Serie: Søskende i medgang og modgang

Hvad betyder søskende for os gennem krise, konflikt og forbrødning? Og hvordan styrker og udfordrer de den, man er og bliver?

Søskende er den længste relation, vi får i livet. På godt og ondt. Modelfoto.
Søskende er den længste relation, vi får i livet. På godt og ondt. Modelfoto. . Foto: Juliane Liebermann/Unsplash.

De fleste har mindst én, og de har ikke selv valgt dem. Til gengæld følger søskende hinanden gennem hele livet. Følg med her, hvor Kristeligt Dagblad løbende samler sommerens artikler i serien om søskende i medgang og modgang.

Du kan også dele din egen historie med os i formularen nederst på siden. For at se formularen skal du have sagt ja til cookies på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

1. Søskende er hinandens spejl, allierede og modsætninger

Modelfoto.
Modelfoto. Foto: Jens Johnsson/Unsplash

Forældre dør, børn kommer til, og venner kommer og går gennem livet. Men søskende. Det er dem, man har børstet tænder sammen med som barn, dem, hvis børn man står fadder til, og dem, man rydder op i forældrenes dødsbo sammen med.

Danskernes søskenderelationer er både præget af kærlighed og konflikt, men meget sjældent af ligegyldighed. Læs mere i denne artikel.

2. Vores relation er lidt en lukket klub

"Du kalder mig da aldrig din storesøster,"

"Jo, jeg gør,"

"Nej, du gør ej."

Jane Sandberg tøver ikke med at kalde sin lillebror, Troels Mylenberg, for sin bedste ven. Og Troels drøfter somme tider ting med sin søster, før han gør det med hustruen.

Mens Jane Sandberg er blevet mildere og mindre fordomsfuld med alderen, er Troels Mylenberg blevet lidt mere kantet. Det har de lært af hinanden. – Fotos: Asbjørn Sand.
Mens Jane Sandberg er blevet mildere og mindre fordomsfuld med alderen, er Troels Mylenberg blevet lidt mere kantet. Det har de lært af hinanden. – Fotos: Asbjørn Sand.

I denne artikel kan du tage med Kristeligt Dagblad ud som tredjehjul i en dag i livet af et meget velsnedkeret søskende-par. Et par, hvis stærke forhold er blevet bekræftet de seneste år som følge af et tab, Jane Sandberg har smerteligt svært ved at tale om.

3. Søskende er ofte voksne danskeres nærmeste fortrolige

Modelfoto. Foto: Eberhard Grossgasteiger/Unsplash.
Modelfoto. Foto: Eberhard Grossgasteiger/Unsplash.

Det er knap en halv snes år siden, 85-årige Agnete Johansen sidst så sin tvillingesøster, fordi de to bor i hver sin ende af landet. Til gengæld ringer de to sammen næsten dagligt og "knævrer", og det er "pragtfuldt", siger hun.

En ny undersøgelse viser, at mange danskere oplever et søskendeforhold, der ligner det, som Agnete og hendes søster har. Mange af os har en tæt fortrolighed med søskende i voksenlivet, og vi vil altid stille op for dem. Læs mere her.

4. Vi kan ikke blive vores søskende kvit – heller ikke i litteraturen

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

Historien om søskendes komplicerede forhold mellem konflikt og kærlighed er arketypisk og går (mindst!) tilbage til Kains drab på broderen Abel i Bibelens Første Mosebog.

Gennem litteratur- og kulturhistorien er der utallige eksempler på behandlinger af emnet. Tag bare brodermordet i Hamlet, historien om Ødipus, der bliver far til sine egne søskende, og søskendefejden i middelalderfolkevisen om Ebbe Skammelsøn.

I denne artikel kan du dykke ned i historien om, hvordan søskendeforholdet er blevet afbilledet i kulturen.

5. Konflikter mellem søskende skyldes oftest tro og værdier

Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix.

Forestil dig, at du og dine søskende er vokset op med samme syn på livet, samme værdisæt og samme tro. Og pludselig erklærer din bror, at han modsat dig og resten af familien er blevet stærkt højreorienteret, din lillesøster, at hun er blevet ateist, og din ældste søster, at hun ikke længere deler dit syn på klimaforandringerne.

Det kunne ikke overraskende ende i diskussioner. Og det er den slags uenigheder, der forårsager de fleste konflikter blandt søskende, viser en undersøgelse, YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad.

Læs artiklen her og gå på opdagelse i tallene om søskendekonflikter.

