1. Dannelseskulturen er vendt tilbage
I kølvandet på coronakrisen er der opstået en folkelig interesse for fællessang og litterære klassikere som holdepunkter i en uforudsigelig tid. Det handler om længsel, siger eksperter. Men efter hvad?
2. Vi er på vej mod dannelsens tredje bølge
I ekstreme tider har mennesker brug for at rykke sammen om fælles kultur og oplysning. Om sangskatten, den vedkommende litteratur og de fælles værdier. Det er sket før, og lige nu er der tegn på, at der på ny kommer fokus på den fælles dannelse.
3. Forstander: Dannelse er både en personlig ledestjerne og en fælles erfaring
Det danske dannelsesbegreb trækker på det bedste fra Athen, Rom og Jerusalem, mener Thue Damgaard Kjærhus, som er forstander på Rønshoved Højskole.
4. Højskolelærer: Hvorfor kan jeg ikke ændre på den, jeg er?
Fra kirkefaderen Augustin og op gennem middelalderen var dannelsens mål at finde ind til Gud. I humanismen og frem mod oplysningstiden handlede det i stigende grad om at finde ind til sig selv. Men så var der lige Martin Luther, som påpegede svaghederne ved at elske sig selv før alt andet, fortæller Christian Hjortkjær, filosofilærer på Silkeborg Højskole
5. Da fantasien kom til magten
I 1700-tallet gik fornuften amok, og herefter var idéen om, at alt kan forklares og sættes på formel med fornuft, død. Romantikkens budskab til nutiden er derfor, at vi skal forlige os med alt det fremmede og uforståelige, men ikke, at ufornuften skal herske, fortæller Kim Faurschou, der er filosofilærer på Grundtvigs Højskole.
6. Eksistentielle kriser kan give gode dannelsesmuligheder
Det er et livslangt dannelsesprojekt at blive sig selv. Men Søren Kierkegaard vidste, at det sker i mødet med andre – og i livets modgang, siger Tone Dandanell, der er filosofilærer på Testrup Højskole.
8. Forstander: Uden fællesskabet går vi til grunde
I 1900-tallet åbnede samfundet sig for alle klasser og begge køn. Siden udartede fællesskabstænkningen sig til barbari og verdenskrig, og folkets epoke mundede ud i erkendelsen af, hvor vigtigt det er at have en fælles dannelse, fortæller Rikke Holm, forstander på Askov Højskole.
9. ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt”
I dannelsen begriber vi ikke kun verden. Vi gribes også af verden, forklarer Rasmus Kolby Rahbek, der er senioranalytiker ved Videncenter for Folkeoplysning.