Prøv avisen
Klassiker

Her hjælper unge andre unge i sorg: Det værste er nemlig tavshed

Omkring 50 unge frivillige hos Børn, Unge & Sorg bruger cirka to aftener om måneden på at tale med andre børn og unge om at miste en forælder. Her sidder Sinne og Sander parat ved telefon og live-chat.

I weekenden blev Børn, Unge & Sorg hædret med Kronprinsparrets Pris. Bag organisationen står en gruppe frivillige unge, der stiller stemmer og erfaringer til rådighed for andre børn og unge, der har oplevet sygdom eller dødsfald i familien. Læs eller genlæs reportagen fra en sorgvagt

I dag er telefonen stille. Computerskærmen tom. Det skyldes nok det gode vejr udenfor, siger Jon Sparre.

Den 26-årige frivillig, der selv har mistet sin mor, sidder parat til at tage et opkald fra et ungt menneske, han slet ikke kender. Alligevel vil de have noget til fælles. Nemlig sorgen.

Den giver dem et unikt fællesskab, som kan være en afgørende hjælp for den, der tager kontakten, enten på telefon eller med en besked i de frivilliges chatforum.

”Nogle fortæller hele deres livshistorie, andre skriver blot én gang. Nogle gange er der helt stille i den anden ende af røret. Men selv det kan være en stor hjælp for den sørgende et sted i landet,” fortæller Jon Sparre.

Han er en blandt 50 frivillige, der selv har mistet en forælder og på skift hver aften mellem klokken 17 og 21 tager til rådgivnings- og forskningscenter Børn, Unge & Sorgs lokaler ved Gråbrødretorv i indre København for at hjælpe en anden ung i sorg.

Jon Sparres mor havde en kronisk lungesygdom og døde i 2009 efter en transplantation. Han oplevede at blive fuldstændigt overset i de år, hvor hans mor var alvorligt syg og inde og ude af hospitalet.

Dengang var han 16 og boede alene med sin mor. Ingen spurgte til hans situation, og han følte sig ladt alene med sine mange tanker og bekymringer. Ind til han søgte hjælp hos Børn, Unge & Sorg. 

Denne juniaften hos frivilligorganisationen er der ikke mange, der har behov for at få hjælp til at bearbejde tabet efter at have mistet en mor eller en far.

Men det er der resten af året.

Omkring 700 børn og unge mellem 13 og 27 år henvender sig hvert år til Børn, Unge & Sorg, og kontakten med de cirka 50 frivillige via brevkasse, telefonlinjen, chat eller caféaftener bliver det første trin i den hjælp, de har behov for.

For en telefonsamtale, en såkaldt live chat og en caféaften omringet af ligesindede giver håbet tilbage til mange af de børn, der er hårdt ramt af sorg efter at have mistet en forælder eller en søskende.

Jon Sparre er en såkaldt ”erfaren” frivillig og hjælper på dagens sommervarme vagt de øvrige fire frivillige, alle mellem 20 og 30 år. For nogle samtaler kan udvikle sig i en svær retning - både for den, der ringer ind, og for den frivillige, som stadig kan være påvirket af sit eget tab.

I dag har de fire frivillige på grund af de stille telefoner tid til at tale sammen om deres egne erfaringer og nuværende situation.

Gry Sif Nymand på 26 år er uddannet socialrådgiver og mistede sin mor for seks år siden og er stadig tydeligt påvirket. Hun har været på en længere rejse og er nu tilbage som frivillig igen.

”Jeg elsker at komme her, hvor jeg kan tale om sorgen med andre, der har oplevet det samme. Det giver mig en god energi at hjælpe andre, der befinder sig et sted, hvor jeg selv har været. Det hjælper mig til at tænke over mit eget sorgforløb,” siger hun.

Hvert år mister godt 6.000 børn og unge mellem 0 og 28 år en far eller mor. Ofte møder de efterladte en tavshed efter døden, selv fra de nærmeste, som er med til at forværre sorgprocessen.

Konsekvensen for mange børn og unge, op til 20 procent, bliver en kompliceret sorg, som er en intens sorgoplevelse, der bliver ved længere end seks måneder efter tabet.

Børn, Unge & Sorg har afdelinger i København, Odense og Aarhus og er i kontakt med børn og unge, der er i risiko for at ende i kompliceret sorg og ikke er i stand til at passe studier eller et arbejde, som sover dårligt, ikke spiser og fortrænger deres sorg.
 
”Tavshed kan være dybt skadende for den sorgramte. To ud af tre har ikke nogen at tale med,” siger Preben Engelbrekt, direktør for Børn, Unge og Sorg, der også har professionelle psykologer tilknyttet til at hjælpe dem, der ringer ind.

Han forklarer, at mange af dem, de frivillige kommer i kontakt med, oplever, at den efterladte mor eller far ikke i stand til at tage hånd om dem. Og for barnet kan det føles, som om at man har mistet begge forældre. 

Preben Engelbrekt etablerede Børn, Unge & Sorg for 16 år siden og har selv terapigrupper med børn og unge med kompliceret sorg.

Ofte sidestilles kompliceret sorg med depression og behandles derefter, og det er et problem, mener Preben Engelbrekt. 9 ud af 10 efterladte har ikke behov for psykologhjælp, og de færreste psykologer er klædt på til at behandle kompliceret sorg, påpeger han.

”Kompliceret sorg rammer hårdt og kræver specialiseret psykologhjælp. Det kan gå ud over hverdagen, og nogle har svært ved at fastholde skolegangen. Andre er måske på vej ud i at blive misbrugere, andre oplever ikke den normale pubertetsudvikling, fordi de måske bor sammen med den syge forælder i mange år og har et ansvar der. ”

Verdenssundhedsorganiationen WHO vil gøre kompliceret sorg til en diagnose. Og det vil ifølge Preben Engelbrekt gavne forskning i og behandling af sorg, som efter planen skal samles i et nyt dansk nationalt sorgcenter, som regeringen har afsat midler til, og som skal åbne snart. 

Den største udfordring i forhold til sorg ligger dog i befolkningen og i danskernes syn på og omgang med døden, mener han.

”Danskerne er ikke rustede til at tale døden. Døden opfattes ofte som et lægeligt nederlag. Man glemmer at tage de nødvendige samtaler med børnene tidligt i sygdomsforløbet. Mange af de børn og unge, der kommer hos os, fortæller, at det sværeste, de har oplevet, er at miste en far, mor, søster eller bror. De fortæller samtidig, at det næstsværeste er at blive mødt af en mur af tavshed.”

Jon Sparre er kommet ud på den anden side af den værste sorg. Kontakten til de frivillige i Børn, Unge & Sorg blev afgørende for hans egen sorgproces og har medvirket til, at han i dag har overskud til at dele ud af erfaringerne.

De frivilliges egne oplevelser og erfaringer er også den absolut bedste hjælp, fortæller Jon Sparre:

”Vi giver ikke rådgivning. Det er en samtale i øjenhøjde. Vi deler vores erfaring. Den, der kontakter os, oplever, at han eller hun ikke er alene, og at den, de taler med, har klaret at komme sig,” siger Jon Sparre.

Hvis du vil læse mere om sorg, kan du få adgang til vores sorgpakke ved at klikke på linket neden for.