.
 
• Giv hinanden lov til at gøre noget hver for sig. Men glem ikke at finde noget fælles, som I laver sammen, for det styrker den vigtige fællesskabsfølelse, som kan holde liv i parforholdet i mange år.

 ANNONCE: Køb bogen her