6. Lise tænder lys i kirken for sin ateistiske bror: Jeg beder stadig Gud om, at min bror vil komme til tro

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Selvom de voksede op med de samme værdier, har søskendeparret Lise Berggren Smidt og Thorbjørn Hansen udviklet meget forskellige syn på tro.

Det er Lise, der har brudt mest med familiens syn på det religiøse. En formiddag for 26 år siden, hvor hun var på vej i bil mod den højskole, hun arbejde på, oplevede hun, at noget fik hende til at køre ind til en kirke, der lå på vejen. I dag er hun troende kristen modsat lillebror Thorbjørn.

De har lært at rumme hinandens forskelligheder, men storesøsteren tænder stadig lys i kirken for sin ateistiske bror hver søndag.

Læs deres historie her.

7. Hver femte har mistet kontakt med en søskende

Foto: Tyler Olson/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

19 procent svarer i en undersøgelse lavet af YouGov for Kristeligt Dagblad, at de har mistet kontakten med en eller flere af deres søskende – de 13 procent som resultat af, at de selv eller deres søskende brød kontakten, mens de 6 procent skyldes andre årsager.

En af forklaringerne lyder, at søskende i dag ikke er afhængige af hinanden i samme grad som tidligere.

Læs nyheden her.

8. Jeg følte mig som lillebroderen, der skulle bøje sig

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Jens Peter Kolbeck er en del af statistikken fra historien ovenfor. I 18 år havde han ikke kontakt med sin bror, fordi de to søskende var kommet i konflikt på grund af deres fælles restaurant, som fik et ubehageligt retsligst og økonomisk efterspil.

Da deres mor døde, skete der noget. Læs de to kokkebrødres historie her.

9. Midt i 40'erne fandt Alice ud af, at hun havde en bror: Han ringede samme dag, som han modtog mit brev

Alice Dybdahl har to halvsøstre fra sin mors første ægteskab og en hel-lillebror, som hun alle er vokset op sammen med. Hun sad her – ved molen i Vorupør i Thy – da hun i 2009 fandt ud af, at hun også havde en halv-storebror. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Alice Dybdahl har to halvsøstre fra sin mors første ægteskab og en hel-lillebror, som hun alle er vokset op sammen med. Hun sad her – ved molen i Vorupør i Thy – da hun i 2009 fandt ud af, at hun også havde en halv-storebror. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Alice Dybdahl var 44 år, da hun fandt ud af, at hun havde en bror, hun ikke kendte til. Mødet med ham gav hende en ny indsigt i sin familiehistorie.

Læs hele artiklen her.

10. Danskerne søger professionel hjælp til søskendeproblemer

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Splid mellem søskende er ikke et særsyn. En spørgeundersøgelse foretaget af Yougov for Kristeligt Dagblad viser blandt andet, at knap hver anden dansker har haft konflikter med en eller flere søskende, og at hver fjerde til en vis grad betragter forholdet til en eller flere af sine søskende som konfliktfyldt.

Læs artiklen her.

11. ”Man kan jo ikke tillade sig at være misundelig på sin søster, når hun er syg”

Foto: Leif Tuxen.

Anna og Bodil Porse Nielsen er et godt eksempel på, hvordan en søskenderelation ofte er mere kompleks end som så. De seneste mange år har søstrene erfaret, hvor svært det kan være at lægge gamle søskenderoller fra sig og bryde med vrede og jalousi over for et af de mennesker, man i bund og grund holder allermest af.

Læs deres historie her.

13. Kirsten og Elisabeth er født med minutters mellemrum: Vi har aldrig sagt andet end ”vi”

"Når folk spørger, hvordan det er at være alene, så må jeg sige, at vi har ligesom ikke prøvet det,” siger Kirsten Haugegaard (tv.) om hendes og tvillingesøsteren Elisabeth Torkelunds forhold. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
"Når folk spørger, hvordan det er at være alene, så må jeg sige, at vi har ligesom ikke prøvet det,” siger Kirsten Haugegaard (tv.) om hendes og tvillingesøsteren Elisabeth Torkelunds forhold. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Søstrene Kirsten Haugegaard og Elisabeth Torkelund har igennem livet fulgt hinanden tæt. Efter at deres mænd døde, blev de igen hinandens nærmeste, og i 2016 valgte de at flytte sammen.

Læs hele artiklen her.

14. Når storken kun er kommet én gang

Illustration: Morten Voigt.
Illustration: Morten Voigt.

Det er en myte, at enebørn skulle være mere forkælede og egoistiske end børn, der har søskende. Men det kan være ensomt at vokse op uden søskende at spejle sig i, kæmpe med og imod. Det kan du læse om i det sidste afsnit om serien om søskende i medgang og modgang.

Læs med her.

Missing media item.