Prøv avisen

Fem gode is-butikker

Læs fem forslag til butikker med lækker is. - Foto: Foto: Stockxchng.

Her kan du få idéer til gode steder at købe is i sommervarmen

Kristeligt Dagblad giver her fem gode råd til, hvor du kan få din næste is-oplevelse.

ParadIs
Paradis-is findes i flere byer i Danmark, men den oprindelige ligger på Nørregade i Århus. Isen er altid produceret samme dag, som den sælges, og du kan få mange forskellige is-varianter.

Hansens is
I Jægerspris fremstilles Hansens is, der er kvalitets-is med friske råvarer og uden brug af kunstige tilsætningsstoffer. Kør forbi Horns Herred Mejeri ved Jægerspris og køb isen direkte fra mejeributikken.

Boisen is
I Snogebæk på Bornholm ligger øens sidste isfabrik. Her kan du købe frisklavet, økologisk is lavet på mælk fra bornholmske køer. Du kan samtidig kigge med, når isen produceres og få en smagsprøve. Boisen is kan også købes på Isværket på Nørrebro i København.

Lydolphs is-bar
I Hellerup kan du købe store isvafler med tre kugler is, softice, to flødeboller og drys på toppen.

Siciliansk is
I København kan man købe frisklavet is med råvarer fra Sicilien. Farvestoffer, E-numre og konserveringsmidler er forbudt i isen. På hjemmesiden kan du se, hvilke is der er i disken i dag.

Andre steder
Kender du til andre gode is-steder, så tilføj dem ved at kommentere artiklen (klik på linket nedenfor).