Sorg

Sorg er den dybeste ære, glæden kan få, siger man. Den demonstrerer, at vi har levet og elsket, og er et eksistentielt grundvilkår. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Men hvordan opleves sorg for den enkelte? Og hvordan lever man med tabet af en ægtefælde eller et barn? Hvad kan man sige til dem som har mistet? Temaet her behandler et ofte tilbagevendende emne i Kristeligt Dagblads univers, nemlig sorgen.
Sorg opfatter vi ofte som en negativ følelse, der handler om fravær og savn. Men med sig fører sorgen også eksistentielle tanker om, hvad det meningsfulde liv er, hvad man gerne vil med sit liv og hvor man gerne vil hen i fremtiden. Derfor er sorg og savn ikke kun negative følelser, men kan også ses som en slags livskraft. Ritzau Scanpix/Iris
1. Hvad er sorg?

Sorg er en afmægtig følelse af stærk nedtrykthed, som de fleste enten har oplevet eller kommer til at opleve. 

Psykoanalysens far, Sigmund Freud, opfandt begrebet sorgarbejde og udtænkte den teori, at sorg forløber i fire faser – chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Men i dag anses Freuds beskrivelsen af sorgens udvikling for at være for fastlåst, også fordi faserne indebærer, at sorgen til sidst ville forsvinde, hvilket sjældent er virkeligheden. Sorgen er langt mere kompliceret, og sorgprocesser er individuelle.

For det meste bliver sorgen med tiden lettere at leve med, og den fysiske og psykiske smerter bliver mindre - men ikke for alle. Det skønnes, at op imod hver 10. menneske i verden lider af det, der kaldes vedvarende sorg. I 2018 blev vedvarende sorg officielt udnævnt som sygdomsdiagnose af Verdensundhedsorganisationen WHO. 

2. Sorg efter tab

Sorgen over sønnen er som en sky i sindet

Da Lene Wad Knudsens voksne søn døde, oplevede hun, at hun mistede noget af sig selv. Få år senere blev hun enke, men det er sorgen over sønnen, som har forandret hende

Interview

Johnny Madsen: Det er forfærdeligt at miste et barn

”Al kunst opstår i det åndelige rum mellem mennesker og Gud,” siger pladeaktuelle Johnny Madsen, der selv havde en åndelig oplevelse, da han skrev en sang til sin lille døde datter

Anders mistede sin datter: Livet efter døden, det er nu

Et lille år inden sin død tegnede femårige Ellen Legarth Schmidt sig selv svævende over storbyen, mens en præst vinker. Hun ville døbes, og dåben blev forældrenes måde at sende hende ud på den sidste rejse på

Ole Michelsen: Jeg vil gerne dele min sorg med andre

Filmeksperten, forfatteren og foredragsholderen Ole Michelsen mistede sidste år sin 43-årige datter, Trine, der døde af kræft. Hans erfaring er, at der i sorgen også er glimt af lys og håb, og når vi taler om det med andre, er sorgen ikke så tung at bære

Zenia Stampe: Livet er blevet større efter tabet af min datter

Zenia Stampe mistede sin datter Olga under fødslen. Sorgen og krisen har givet hende et andet syn på sin egen eksistens og andre mennesker - og på religion og tro. For her har hun fundet svar på spørgsmål, som der ikke kan tales om andre steder

Kirsten Olesen: Sorg kommer i bølger

Skuespilleren Kirsten Olesen var for mange et kærkomment gensyn på tv som kunstneren Veronika Grønnegaard i det første afsnit af DRs dramaserie Arvingerne. Trods en stor sorg over at have mistet sin mand holder hun fast i sit arbejde på Det Kongelige Teater, hvor hun netop nu er i gang med prøverne til en ny opsætning af klassikeren Woyzeck

Lone gik nedenom og hjem, da hendes mand fik kræft

Lone Vesterdals mand døde af kræft, og hun, der er sognepræst, var alene med deres fire børn. Gaven i afmagten var, at hun erfarede, hvad Gud med sin Helligånd kan og vil gøre. Hendes liv rummer en historie om, hvordan pinsens under kan samle mennesket og give det et nyt fundament

Lone Frank: Jeg kommer aldrig igennem sorgen over min mands død

Videnskabsjournalisten Lone Frank er aktuel med ”Lystens pioner”, som hun kalder sin ”hidtil bedste bog”. Men hun kan næsten ikke huske, hvordan hun skrev den - i sit livs sorteste måneder efter sin mands død

En scene fra mit liv

Den dag Ib Michael sagde farvel til sin mor

Lige inden forfatteren Ib Michaels mor døde, sagde hun noget, som han har båret med sig lige siden

3. Sorg i kunsten
Bog

Naja Marie Aidt skriver ubærligt og smukt om at miste en søn

6 stjerner

Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” er et uendeligt smukt og rystende sorgværk og en kærlighedserklæring til fællesskabet. Her har vi samlet boganmeldelsen, et uddrag fra bogen samt interview med Naja Marie Aidt om tilblivelsen af bogen

Portræt

Søren Huss er på vej ud af sorgens skygge og ind i teatret

Søren Huss’ melankolske tekster og melodier er netop rykket ind på Teatret Svalegangen i Aarhus. Selv var han det store navn ved sidste uges uddeling af musikprisen Steppeulven og er på vej på turné med BaggårdTeatret

