Prøv avisen

Skilsmisse - fakta, statistik og gode råd

Når et par vælger at blive skilt, skal der tages stilling til alt fra økonomi til bodeling og eventuelle fælles børn. Her er gode råd og vejledning til jer, der står midt i skilsmissen. Modelfoto Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Udover at være en følelsesmæssig belastning kan det også være en udfordring at navigere rundt i de regler og love, der gælder, når man står midt i en skilsmisse. Herunder kan du få praktisk information om blandt andet skilsmisseprocedurer, økonomi og varetagelsen af fælles børn 

Separation eller skilsmisse

Når et ægtepar vælger at gå fra hinanden, kan parret enten starte med at blive separeret, eller det kan ansøge om skilsmisse med det samme. Modsat en skilsmisse, som er et definitivt brud, er en separation en form for pause i ægteskabet.

En pause, som kan bruges til at finde ud af, om man ønsker at blive sammen, eller om man skal ende ægteskabet og dermed gennemføre en egentlig skilsmisse.

Sådan bliver man separeret

Når man vil separeres, kræver det, at der indsendes en ansøgning til Statsforvaltningen om at få separation. Dette gøres via Statsforvaltningens hjemmeside og går hurtigt, hvis begge parter er enige om separationen. Er der derimod uenighed, vil Statsforvaltningen gå ind og forsøge at hjælpe med at finde en løsning. I de sager, hvor det ikke lykkes Statsforvaltningen at hjælpe parret frem til enighed, er det retten, der træder til.

Når man er blevet separeret, træder der regler i kraft, som blandt andet betyder, at de to parter ikke længere arver hinanden, hvis en af dem dør. Ligeledes ophører parrets formuefællesskab.

Når man har været separeret i seks måneder, har begge parter lov til at kræve en skilsmisse, uanset den andens ønske. Det sker dog ikke automatisk – også dette skal der søges om via Statsforvaltningens hjemmeside. Så længe man kun er separeret, må man ikke gifte sig med andre.

Det koster 350 kroner at søge om såvel separation som skilsmisse, og skal man have Statsforvaltningens hjælp til at løse uenigheder via en såkaldt vilkårsforhandling, koster det 1500 kroner oveni.

Sådan bliver man skilt

Ligesom med en separation skal man søge om skilsmisse via Statsforvaltningens hjemmeside. Hvis der ikke er uenigheder af nogen slags mellem parterne, kan skilsmissen gennemføres med det samme.

Inden man indsender en anmodning om skilsmisse, er der dog nogle helt basale spørgsmål, man skal tage stilling til. Dels skal parterne være enige om, hvorvidt den ene skal give forsørgerbidrag til den anden efter skilsmissen, og i så fald, hvor længe dette skal stå på. Dels skal der være enighed om, hvem der skal blive boende i boligen, såfremt parret bor i lejebolig. Ejer parret derimod boligen, hører det under bodelingen.

Er der uenighed omkring skilsmissen vil Statsforvaltningen også her gå ind og hjælpe parret med at finde frem til en tilfredsstillende løsning. Lykkes det ikke, vil sagen overgå til retten.

Der er dog visse tilfælde, hvor en skilsmisse kan gennemføres omgående, uanset om begge parter er enige eller ej. Det er i sager, hvor den ene ægtefælle har været utro, har begået vold mod den anden eller fælles børn, har bortført fælles børn til udlandet eller har udøvet bigami – samt i tilfælde, hvor et ægtepar grundet uoverensstemmelser allerede har boet hver for sig i to år.

Økonomi og skilsmisse - hvis er hvis?

Det er vigtigt at kende reglerne omkring bodeling og økonomi, når man står i en skilsmisse, så der ikke opstår unødige konflikter.

Som hovedregel er det sådan, at det, man ejer sammen, formuefællesskabet, ophører den dag, man indsender en ansøgning om skilsmisse eller separation. Det er dog tilladt, at man indbyrdes aftaler en anden dato.

Alt, hvad der er særeje, skal ikke deles ved en skilsmisse. Dog kan det i nogle tilfælde besluttes, at der skal betales en kompensation, såfremt den ene part kommer til at stå urimeligt dårligt rent økonomisk som følge af den andens særeje.

Alt andet end særeje indgår i en såkaldt bodeling. Man taler om henholdsvis positiv og negativ bodeling. Førstnævnte betyder, at begge parter, når de har gjort deres bo op, ejer mere end de skylder væk. Er det tilfældet, deles alt lige over. Negativ bodeling betyder, at en af parterne skylder mere væk, end vedkommende ejer. Er det tilfældet, deles kun bodelen fra den part, der har positiv bodel.

Hvis ikke der kan opnås enighed om bodelingen, tager skifteretten over og afgør sagen. Det kan den også gøres i tilfælde, hvor begge parter har en negativ bodeling.

Når det handler om gæld, er reglerne sådan, at man efter en skilsmisse hver især hæfter for sin egen gæld.

Forældremyndighed, bopæl og skilsmisse

I Danmark har forældre som udgangspunkt fælles forældremyndighed over deres fælles børn – dette gælder også, når forældrene bliver skilt.

Der kan imidlertid være sager, hvor forældre i forbindelse med en skilsmisse aftaler, at den ene forælder skal have eneforældremyndighed. Dette skal dog altid gå igennem Statsforvaltningen.

Det skal det også, når der er uenighed om forældremyndigheden ved en skilsmisse. I sådanne sager vil Statsforvaltningen gå ind og vurdere hvilken afgørelse, der vil være i barnets tarv.

I forbindelse med en skilsmisse, hvor parret har fælles børn, skal der altid tages stilling til, hvem der er bopælsforælder, og hvem der er samværsforælder. Det er hos bopælsforælderen, barnet har sin postadresse, og det er bopælsforælderen, der blandt andet kan vælge, hvor i landet han/hun vil bosætte sig med barnet, ligesom vedkommende kan afgøre, hvor barnet skal gå i institution, hvis der er uenighed mellem forældrene. Bopælsforælderen får desuden økonomisk støtte fra det offentlige.

Samværsforælderen derimod har ret til at bestemme over barnets almindelige dagligdag, når barnet opholder sig hos vedkommende. Det kan for eksempel dreje sig om, hvilke fritidsaktiviteter barnet skal gå til, og hvorvidt der skal indgås legeaftaler.

Forældremyndigheden kan sagtens være delt, selvom et barn opholder sig mere hos den ene end hos den anden forælder. Det er også muligt, at den ene forælder har eneforældremyndighed over barnet, mens den anden er bopælsforælder. Samvær og forældremyndighed er dermed ikke to gensidigt afhængige størrelser.

Kilde: Statsforvaltningen, Mødrehjælpen.dk, Danmarks Statistik, borger.dk, advodan.dk, Socialministeriet.dk