Prøv avisen

Sommerserie: Alting har en tid - også troen?

Religion.dk har spurgt en række religiøse unge om, hvad de tænker om tid og tro. Er der en særlig tid til at tro og en tid til ikke at tro? Og er der overhovedet tid for et ungt menneske til tro? Foto: Mikkel Møller

Danmark er et sekulært land, hvor troen ikke altid er lige let at tale om. Religion.dk har mødt en række unge religiøse danskere for at tale om tro, tid og sommer, hvor man ofte får ro til at tænke sig om. Læs alle afsnittene i sommerserien her

Alting har en tid, står der i Bibelen. Men gælder det også, når det kommer til at tro? Skal man - og kan man - slukke og tænde for sine religiøse overbevisninger efter forgodtbefindende?

Religion.dk har i denne artikelserie spurgt en række religiøse unge mennesker om, hvordan de får deres tro til at passe sammen med resten af deres liv i en tid og et land, hvor det ikke altid er lige let at være troende.

Ung jøde: Jeg er konstant påvirket af min tro

"Troen er en del af hele mennesket, og det kan derfor være svært at skulle tidsbestemme sin tro skematisk. Men hvis vi ser på troen ud fra et lavpraktisk perspektiv, så kan jeg, som jøde, godt finde tidsrum i mit liv, hvor min tro kommer mere til udtryk end andre," skriver 22-årige Jonas Demsitz. Han er teologistuderende og praktiserende jøde, og troen fylder meget i hans hverdag.

Læs jødiske Jonas Demsitz' overvejelser om tid til tro her

Ung missionsk kristen: Gud går altid med os

For Amalie Bach Dybdal, der er aktiv i Luthersk Missions Unge, viser troen sig i mange aspekter af livet - og ikke kun når noget er svært:

"Jeg kan ikke pakke Gud op af kassen den ene dag og sige: 'Det er i orden, Gud, du som har mere magt og bedre overblik end jeg, nu må du gerne lige hjælpe mig lidt her,' for den næste dag at pakke ham væk igen, klistre kassen ind i tape og sige: 'Så. Tak, du gamle. Nu ser jeg lige, hvornår jeg får brug for guddommelig indgriben igen.'"

Læs missionsk kristne Amalie Bach Dybdals overvejelser om tid til tro her

Ung muslim: Min sjæl kan ikke undvære sin spirituelle næring

For at være en god muslim skal man være god ved alt og alle og have et nært forhold til sin skaber, Allah. Det lærte Ulla Ali Adels forældre hende, da hun var barn, og hun lever stadig efter disse ord.

"Mange ting kan man ændre i sin rutine fra tid til anden, men andre ting er nødvendige og kan derfor ikke ændres på. Vi kan ikke bare holde os fra at spise og drikke, fordi det er blevet ferie, vel? På samme måde kan jeg som muslim ikke glemme at give min sjæl den åndelige og spirituelle næring, den har brug for," skriver hun i sit bidrag til artikelserien.

Læs muslimske Ulla Ali Adels overvejelser om tid til tro her

Ung sikh: Sikhisme er en livsstil

Sikhisme er en livsstil, mener Anmoldeep Singh, der er studerende og sikh. Men af og til sker det dog, at studie, job, familie, venner fylder så meget, at religionen bliver sat på “autopilot”. Men han bliver alligevel konstant mindet om sin tro i kraft af den iøjefaldende turban, der følger med sikhismen:

"Jeg møder ofte folk, der er fascineret af min hovedbeklædning. Jeg bliver mødt af alverdens spørgsmål. Det kan være alt fra, om jeg matcher farven af mig tøj og turbanen, til hvad længden af den er, og naturligvis får jeg også spørgsmål til turbanens betydning og symbolik. Som sikh bliver jeg dermed konstant mindet om, hvem jeg er, hvilken betydning religionen har i min hverdag, og hvilke principper jeg som sikh står inde for," skriver han.

Læs sikhiske Anmoldeep Singhs overvejelser om tid til tro her

Ung grundtvigsk kristen: Det åndelige liv har også årstider

Nogle gange kan man miste modet og have svært ved at bevare troen:

"Grundtvigs livskriser viser, at det åndelige livs forløb ikke er ubrudt. Det er også min erfaring. Nogle gange kan man stå midt i en åndelig vinter og helt miste modet og tålmodigheden med Gud. Giver det overhovedet mening at tro, når der ikke er andet end sne at skue ligeså langt, som øjet rækker?," skriver grundvigianer Isak Krab Koed.

Men man må ikke fortvivles - for efter vinter kommer vår.

Læs grundtvigianer Isak Krab Koeds overvejelser om tid til tro her

Noget af det, der gør, at Jonas Demsitz er opmærksom på sin tro i hverdagen er, at han spiser efter de jødiske spiseregler - og det er ikke altid, restauranter tilbyder mad, der er kosher. Foto: Ritzau Scanpix / Iris
"Tro er fundamentet for mit liv. Det er den, der definerer mit syn på livet, mit menneskesyn og selvbillede," skriver Amalie Bach Dybdal, der er medicinstuderende og aktiv i Luthersk Missions Unge. Foto: Lasse Bach Dybdal
Ulla Ali Adel er praktiserende muslim, og hun lægger ikke sin tro på hylden, selvom hun har sommerferie fra gymnasiet. Foto: Privatfoto
"Som sikh bliver jeg på grund af turbanen konstant mindet om, hvem jeg er, hvilken betydning religionen har i min hverdag, og hvilke principper jeg som sikh står inde for," mener Anmoldeep Singh, der er sikh og studerende. Foto: Privatfoto
Hvis det naturlige liv leves efter skaberens hensigt, er det altid åndeligt. Det religiøse er ikke et særligt rum i tid eller sted, men en måde at forstå hele sin tilværelse på, skriver grundtvigianer og cand.theol. Isak Krab Koed Foto: Privatfoto