Sammenlægningen af sognene Bov og Holbøl i Aabenraa Provsti blev en kortvarig affære. Efter at have delt tre præster i to år går de to nu tilbage til at være to selvstændige sogne. Ingen af parterne har været tilfredse med det fælles pastorat, og begge håber nu, at det kan blive en ordentlig og fredelig skilsmisse.
Årene inden det store pastorat blev oprettet, var Holbøl Sogn præget af nogle turbulente år. Menighedsrådet kastede håndklædet i ringen, fordi de ikke kunne fyre præsten Kristian Ditlev Jensen, som var præst i Holbøl på daværende tidspunkt. På trods af klager fra det daværende menighedsråd i Holbøl, mente biskop Marianne Christensen nemlig ikke, at der var grundlag for en fyring. Efter halvandet år i Holbøl forlod Kristian Ditlev Jensen selv ansættelsen til fordel for en stilling i Skagen.
En måned herefter blev Bov-Holbøl Pastorat oprettet. De to menighedsråd skulle derfor sammen stå for at ansætte en ny præst, som skulle flytte ind i Holbøls tomme præstebolig. Det gav uenigheder mellem de to menighedsråd, og daværende menighedsrådsformand i Holbøl Bente Thygesen Poulsen forlod menighedsrådet. Hun talte dengang om tilllidsbrud i Jydske Vestkysten.
”Jeg er trådt tilbage som formand for Holbøl Sogns menighedsråd, og det har noget at gøre med pastoratsammenlægningen. Det har vist sig at være langt mere udfordrende, end jeg havde forventet. Det er kommet til et punkt, hvor tilliden til Bov Sogn er brudt,” siger Bente Thygesen Poulsen.
Herre i eget hus
Præsten, som fik Bente Thygesen Poulsen til at trække sig som menighedsrådsformand, var Helle Frimann Hansen.
At hun skulle være sognepræst i Holbøl, blev ifølge præsten bestemt af Bov Sogn, og det har givet gnidninger mellem de to sogne, selvom hun blev ansat til at være præst i begge menigheder.
”Pastoral-sammenlægninger er sjældent en succes, medmindre sognene selv tilkendegiver et ønske derom. At jeg blev valgt som præst i Holbøl har i høj grad været en beslutning, som har gjort, at man i Holbøl har følt sig trynet. Der har været en uheldig lillebror og storebror-dynamik i den sammenlægning. Jeg har derfor sagt min stilling op, så Holbøl sogn får kaldsretten tilbage og kan ansætte en præst, som de får lov til at vælge selv,” siger Helle Frimann Hansen.
I Holbøl Sogn ser man frem til at blive herre i eget hus igen. Her føler man, at idéen om det store pastorat kom fra stiftet og provstiet. Men man ønskede det ikke selv i Holbøl, siger menighedsrådsformand i Holbøl Lise Christensen.
”Pastoratet blev lavet, fordi Bov havde brug for hjælp, men vi har følt, at vores præst gav meget mere end de 25 procent, som var aftalt. Helle Frimann Hansen har det sidste år primært haft gudstjenester hos os. På sigt var det planen at have en turnusordning mellem pastoratets præster, og det er vi glade for at undgå,” siger Lise Christensen.
I Bov har man også den opfattelse, at sammenlægningen er kommet oppefra og presset ned over de to sogne. Erik Secher, der er menighedsrådsformand i Bov, er tilflytter i Sønderjylland. Tidligere boede han i Himmerland, hvor han oplevede en succesfuld sognesammenlægning, da tre sogne blev lagt sammen til et. Erik Secher vurderer, at det er noget, som skal komme nedefra, før det kan fungere.
”Det er ligesom mange andre ting, som bliver lagt sammen. Hvis det er lokalsamfundet, der finder ud af det, så bliver det ofte en god løsning, som alle er glade for. Men hvis det er beslutninger, som kommer oppefra, så virker det træls, og så kommer der en indre modstand. Der er en naturlig modstand mod forandringer, især når de kommer oppefra og ned,” siger Erik Secher.
Præster skal have gode rammer
Provst i Aabenraa provsti Kirsten Kruchov Sønderby har en anden opfattelse af, hvorfor pastoratet blev oprettet.
Ifølge hende er det en mere end 10 år gammel aftale, at præsten i Holbøl skulle levere bistand til Bov, da sognet er fem gange større end Holbøl. Pastoratet var derfor en mulighed for at gøre arbejdsgangene lettere for præsterne.
”Da pastoratet blev oprettet, var det en idé, som kom fra en af de daværende sognepræster, og jeg forstod det sådan, at det også var noget, som kom fra menighedsrådene. Jeg og biskoppen troede derfor, at det var en idé, som var groet lokalt,” siger Kirsten Kruchov Sønderby og fortæller:
”Vi havde indledende samtaler med alle parter for at sikre os, at alle synes, det var en god idé. Vi aftalte også, at der skal være et evalueringsmøde efter to år, som vi har holdt her i juni. Her blev det besluttet at skille de to sogne fra hinanden igen.”
Selvom det vækker glæde i de to sogne, at det fælles pastorat ophæves, så pointerer Kirsten Kruchov Sønderby, at der stadig skal arbejdes for at skabe gode forhold for præsterne. For der er ikke en fuldtidsstilling i Holbøl, og man skal derfor finde en person, der vil arbejde i en 75-procentsstilling.
”Præster har i forvejen ikke den store løn. Derfor ville det være bedst, hvis vi kunne finde nogle flere opgaver til den, som skal være sognepræst i Holbøl,” siger Kirsten Kruchov Sønderby.
Præstestillingen i Holbøl er ikke blevet slået op endnu, men Lise Christensen ser på trods af udfordringerne med en 75-procentsstilling frem til at besøge pastoralseminariet i Aarhus til et matchmaking-arrangement, hvor sogn og ny præst kan møde hinanden.
”Vi håber, at vi i Aarhus kan møde en ny ung præst, som brænder for at komme ud til et landsogn og kan se potentialet i det sammenhold, der er i en landsby,” siger Lise Christensen.