Lola Jensen: Sådan giver I som skilsmisseforældre jeres børn en god ferie

Ferien kan være en hård tid for både børn og voksne, når mor og far er gået fra hinanden. Læs her familievejleder Lola Jensens ferieråd til delefamilien

Som skilsmissefamilie med børn er man nødt til at være i god tid og begynde sin planlægning allerede i de sene vintermåneder, fordi der lige pludselig er mange – måske også nye kærester og deres eks’er – der skal have kalenderen til at gå op.
Som skilsmissefamilie med børn er man nødt til at være i god tid og begynde sin planlægning allerede i de sene vintermåneder, fordi der lige pludselig er mange – måske også nye kærester og deres eks’er – der skal have kalenderen til at gå op.

Planlæg ferien i god tid, så den ikke kommer til at støje mere, end den gavner for barnet, fordi der på forhånd lægges for meget mislyd ind i den.

Måske var ferie før skilsmissen noget, som blev tilrettelagt lidt spontant i en af forårets lange weekender. Men som skilsmissefamilie med børn er man nødt til at være i god tid og begynde sin planlægning allerede i de sene vintermåneder, fordi der lige pludselig er mange – måske også nye kærester og deres eks’er – der skal have kalenderen til at gå op.

Og selvom det kan være svært at få den kalender til at gå op inden for skolernes feriedage, så er det ikke nogen varig løsning bare at hive børnene et par uger eller tre fri fra skole, så kabalen kan gå op, for på den måde kan de komme til at få en pokkers masse fravær i løbet af deres skoletid, hvis det er en model, som begge forældre tyr til, „kan han, kan jeg jo også“.

Det kan anbefales, at fridage i skoletiden er en absolut undtagelse i yderste konsekvens, som det er for alle børn, men hvor det for skilsmissefamilien kan tage tilløb til at fordoble sig.

Det kan også anbefales ikke at indvie børnene alt for tidligt i planerne, men faktisk helst at vente, til alt ligger på plads, og lade alle forespørgsler og koordinering gå igennem de voksne. Selv om forventningens glæde er skøn, så kan den, når den bliver fordoblet eller usikker, være voldsom at rumme for de mindste.

Hvem skal med på ferien?

En anden ting, man skal tænke over, ikke mindst hvis man har fået en ny kæreste og har fået børn, er, hvem der rejser på ferie sammen.

Det er nemlig en klassiker, at den part, der ikke har børn i forvejen, synes, at det kunne være skønt at rejse af sted en uge eller to kun med „sin egen“ familie, det vil sige med den nye familie og ikke med sin partners børn fra tidligere forhold, og det kan altså udløse store diplomatiske kriser parterne imellem og få skilsmissebørnene til at føle sig som nogen, der ikke hører rigtig til i den nye familie – i hvert fald ikke så meget, at man må komme med på ferie …

Det ligger dybt i de fleste voksne, at tre ugers sammenhængende ferie er et minimum og must, og så hænger børnene vel bare med på denne forventning med tre uger hos
den ene forælder efterfulgt af tre uger hos den anden. Men er der dagpleje-/vuggestueeller børnehavebørn i skilsmissefamilien, så dur den model ikke. Tre uger er ganske enkelt for lang tid for dem at være væk fra den anden forælder.

Mens de yngste skolebørn nemmere kan klare to uger, og man godt kan give gas og rejse langt væk i tre uger med de største, så kan de mindste ikke tåle mere end en enkelt uges fravær. Eller det kan de faktisk godt se ud til at klare, mens de er i det. For det er ikke selve sommerferien, der er problemet.

