Serie: Tag med på sommerhøjskole om dannelse

Hvad skaber et menneske, og hvordan skaber vi en forbindelse med verden omkring os? Dette har været dannelsens grundspørgsmål fra antikken til i dag. I denne serie fortæller Kristeligt Dagblad om seks epokers syn på dannelse. Artiklerne samles her

I denne serie undersøger Kristeligt Dagblad dannelsen med hjælp fra danske højskoler. Fra venstre mod højre ses forstander Thue Damgaard Kjærhus fra Rønshoved Højskole, Christian Hjortkjær, filosofilærer på Silkeborg Højskole, Kim Faurschou,der underviser i filosofi på Grundtvigs Højskole, Tone Dandanell, der er filosofilærer på Thestrup Højskole.
I denne serie undersøger Kristeligt Dagblad dannelsen med hjælp fra danske højskoler. Fra venstre mod højre ses forstander Thue Damgaard Kjærhus fra Rønshoved Højskole, Christian Hjortkjær, filosofilærer på Silkeborg Højskole, Kim Faurschou,der underviser i filosofi på Grundtvigs Højskole, Tone Dandanell, der er filosofilærer på Thestrup Højskole. . Foto: Julie Meldhede Kristensen.

1. Dannelseskulturen er vendt tilbage

Alene i april så 2,7 millioner danskere mindst et af de programmer, mens både Højskolesangbogen og Bibelen i mellemtiden kom på bestsellerlisterne. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Alene i april så 2,7 millioner danskere mindst et af de programmer, mens både Højskolesangbogen og Bibelen i mellemtiden kom på bestsellerlisterne. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

I kølvandet på coronakrisen er der opstået en folkelig interesse for fællessang og litterære klassikere som holdepunkter i en uforudsigelig tid. Det handler om længsel, siger eksperter. Men efter hvad?

Læs artiklen her.

2. Vi er på vej mod dannelsens tredje bølge

I en spøgefuld beretning i en ny bog vækkes H.C. Andersen til live i år 2020. "Corona-roman om H.C. Andersen er et symptom på, hvordan epidemien kan give litteraturen en plads i vores bearbejdelse af det, der foregår," siger lektor. Tegning: Rasmus Juul
I en spøgefuld beretning i en ny bog vækkes H.C. Andersen til live i år 2020. "Corona-roman om H.C. Andersen er et symptom på, hvordan epidemien kan give litteraturen en plads i vores bearbejdelse af det, der foregår," siger lektor. Tegning: Rasmus Juul

I ekstreme tider har mennesker brug for at rykke sammen om fælles kultur og oplysning. Om sangskatten, den vedkommende litteratur og de fælles værdier. Det er sket før, og lige nu er der tegn på, at der på ny kommer fokus på den fælles dannelse.

Læs artiklen her.

3. Forstander: Dannelse er både en personlig ledestjerne og en fælles erfaring

Thue Damgaard Kjærhus føler sig mere formet af den grundtvigske dannelse end af Bildung og den antikke dannelse. Men han ville ikke undvære nogen af delene. – Foto: Julie Meldgaard Kristensen.
Thue Damgaard Kjærhus føler sig mere formet af den grundtvigske dannelse end af Bildung og den antikke dannelse. Men han ville ikke undvære nogen af delene. – Foto: Julie Meldgaard Kristensen.

Det danske dannelsesbegreb trækker på det bedste fra Athen, Rom og Jerusalem, mener Thue Damgaard Kjærhus, som er forstander på Rønshoved Højskole.

Læs artiklen her.