Interview

Forfatter: Min søsters død lærte mig, at arbejdet er det mindst vigtige

Først mistede litteraturforskeren og forfatteren Søren R. Fauth sin søster, og så kom hans far på plejehjem. Efter en ”grotesk jul” begyndte han at skrive langdigtet ”Digt om døden”, der også er et opgør med vor tids effektivitetskultur

Sang&salmer

November går tungt gennem byen

Efteråret og kirkeåret, der begge lakker mod enden, rummer adskillige smukke sange og salmer med både tyngde og håb, hvormed vi kan synge os lige ind i adventstiden

Henrik Wivel: Sorgen er smuk, for den udspringer af kærlighed

Henrik Wivels elskede Birgitte døde af kræft for et halvt år siden. Det fik ham i gang med en oversættelse af svenske Bodil Malmstens digtsamling ”Det her er hjertet”, der udkommer på dansk i næste uge. Poesi er ideelt til mennesker, der er i sorg, mener han

4. Bearbejdning af sorg
Interview

Vi har brug for ritualer i overgangen mellem liv og død

Det symbolske sprog, vi bruger til at håndtere døden, er truet af en generel sekularisering og individualisering, siger forsker, der er i gang med et forskningsprojekt om døden på hospice

Allehelgensklassiker

Præst: Sorg kan skabe stærkere bånd mellem mennesker

Præst og sygeplejerske Tine Vængtoft Kristensen undrer sig over, i hvor høj grad død og sorg er tabuiseret. Hun er bekymret for, at samtalen om sorg bliver henvist til fagfolk, og hun ser allehelgensgudstjenesten som et vigtigt ritual i en sorgforskrækket kultur

Spørg om livet

Sorgen efter tab af venner bør ikke negligeres

To af mine nære veninder er døde det seneste halvandet år, skriver Ella, der mener, at man skal blive bedre til at spørge ind til hinanden, og hvordan det påvirker at miste også i en moden alder

Kronik

Kronik: Vi må gøre det lettere at være efterladt i Danmark

Med sorgen rammer efterladte ofte en mur af tavshed i deres omgangskreds. Vi har brug for institutionelle rammer, som løfter ansvar fra de efterladte, som gør det legitimt at være i sorg, og som inviterer til en samtale om dem, vi savner, skriver kronikørerne

Debat

Psykoterapeut: Sådan støtter du bedst et menneske i sorg

Her er en "miniguide" til dig, der er pårørende til et menneske i sorg. Guiden er baseret på en uvidenskabelig spørgeundersøgelse, jeg har foretaget i forskellige fora for sørgende, på sociale medier og ude i den virkelige verden, skriver psykoterapeut

5. Sorg som diagnose

Bør sorg være en sygdom?

I mandags blev vedvarende sorg præsenteret som diagnose på verdensplan. Det deler vandene, for af mange opfattes sorgen som et eksistentielt grundvilkår. Diagnosen afspejler en tendens, hvor vi sygeliggør menneskelige følelser

Sorg som diagnose kan hindre fejlbehandling

Der går flere år, før diagnosen forlænget sorg kan tages i brug i Danmark, selvom WHO i år gør den til en officiel diagnose. Men når diagnosen er indarbejdet, kan den sikre en bedre behandling

Samtaler hos lægen letter efterladtes sorg

For første gang påviser danske forskere, at sørgende efterladte kan have stor gavn af at få samtaleterapi også kort efter den pårørendes død

6. Børn og unge i sorg

Når Mathias leger med Anna, fylder hans fars død mindre

Seksårige Mathias Lodberg Hauxner og 22-årige Anna Clowes er børnebuddyer og ses et par timer om ugen. Det giver både Mathias og hans mor et frirum, at han har en voksenven, der både kan lege og lytte

5 gode råd til at håndtere et barns sorg

Kender du et barn eller en ung person, der har oplevet et dødsfald i familien? Her er fem gode råd til, hvad der kan være godt at gøre ifølge sorgekspert Preben Engelbrekt

7. Særudgave af e-avisen om sorg
Digital særudgivelse

Stor særudgivelse om at miste: Sorg er kærlighedens pris

Allehelgensdag tænder mange danskere et lys og mindes dem, de har mistet. Kristeligt Dagblad udgiver derfor i dag en særlig avis om sorg. Kun abonnenter har adgang til at læse og høre artiklerne i e-avisen og lydavisen

8. Seneste
Herrens Veje

Hvordan møder præsten den ikke-troende i sorg?

Johannes Krogh rakte i gårsdagens afsnit af ”Herrens Veje” ud mod den sørgende og kristendomsforskrækkede Emilie. Hvordan hjælper folkekirken i virkeligheden ikke-kristne mennesker i sorg uden at svigte det evangeliske udgangspunkt? Det har Kristeligt Dagblad spurgt en ungdomspræst, en gadepræst og en hospicepræst om

Serie: I sorgen

Naja Marie Aidt: Man kan lære at leve i sorghavet

Nogle gange drømmer jeg om Carl om natten. Det er for mig en måde at møde ham på. I drømmene er han levende og stærk, han kan bevæge sig og tale, fortæller forfatter Naja Marie Aidt

Se flere