Sommerhits siden 1970: Sang du med, da du blev student?

Blev du student den sommer, Madonna hittede med "Papa Don't Preach"? Eller da søskendeparret i the Carpenters sang den bittersøde "Close To You?" Vi har samlet de største sommerhits siden 1970. Læs her, hvilken sang der strøg til tops, da du blev student

Måske sang du med på Elton John, Prince og Madonna, da du blev student?
Måske sang du med på Elton John, Prince og Madonna, da du blev student?. Foto: Mogens Flindt/Jeff Christensen/ Massimo Sambucetti/AP/Ritzau Scanpix.

Hvide huer og studentervogne pynter i disse dage i gadebilledet, når tusindvis af nyudklækkede studenter fejrer deres afsluttende eksaminer. Mens årets studenter hilser friheden hjertelig velkommen, er studentertiden for mange andre lig med nostalgi og minder fra ungdommen. For hvem husker ikke de lange lyse sommernætter og følelsen af udødelighed, der indtrådte, så snart den hvide hue kom på?

Hvis du alligevel har glemt, hvordan den kærkomne tid føltes, vil vi gerne hjælpe dig lidt på vej. Selvom studentertiden betød et virvar af fester, gaver og fremtidsplaner, bød sommeren også på en række musikhits, du sikkert har skrålet med på.

Vi har samlet nogle af de største sommerhits siden 1970. Listen stammer fra det prestigefyldte, amerikanske musikmagasin Billboard, der har kåret de 10 største sange om sommeren siden 1970. Se hele Billboards liste her.

1970: The Carpenters - (They Long To Be) Close To You

Søskendeparret Karen og Richard Carpenters bittersøde kærlighedssang har uden tvivl været soundtracket for mange studenter med knuste hjerter. Og i sommeren 1970 lå søskendeparrets hit altså nummer 1 på Billboards hitliste.

The Carpenters - They Long To Be (Close To You) 936144

1971: Bee Gees – How Can You Mend A Broken Heart

Vi bliver i den ulykkelige kærlighedsfære lidt endnu, for i 1971 hittede Bee Gees med det hjerteskærende hit ”How Can You Mend A Broken Heart”.

Bee Gees - How Can You Mend a Broken Heart 936145

1972: Bill Withers – Lean On Me

“We all need somebody to lean on” sang Bill Withers i 1972. Mon ikke de velmenende ord har fået mange studerende til at se lidt lysere på sommerens eksaminer?

Bill Withers - Lean On Me 936902

1973: Diana Ross – Touch Me in the Morning

Perfektionisten Diana Ross var angiveligt så opsat på at indspille denne sang til klokkeklar perfektion, at hun ofte var tæt på at få et nervøst sammenbrud. Rygtet lyder, at Ross under indspilningerne puttede sine børn om aftenen, hvorefter hun gik i øvelokalet og sang til den lyse morgen, indtil hendes børn vågnede og blev sendt i skole.

Diana Ross - Touch Me in the Morning 936903

1974: John Denver - Annie's Song

Det tog kun den amerikanske folkesanger John Denver 10 1/2 minut at forfatte denne kærlighedsode til sin daværende kone Annie. Sangen “kom" angiveligt til ham, da han sad i en skilift under en ferie i Aspen og blev så betaget af naturens skønhed.

John Denver - Annie's Song 937660

1975: The Eagles – One of These Nights

Glade studenter har uden tvivl skrålet med til tonerne af the Eagles’ hit, der steg til top på Billboards hitliste i 1975.

The Eagles - One of These Nights 937661

1976: Elton John & Kiki Dee - Don’t Go Breaking My Heart

Var du mon en af de studenter, der dansede til den lyse morgen til Elton John og Kiki’s Dee Motown-inspirerede hit i 1976?

