Det vidner om et vist mod at give sig i kast med at interviewe skuespiller Ghita Nørby på tv, for hun har det med at sætte journalister på plads.
Men bortset fra vovemodet er der ikke meget positivt at sige om journalist Simi Jans meget omtalte indsats på TV 2 mandag aften, hvor Ghita Nørby var gæst i ”Simi og Sommergæsten”. Og igen blev temmelig træt af det hele, som det sidst skete i et interview med det nu nedlagte Radio24syv.
Krigskorrespondent Simi Jan, der vikarierer som sommervært og sikkert her indså, at hun hellere ville have stået i en rigtig krigszone frem for at sidde på klapstole foran Det Kongelige Teater med Ghita Nørby, blev taget kraftigt i skole. Det er hård behandling, men den giver altså god mening, for med sin afvisning af spørgsmål hun finder ret håbløse, blotlægger Ghita Nørby, hvor overfladisk og uprofessionelt meget tv laves i dag. Og det hele var lidt af en gyser at overvære.
Gradvist fornemmede man, hvordan irritationen hos Ghita Nørby voksede frem, mens Simi Jan nervøst udfoldede den blanding af behagesyge og mangel på egentlig indsigt, der ofte kendetegner det hurtige mediemenneske. Der mangler kvalificeret interesse, og i mødet med et fagmenneske som Ghita Nørby, der hele livet har øvet sig i at gå efter det ypperste, er kontrasten mellem substans og luftighed enorm.
Simi Jan stillede spørgsmål som ”Hvem er den private Ghita Nørby?”, ”Hvad er din mørke side?” og ”Er du bange for døden?”. Spørgsmål, der i en letbenet opstilling som denne bliver til rene klichéer og samtidig føles næsten uhøfligt omklamrende, men som ikke desto mindre er fast pensum i vor tids talrige interviews i alle slags medier. Reality-stjerner og komikere og andre af dem, der er på fast rundtur i tv-studierne, svarer gerne på det hele, men Ghita Nørby gider ikke lege med, og med sin nådesløse facon bidrager hun til at afsløre, hvordan mediesamtalen ofte er tæt på meningsløs.
Da den gode stemning omsider var ødelagt, fremstod den stakkels Simi Jan en lille smule rådvild, da der ikke rigtig syntes at være en basal plan at gribe fat i, hvilket sandsynligvis netop var, hvad Ghita Nørby fornemmede. Forarbejdet var ikke i orden, og komplet rammende var det, da hun endte med at opfordre Simi Jan til i fremtiden at indlede med at spørge sig selv: ”Hvad er det egentlig, jeg gerne vil vide?”. Ghita Nørby burde ansættes på Journalisthøjskolen.
Det kan umiddelbart lyde som tegn på dybde og seriøsitet at spørge til en ældre persons tanker om døden, men når man som Ghita Nørby hver eneste dag har beskæftiget sig med ords betydning, ved man, hvornår der er tale om en ægte samtale, og hvornår det mest foregår på overfladen.
Derfor er der ingen grund til at forarges over, at Ghita Nørby så kontant irettesætter landets journalister, når hun finder deres spørgsmål uværdige for et tænkende menneske. I stedet er der grund til at undre sig over, at ikke mange flere gør det, og Ghita Nørby må gerne danne skole.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.