Problemet er at komme ind i rytmen igen bagefter, og hvis man med de mindste tager tre uger til dig og tre uger til mig, så kan man godt regne med, at der er følelses- og rutinereparationsarbejde, der rækker langt ind i oktober måned …

Det kræver igen, som i forbindelse med samværsformerne, en enorm (og irriterende) mængde planlægning, men der er ingen vej udenom, når man har små børn i skilsmissefamilien. De har meget mere ud af at fortsætte med den deleordning, som de kender og er blevet trygge ved i hverdagen, og hvor de skifter base med nogenlunde samme interval, som de plejer, selv om man godt kan justere lidt på det og sige en uge her og en uge der en enkelt gang i løbet af sommeren for de tre- til fireårige, hvis man nu for eksempel har en 10/4-ordning som udgangspunkt.

De mindste vil egentlig helst blive i baghaven, badeland eller sommerhus ved Bøjden. Tager den ene forælder barnet med på otte dages chartertur sydpå, bør det tilrettelægges, at barnet kommer hjem og lander på den anden forælders base nogle dage før afgang til ny feriedestination, så skiftedagen ikke er placeret i lufthavnens lounge. Måske kan forældre aftale at skiftes hvert år til en langdistanceferie med de mindste børn, eller, hvis det er et must for begge, lægge den ene uge først på sommeren og den anden uge sidst på sommeren, så barnet kan nå at sunde sig indimellem.

De større børn kan godt holde til at være på ferie tre uger med far og tre uger med mor, men man skal alligevel tænke på, at de så kommer til at være væk fra deres baser i seks uger i træk, og det er lang tid i en alder, hvor venner begynder at trække langt mere end familie, og hvor det kan være altafgørende vigtigt at være ajour med, at Katrine er blevet kærester med Kasper – og altså har droppet Mathias, mens Julie har sagt farvel til Frederik, hvilket måske betyder …

Det kan godt være, at man som voksen synes, at det er petitesser i forhold til en rundtur i USA, men den slags er altså sindssygt livsvigtigt, når man er tween eller teen, og hormonerne ræser rundt i kroppen.

Pas til skilsmissebarnet

Hvis forældre har fælles forældremyndighed, skal begge forældre skrive under på tilladelse til, at barnet får et pas. Det bør være den forælder, der har bopælsadressen og børnepenge og -bidrag, der afholder udgiften til pas. Men rejsen kan jo komme som et spontant ønske fra samværsforælderen og falde til belastning for et i forvejen stramt budget hos bopælsforælderen.

Og her er det derfor umiddelbart fair, at den forælder, der har råd til at rejse, og som ønsker barnet med på tur, også sørger for, at der bliver bestilt pas og betaler for det.

Hvis forældrene kan stå på mål for den ferie, som de arrangerer til deres børn, så vil børnene (teenagerne måske undtaget) acceptere den. Ferien bliver det, som den voksne gør den til. Vær stolt af den ferie, som det er muligt at holde, uanset om den går til kolonihavehuset i Ballerup eller luksushotel i Bangkok.

Drop præstationsræset

Men når man efter en skilsmisse ikke længere skal holde ferie sammen, som familie, kan der nemt gå præstation i det, både over for den anden og over for en selv – og måske bliver man overrasket over, at den part, der plejede at være en sand sofakartoffel og helst ville være hjemme, lige pludselig kan det hele og planlægger de mest eksotiske rejser.

Og frygten for, at børnene ikke kan finde baghaven attraktiv efter Balis blå badevand, kan ramme med lammende angst.

Man vil måske ikke stå tilbage for den anden, hvilket kan sætte et unødigt kapløb i gang om, hvem der kommer først med årets tur til Tivoli, hvem der først får vist børnene Lalandia, Legoland, Sommerland, Zoo og Disney World – og det risikerer at blive en underlig skævvredet konkurrence, hvor man ikke så meget kæmper med sin eks som med sig selv i sit forsøg på at imponere børnene med alt det, man har arrangeret – og ikke mindst imponere bankrådgiveren med et unødigt overtræk …

Måske brokkede børnene sig i selve situationen, men som voksne vil de huske tilbage på disse ferier som de bedste på grund af deres nærhed og skævhed. Og den langsomme ferietid kommer tilbage med renters renter til børnene, fordi de som voksne kan se tilbage på en ferie sammen med en fattig forælder med oprejst pande og højt selvværd.