Elton John & Kiki Dee - Don't Go Breaking My Heart 937662

1977: The Emotions – Best of My Love

Der skulle nok ikke meget til at gøre sommerens studenter glade efter afsluttede eksaminer, som de tre Emotions-søstre synger i første linje af deres 1977-hit.

The Emotions - Best of My Love 938419

1978: Frankie Valli - Grease

Frankie Vallie slog tonerne an med “Grease” til et af filmhistoriens største musical-hit af samme navn med John Travolta og Olivia Newton-John i hovedrollerne som Danny og Sandy.

Frankie Valli - Grease 938420

1979: Donna Summer - Bad Girls

Med sine famøse “toot toot” og “beep beep”-vokalinterjektioner blev “Bad Girls” et af diskodronningen Donna Summers største hits.

Donna Summer - Bad Girls 942205

1980: Billy Joel - It’s Still Rock and Roll to Me

Billy Joels indtog førstepladsen på sommerens hitliste med denne perle af en rocksang. Sangen var eftersigende en reaktion mod de nyere musikgenrer, der opstod i slutningen af 1970’erne som punk, funk og new wave.

Billy Joel - It's Still Rock and Roll to me 942206

1981: Kim Carnes - Bette Davis Eyes

Kim Carnes indspillede denne hyldestsang til den amerikanske Hollywood-legende Bette Davis, der netop var kendt for sine dybe, mørkeblå øjne.

Kim Carnes - Bette Davis Eyes 942963

1982: Survivor - Eye of the Tiger

Nok et af filmmusikkens største hit fra filmen Rocky III med Sylvester Stallone i hovedrollen.

Survivor - Eye of the Tiger 942964

1983: The Police - Every Breath You Take

Mange tror, at the Police’s populære klassiker er en hyldest til kærligheden. Men det er ifølge forsangeren Sting en kæmpe misforståelse. Sangen handler i virkeligheden om en jaloux kvinde/mand, der overvåger og forfølger sin kæreste.

The Police - Every Breath You Take 942965

1984: Prince – When Doves Cry

Hvad er det egentlig for nogle grædende duer, Prince synger om? Sangen handler ifølge flere musikmedier om et par, der engang var forelskede (turtelduer, om man vil), men som er begyndt at skændes. Princes hit var dog ikke lutter symbolik. Rygtet lyder nemlig, at Purple Rain-sangeren selv holdt duer i sit hjem i Minnesota.

Prince - When Doves Cry 943209

1985: Shout – Tears for Fears

Den engelske pop-rock-duos megahit blev et af de største hit i 1985 og lå på top 10-listerne i 25 lande.

Shout - Tears for Fears 943723

1986: Madonna – Papa Don’t Preach

Madonna vakte en vis opsigt med sangen, der handler om en teenagepige, der bliver gravid og gerne vil beholde barnet. Mens kritiske røster mente, at sangen ville inspirere teenagere til at blive mødre i en tidlig alder, var mange abortmodstandere positive over for sangens budskab.

Madonna - Papa Don't Preach 943724

1987: Whitney Houston - I Wanna Dance With Somebody

Whitney Houstons dansehit får stadig mange ud på dansegulvet.

Whitney Houston - I Wanna Dance With Somebody 943725

1988: Steve Winwood - Roll With It

Selvom livet er fyldt med bump på vejen, må du bare følge med, så godt du kan, sang Steve Winwood i 1988.

Steve Winwood - Roll With It 1043565

1989: Richard Marx - Right Here Waiting

“Hvis jeg næsten aldrig ser dig, hvordan kan vi så sige for evigt?” synger Richard Marx længselsfuldt. Den amerikanske sangskriver var på turné, da han skrev teksten, der oprindeligt tænkt som et brev til hans kone, skuespillerinden Cynthia Rhodes, der var på filmoptagelser i Sydafrika, og altså langt væk fra Marx.

Richard Marx - Right Here Waiting 943726

1990: Mariah Carey - Vision of Love

Mariah Carey slog benene væk under stort set hele musikbranchen verden over med sin debutsingle “Vision of Love”, hvor popsangeren leverede en magtdemonstration uden lige med sit såkaldte fløjteregister.