4. Højskolelærer: Hvorfor kan jeg ikke ændre på den, jeg er?

Christian Hjortkjær dækker i dette avisforedrag intet mindre end filosofihistorien gennem 1300 år fra Augustin til Rousseau. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Christian Hjortkjær dækker i dette avisforedrag intet mindre end filosofihistorien gennem 1300 år fra Augustin til Rousseau. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Fra kirkefaderen Augustin og op gennem middelalderen var dannelsens mål at finde ind til Gud. I humanismen og frem mod oplysningstiden handlede det i stigende grad om at finde ind til sig selv. Men så var der lige Martin Luther, som påpegede svaghederne ved at elske sig selv før alt andet, fortæller Christian Hjortkjær, filosofilærer på Silkeborg Højskole

Læs artiklen her.

5. Da fantasien kom til magten

I dette avisforedrag tager Kim Faurschou fra Grundtvigs Højskole os med på en tur til alt det skjulte, eventyrlige og fremmede i menneskelivet. – Foto: MIkkel Møller Jørgensen.
I dette avisforedrag tager Kim Faurschou fra Grundtvigs Højskole os med på en tur til alt det skjulte, eventyrlige og fremmede i menneskelivet. – Foto: MIkkel Møller Jørgensen.

I 1700-tallet gik fornuften amok, og herefter var idéen om, at alt kan forklares og sættes på formel med fornuft, død. Romantikkens budskab til nutiden er derfor, at vi skal forlige os med alt det fremmede og uforståelige, men ikke, at ufornuften skal herske, fortæller Kim Faurschou, der er filosofilærer på Grundtvigs Højskole.

Læs artiklen her.

6. Eksistentielle kriser kan give gode dannelsesmuligheder

Tone Dandanell, der er filosofilærer på Testrup Højskole, blev allerede bidt af at læse Kierkegaard i gymnasiet. Og siden har Kierkegaard også hjulpet hende gennem flere kriser. Foto: Julie Meldgaard Kristensen.
Tone Dandanell, der er filosofilærer på Testrup Højskole, blev allerede bidt af at læse Kierkegaard i gymnasiet. Og siden har Kierkegaard også hjulpet hende gennem flere kriser. Foto: Julie Meldgaard Kristensen.

Det er et livslangt dannelsesprojekt at blive sig selv. Men Søren Kierkegaard vidste, at det sker i mødet med andre – og i livets modgang, siger Tone Dandanell, der er filosofilærer på Testrup Højskole.

Læs artiklen her.

8. Forstander: Uden fællesskabet går vi til grunde

I det 20. århundrede tog dannelsen et kæmpe skridt i retning af at få alle borgere med som deltagere. Vi har frihed, men også fælles ansvar, fortæller Rikke Holm, forstander på Askov Højskole. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
I det 20. århundrede tog dannelsen et kæmpe skridt i retning af at få alle borgere med som deltagere. Vi har frihed, men også fælles ansvar, fortæller Rikke Holm, forstander på Askov Højskole. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

I 1900-tallet åbnede samfundet sig for alle klasser og begge køn. Siden udartede fællesskabstænkningen sig til barbari og verdenskrig, og folkets epoke mundede ud i erkendelsen af, hvor vigtigt det er at have en fælles dannelse, fortæller Rikke Holm, forstander på Askov Højskole.

Læs artiklen her.

9. ”Med læring uden dannelsestænkning bliver det meget hurtigt instrumentelt”

Dannelse handler om at blive voksen – ikke i juridisk forstand, men i en etisk, eksistentiel og politisk forstand, mener Rasmus Kolby Rahbek, der her står på talerstolen på Ry Højskole. Artiklen bygger delvis på hans manuskript.
Dannelse handler om at blive voksen – ikke i juridisk forstand, men i en etisk, eksistentiel og politisk forstand, mener Rasmus Kolby Rahbek, der her står på talerstolen på Ry Højskole. Artiklen bygger delvis på hans manuskript. Foto: Julie Meldgaard Kristensen

I dannelsen begriber vi ikke kun verden. Vi gribes også af verden, forklarer Rasmus Kolby Rahbek, der er senioranalytiker ved Videncenter for Folkeoplysning.

Læs artiklen her.