Prøv avisen

Guide: Sådan finder du frem til din slægts historie

At forske i sin slægts historie kan være lidt af et puslespil, fordi man ofte skal bruge meget gamle kilder. Denne guide anbefaler fem centrale kilder, hvor du gå på jagt efter dine forfædre.

Via Rigsarkivets hjemmeside er det muligt at komme langt med slægtsforskning. Her kan man blandt andet lære, hvordan man læser den gotiske håndskrift, man møder i mange af de gamle kilder. Med hjælp fra arkivar Jørgen Mikkelsen har vi samlet fem centrale kilder, som kan bruges til slægtsforskning

Kirkebøgerne

Alle danskere er siden 1645 blevet noteret i kirkebøgerne ved fødsel, vielse og død. Konfirmationer blev registreret fra og med 1736. Mange af de ældste kirkebøger er dog gået tabt, men fra 1812 har man en generel god dækning.

Kirkebøgerne er i dag digitaliserede, og man kan søge online i dem via Rigsarkivets hjemmeside.

Bemærk at mange kilder før 1875 er skrevet med gotisk håndskrift og kan være udfordrende at læse. Via Rigsarkivets hjemmeside kan man få en kort introduktion til at læse gotisk håndskrift.

Folketællingslisterne

I 1769 blev der lavet tælling af alle mennesker, som opholdt sig i landet. I 1787 og 1801 blev der igen lavet en folketælling. Herefter var der en pause frem til 1834, hvorefter der er gennemført en folketælling med fem til ti års mellemrum til og med 1970.

De første tællinger foregik typisk ved, at den lokale præst sammen med en lærer bankede på alle døre og registrerede, hvem der boede hvor fra logerende over tjenestefolk til familiemedlemmer.

Hvordan får man adgang?
De fleste arkivalier, som er afleveret til Rigsarkivet, kan benyttes af alle, når de er 20 år gamle. Arkivalier med følsomt indhold er dog først frit tilgængelige efter en længere periode, som regel 75 år.

Der gælder også en 75-årsregel for folketællinger, men hvis man ønsker at bruge tællingerne fra 1945-70 til slægtsforskning, kan man få en særlig tilladelse til se dem på Rigsarkivets læsesal i København. Tællingslisterne til og med 1940 er digitaliserede og kan ses på Arkivalieronline via Rigsarkivets hjemmeside.Læs en mere detaljeret vejledning her 

Vaccinationsprotokoller

I 1700-tallet var kopper en af de mest frygtede sygdomme i Europa. Fra ca. 1810 har der været omfattende vaccination. Alle, som blev vaccineret skulle have udstedt en attest. Vaccinationsprotokollerne er gode kilder til slægtsforskning og oplyser køn, alder, forældre og sundhedstilstand.

I dag kan man finde protokollerne i embedslæge- og pastoratsarkiver i Rigsarkivets afdelinger i København, Odense, Viborg eller Aabenraa, afhængig af hvilken landsdel vaccinationen fandt sted.

Hvad kræves der for at få adgang?
Vaccinationsprotokoller kan benyttes af alle på Rigsarkivets læsesale, når de er 75 år gamle. Man kan søge om adgang til at se yngre protokoller ved at udfylde et ansøgningsskema om adgang til arkivalier, der ikke er frit tilgængelige. Det findes her

Fattigvæsenskilderne

I 1803 fik Danmark en lov, der pålagde de enkelte købstæder og landsogne at forsørge de fattige, som var født i kommunen eller havde boet der mindst tre år. Det blev samtidig besluttet at oprette en fattigkommission i hver kommune, og den fik blandt andet til opgave at lave en årlig forsørgelsesplan, som dannede grundlag for udbetaling af fattighjælpen.

Disse planer giver ofte fyldige beskrivelser af de enkelte personers økonomiske tilstand og familieforhold. Planerne er ført ind i fattigkommissionernes forhandlingsprotokoller, der findes i rådstuearkiver, hvis der er tale om et købstadssogn og pastorats- og kommunearkiver, hvis der er tale om landsogne.

I dag er disse arkiver befinder sig i Rigsarkivets afdelinger i København, Odense, Viborg eller Aabenraa, afhængig af den pågældende kommunes beliggenhed.

Mange fattigkommissioners arkiver indeholder også store mængder af korrespondance og regnskaber, og her kan man finde mange oplysninger om fattigfolks opholdssteder og flytninger. Fattigvæsenskilderne er en ofte undervurderet kilde i slægtsforskning.

Hvordan får man adgang?
Arkivalier om social forsorg kan benyttes af alle på Rigsarkivets læsesale, når de er 75 år gamle. Man kan søge om adgang til at se yngre sager ved at udfylde et ansøgningsskema om adgang til arkivalier, der ikke er frit tilgængelige. Find skemaet her

Strafferegistre

Der er bevaret strafferegistre fra mange steder i landet i 1800-tallet. I København har man en hel række af protokoller over straffede eller mistænkte personer, hvor de ældste går tilbage til 1809. Men først i 1896 blev det gjort obligatorisk for alle by- og herredsfogedembeder, altså politikredse, at føre et strafferegister.

De nye registre skulle ikke være oversigter over de personer, der var blevet dømt i det pågældende område, men derimod indeholde fortegnelser over de personer, der var født i byen eller herredet, og som var blevet dømt et eller andet sted i landet.

Så hver gang der blev afsagt en dom over en person, skulle personalet ved domstolen straks give besked om dette til den politikreds, hvor personen var født, således at den nye dom kunne føres ind i strafferegistret.

Pointen var, at man herved på ét sted fik en samlet oversigt over personens domme, hvad der var til stor nytte ved udarbejdelse af straffeattester.

For slægtsforskere kan strafferegistre være til gavn, da de ikke blot giver præcise henvisninger til domsdatoer og -steder, men ofte også til ophold i arrester og fængsler. Et opslag i et strafferegister kan med andre ord rumme adskillige links til andre nyttige arkivalier.

Her kan man være heldig at finde fotos eller tegninger af de indsatte og dermed få et ansigt på ens slægtninge.

Hvordan får man adgang?
Strafferegistre og andre protokoller fra retssager og domme kan benyttes af alle på Rigsarkivets læsesale, når de er 75 år gamle.

Man kan søge om adgang til at se yngre arkivalier ved at udfylde et ansøgningsskema om adgang til arkivalier, der ikke er frit tilgængelige. Det finder du her.
 
Kilde: Arkivar, seniorforsker ph.d. Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet

Andre læser lige nu