Mariah Carey - Vision of Love 944483

1991: Bryan Adams - (Everything I Do) I Do It For You

Bryan Adams’ udødelige kærlighedsballade lå nummer et på den engelske singleliste i hele 16 uger.

Bryan Adams - Everything I Do (I Do It For You) 944484

1992: Sir Mix-A-Lot - Baby Got Back

Sir Mix-A-Lots hyldest til de fyldige bagdele var den næstbedst sælgende sang i USA i 1992 (den bedst sælgende var Whitney Houstons ”I Will Always Love You”).

Sir Mix-A Lot - Baby Got Back 944485

1993: UB40 - Can't Help Falling In Love

Vidste du, at “Can’t Help Falling In Love” er inspireret af den franske kærlighedssang ”Plaisir d'amour’’ fra 1784? Sangen er siden da blevet indspillet i utallige versioner, hvoraf Elvis Presleys’ ballade fra 1962 nok er den mest kendte.

UB40 - Can't Help Falling In Love 945063

1994: All-4-One - I Swear

Kærlighedsballaden, der blev R&B-gruppens største hit, nåede at ligge nummer et i 11 uger på Billboards Hot 100-liste.

All-4-One - I Swear 945243

1995: TLC - Waterfalls

R&B-gruppens kæmpehit får stadig de fleste ud på dansegulvet. Men faktisk har sangen et meget dystert budskab, da den handler om Hiv og narkohandel blandt unge.

TLC - Waterfalls 945244

1996: Los Del Rio - Macarena (Bayside Boys Mix)

Dansen, der bare aldrig går af mode.

Los del Rio - Macarena 945245

1997: Puff Daddy & Faith Evans feat. 112 - I'll Be Missing You

Den amerikanske rapper Puff Daddy indspillede sangen, som er en hyldest til den amerikanske rapper Christopher "The Notorious B.I.G." Wallace, der blev skuddræbt få måneder inden. Sangerinden Faith Evans, der var gift med Notorious B.I.G., synger omkvædet i sangen, som er samplet fra the Police’s “Every Breath You Take”.

Puff Daddy & Faith Evans feat. 112 - I'll Be Missing You 945246

1998: Brandy & Monica - The Boy is Mine

Inspireret af Paul McCartney og Michael Jacksons duet “The Girl is Mine” fra 1982, kæmper R&B-sangerinderne Brandy og Monica i dette sommerhit om den samme mand.

Brandy & Monica - The Boy is Mine 945247

1999: Christina Aguilera - Genie In A Bottle

Popsangerinden var kun 18 år gammel, da hendes debutsingle strøg til tops på hitlisten denne sommer og blev startskuddet på Aguileras blomstrende karriere.

Christina Aguilera - Genie In A Bottle 945248

2001: Usher – U Remind Me

Åh, den svære kærlighed. I denne sang møder rapper og sanger Usher en pige, som egentlig er ret sød – men desværre minder hun for meget om hans ekskæreste.

Usher - U Remind Me 945249

2002: Nelly – Hot in Here

Børn af 90’erne glemmer sent følelsen af at sprinte ud på dansegulvet, så snart Nellys kæmpehit "Hot in Here" lød igennem højtalerne.

Nelly - Hot in Here 945586

2003: Beyoncé feat. Jay-Z – Crazy in Love

Med rapperen Jay-Z ved sin side, et hav a flammer og masser af power blev ‘Crazy in Love’ begyndelsen på Beyoncés glorværdige solokarriere.

Beyoncé feat. Jay-Z - Crazy in Love 946007

2004: Usher - Confessions Part II

Det går stadig skidt med kærligheden for Usher i dette nummer, der handler om, at han har gjort sin elskerinde gravid.