Her må daginstitutioner og skoler også gerne være bedre til at støtte op om ferien på Fanø ved at huske at hive danmarkskortet og ikke kun verdenskortet frem, når børnene efter ferien skal fortælle, hvor de har været henne.

Det kan godt være, at turen til Disneyland kommer til at stå lunt på børnenes liste over sommerens højdepunkter lige her og nu, men man scorer på den lange bane ved at levere nærhed – uanset hvor i verden man befinder sig.

Børnene vil selvfølgelig altid huske, dengang de red på elefanter i Thailand, men de glemmer heller aldrig den sommer, hvor regnen stod ned i stænger en ferieuge i træk, og de derfor blev nødt til at spise blåbær og lave snobrød indenfor i den svenske hytte med røg i øjnene til følge og trang til at komme på „utedo“, når den halvbagte dej lagde sig tungt i maven, for derude at blive angrebet af knot.
Og det hele var kun til at grine ad.

Teater, tivoli og sommerland

Hvis det overhovedet er muligt, kan det være en god idé, at fraskilte forældre taler sammen om de kulturelle planer, som de har for den nære fremtid, så børnene undgår at se det samme teaterstykke med to ugers mellemrum, at komme to gange i Tivoli i efterårsferien, tre gange i cirkus på et år og fire gange i sommerland samme sæson …

Fortæl åbent om fremtidens planer til din eks. Lad ikke tanken: Så stjæler han nok min gode idé! komme i vejen for den nødvendige åbenhed. Fortæl åbent og ærligt, at du på din banehalvdel har planer om en tur i biffen for at se en kommende premierefilm i næste kvartal med en forventning om, at din eks så selvfølgelig ikke gør det samme.

Slug din bitterhed

Til den forælder, der ikke skal med på ferie, og som nu sidder med en bitterhed over, at eks’en kan det hele efter skilsmissen: Slug din bitterhed, og erstat den med glæden over, at jeres fælles barn får en særlig oplevelse i nær fremtid sammen med den anden forælder.

Og lad slet ikke bitterheden trække underskriften på samtykkeerklæringen til barnets første pas ud, for det giver rejseforælderen stress. Vis samarbejdsvilje ved at aflevere det underskrevne papir hurtigt efter modtagelsen, så passet kan komme tilbage i god tid før afrejsen – selvfølgelig ikke, hvis der er frygt for kidnapning af barnet, men det hører jo heldigvis til de sjældne tilfælde.

Vær large! Det er dejligt for børnene, hvis din eks kan tage dem med til Bangkok. Glæd dig over det. Og lad være med at få dårlig samvittighed over, at I ligger i telt hos veninden i Bøvlingbjerg og spiller gamle brætspil.

Eller ærgre dig over, at pengene ikke rækker til den samme slags ferier, som da I var sammen. Selv om man ikke behøver at slæbe sine børn med på cykelferie, hvis de er mere fortrolige med en computer end motion, så er der mange friluftsferier, der er billige, og campingpladser både i Danmark og i udlandet, hvor man arrangerer særlige uger for singler med børn.

Det kan være rart at være blandt ligesindede, især for kvinder – og her kommer en generalisering:

Det er helt tydeligt på feriesteder, at en enlig kvinde ofte bliver betragtet som en trussel i forhold til gifte mænd, som deres koner derfor vogter over, mens en enlig mand med børn som regel bliver modtaget med små smil og nik, „og sig til, hvis der er noget, vi kan gøre, og jeg kan se efter dine børn, og I kan da følges med os,“ for hvor er det altså imponerende, at han har taget sine børn med på ferie og helt alene om det ... Sommetider synes fortidens levn stærkere end fremtidens frisind!