Snart er det slut med at kunne sende et brev til tante Olga

Regeringen og støttepartierne er enige om, at aftalen med Post Danmark forlænges, så virksomheden varetager den landsdækkende befordringspligt frem til 2022. Derefter er det uklart, om man fortsat kan sende et fysisk brev

Der bliver sendt færre og færre breve. I 2010 sendte danskerne 885 millioner breve. På blot ti år er antallet faldet til 192 millioner. Alligevel vil regeringen og støttepartierne sørge for, at danskerne stadig har mulighed for at sende et brev med posten.
Der bliver sendt færre og færre breve. I 2010 sendte danskerne 885 millioner breve. På blot ti år er antallet faldet til 192 millioner. Alligevel vil regeringen og støttepartierne sørge for, at danskerne stadig har mulighed for at sende et brev med posten. Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix.

“I regn og slud

I sne og frost

Skal posten ud,

Når man er post

Og ikke en kryster

I Vinterbyøster

Det er dér, jeg er post.”

Således synger Morten Post i julekalenderen “Vinterbyøster” fra 1973. Snart kan det være fortid, både for Morten, men også for Post Danmark.

Regeringen er sammen med støttepartierne blevet enige om at forlænge deres aftale med Post Danmark A/S til den 31. december 2022. Om man derefter kan sende et fysisk brev er ikke sikkert.

De færreste sender i dag et brev for at høre nyt om tomaterne i haven eller barnebarnet. I stedet bliver det en hurtig e-mail eller SMS. Ifølge PostNord, sendte danskerne for ti år siden 885 millioner breve, hvor tallet i dag er helt nede på 192 millioner breve.

Post Danmark er en juridisk enhed under PostNord, som er den virksomhed, der i kraft af befordringspligten i Danmark har til opgave at sikre omdeling af post i hele landet. Post Danmarks varetagelse af befordringspligten er blevet en underskudsforretning, som kræver støtte fra staten. Grundlaget for støtte bliver i øjeblikket undersøgt af EU-Kommissionen, og de videre forhandlinger om en ny postaftale er udskudt, indtil undersøgelsen er færdig. Derfor har regeringen og støttepartierne aftalt at forlænge den midlertidige aftale.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at det er vigtigt, at danskerne fortsat kan sende fysiske breve.

“Det skal være muligt at få et brev og skrive til familien, uanset hvor i landet man bor. Derfor skal aftalen med Post Danmark forlænges, så danskerne kan være forvisset om, at posten kommer ud, mens det politiske arbejde med at få en ny, langsigtet postaftale på plads fortsætter,” siger Benny Engelbrecht, der håber på, at der vil være et flertal i Folketinget, som vil tage ansvar for, at man fremadrettet kan sikre en befordringspligt.

I 2024 kan det danske postvæsen fejre 400-års fødselsdag. Men det er ikke sikkert, at det kan modtage et fysisk fødselsdagskort til den tid. Det ærgrer Otto Kjærgård, der er frimærkesamler og redaktør af Posthistorisk Tidsskrift.

“Det er mere personligt at sende et fysisk brev. Den fordybelse, der ligger i at skrive et brev og læse et velformuleret tilbagesvar, er der desværre ikke længere,” siger Otto Kjærgård, der selv stadig sender breve med posten. I forgårs sendte han et brev til sin gode ven, der er bosat i USA.

“Vi brevveksler tit lange synspunkter om politik. Jeg kunne også bare have sendt ham en e-mail - det er jo langt hurtigere om at nå frem - men det er bare overfladisk.”

Det er Anne Katrine Lund enig i. Hun er retoriker og har skrevet en ph.d.-afhandling om brevskrivning.

”Jeg synes, det er vigtigt at bevare muligheden for at kunne udtrykke sig på skrift end blot den digitale måde. Når noget er svært og nært, kan den skriftlige udtryksform noget andet end mailen. Man etablerer et nærvær i fraværet med et håndskrevet brev,” siger hun og uddyber, at nogle ting er nødvendige at modtage på skrift.

”Nu er jeg lige blive vaccineret mod corona og har fået papir på det. De kunne også have sendt mig en mail, men det, at jeg får et brev, er en krykke for en forståelse for noget, der er komplekst. Man sender også fysiske invitationer til bryllup, konfirmation eller fest. Det er særlige mærkedage, der kræver lidt mere end blot en hurtig mail. Brevet gør bare lidt ekstra. Man dvæler ved ordene og læser dem igen og igen,” siger hun.

Transportministeren mener, at man i dette årti stadig skal have muligheden for at kunne sende fysiske breve.

“Vi skal ikke glemme, at der er mange borgere, som ikke kan eller ikke ønsker at være digitale. Selvfølgelig vil det antal blive mindre over årene, men man må ikke glemme dem,” siger han.

Men er det ikke dyrt for staten at have Post Danmark, hvis nærmest ingen sender breve?

”Det koster at sikre, at borgere, som ikke er digitale, også har ret til at være en del af samfundet. De fleste har adgang til e-Boks, men der er borgere, der ikke er digitale.”

Ungdommen er ikke vokset op med at sende fysiske breve. I stedet bliver det en hurtig besked over Facebook.

“Det er korte, ukorrekte sætninger, hvor der ikke er taget højde for grammatik og omtanke. Det bliver overfladisk, hvor det bare skal gå hurtigt med at sende og modtage svar,” siger Otto Kjærgård, der tror, at breve bliver en antikvitet som frimærker.

“Frimærker udfases om nogle år. Man kan frankere et brev på nettet med en talkode. Hvorfor skulle folk så ulejlige sig med at blive tør i munden efter at have slikket på et frimærke,” siger han.

Men hvad er brevenes fremtid så? Bliver Morten Post afskediget og i stedet gjort til digital servicemedarbejder? Transportministeren giver sit bud på alternativer.

“Jeg forestiller mig, at vi kommer til at have en situation, hvor brevet bliver en meget flad pakke. På et tidspunkt vil det ikke betale sig at have en separat omdeling som brevpost. Det er et fremtidsperspektiv, vi tager til den tid, men det er vigtigt for mig, at PostNord ved, at der er ro om deres arbejdsplads i det næste stykke tid. Samtidig har vi politikere ro til at finde en permanent løsning for brevpost,” siger han.

De politiske drøftelser om en langsigtet løsning forventes at igangsættes i første halvdel af 2022, hvorefter der skal gennemføres lovgivning.