Usher - Confessions Part II 946008

2005: Mariah Carey - We Belong Together

Mariah Careys diamant af en popsang lå hele 14 uger på Billboards liste. Den amerikanske diva kan desuden bryste sig af at være den kunstner, hvis single har været på førstepladsen i længst tid (“One Sweet Day” med Boys II Men, 16 uger). I dag må popstjernen finde sig i at dele tronen med ørehængeren “Despacito”, der ligeledes lå 16 uger på den amerikanske singlehitliste i 2017.

Mariah Carey - We Belong Together 946009

2006: Shakira - Hips Don't Lie

Den columbianske sangerinde Shakiras kæmpehit får stadig mange til at ryste hofterne ude på dansegulvet.

Shakira - Hips Don't Lie 1023126

2007: Rihanna feat. Jay-Z - Umbrella

I 2007 blev sangen med den ørehængende - og til tider lidt irriterende - linje "ella-ella-eh-eh-eh" sommerens store hit.

Rihanna feat. Jay-Z - Umbrella 1023129

2008: Katy Perry - I Kissed a Girl

Katy Perry, der er vokset op i et konservativt og kristent hjem, vakte en del harme i den kirkelige højrefløj med sin sang om biseksualitet, der hittede i sommeren 2008.

Katy Perry - I Kissed a Girl 1025398

2009: The Black Eyed Peas - I Gotta Feeling

Glade studenter har uden tvivl danset til den lyse morgen til The Black Eyed Peas' kæmpehit.

The Black Eyed Peas - I Gotta Feeling 1025904

2010: Katy Perry feat. Snoop Dogg - California Girls

Katy Perry indtager endnu engang førstepladsen med sin hyldest til den californiske sommer.

Katy Perry feat. Snoop Dogg - California Gurls 1027669

2011: LMFAO feat. Lauren Bennett & GoonRock - Party Rock Anthem

Inspireret af den australske rave- og klubdans shuffling indtog LMFAO dansegulvet med dette sommerhit i 2011.

LMFAO feat. Lauren Bennett & GoonRock - Party Rock Anthem 1040530

2012: Carly Rae Jepsen - Call Me Maybe

Sommerens uundgåelige - bogstaveligt talt. For om man vil det eller ej, var omkvædet til Carly Rae Jepsens popsang umuligt at komme udenom i sommeren 2012.

Carly Rae Jepsen - Call Me Maybe 1029182

2013: Robin Thicke feat. T.I. + Pharrell - Blurred Lines

Selvom "Blurred Lines" blev et kæmpe hit, lød det fra flere kritiske røster, at sangen var sexistisk, blandt andet på grund af linjen "You know you want it" (du ved, du vil have det, red.)

Robin Thicke feat. T.I. + Pharrell - Blurred Lines 1029940

2014: Iggy Azalea feat. Charli XCX - Fancy

Inspireret af den amerikanske blockbuster Clueless (1995) indtog Iggy Azalea førstepladsen med dette electro-hop-nummer, hvor den australske rapper og sangerinde synger om, hvor fancy hun er.

Iggy Azalea feat. Charlie XCX - Fancy 1039770

2015: OMI - Cheerleader

Det er svært at sidde stille til rytmerne fra den jamaicanske reggaesanger OMIs sommerhit.

OMI - Cheerleader (Felix Jaehn Remix) 1040527

2016: Drake feat. WizKid & Kyla - One Dance

Drakes dancehall-hit var i september 2017 den mest streamede sang på musiktjenesten Spotify samt den best performende single i verden i 2016.

Drake feat. WizKid & Kyla - One Dance 1040528

2017: Luis Fonsi & Daddy Yankee feat. Justin Bieber - Despacito

Sangen med det ørehængende (og svære!) omkvæd blev i 2017 det mest afspillede nummer nogensinde med 4,6 millarder afspilninger (2017).

Luis Fonsi & Daddy Yankee feat. Justin Bieber - Despacito 1040529