Prøv avisen

Kristendom bør være obligatorisk, og kantinen skal sælge halalkød

Børn skal være i skolen som hele mennesker, derfor skal de have mulighed for at bære tørklæde, mener Karen M. Larsen.

Vi må tage stilling til hvilke elementer, der er vigtige for os og hvorfor, siger Karen Larsen om religionens plads i skolen

Spørgsmål:

Findes der nogle regler for religionsdyrkelse i folkeskolen? Hvordan tilgodeser du andre religioner end kristendom i den danske folkeskole?

Svar:

Mig bekendt er der ikke nogle fastlagte regler for religionsdyrkelse i folkeskolen ud over den ene, at kristendomskundskab ikke må være forkyndende. Det er derfor i praksis op til den enkelte skoles ledelse, om der f.eks. skal stilles et bederum til rådighed for eleverne, eller om skolens juleafslutning foregår i den lokale kirke.

Hvorvidt, og i så fald hvorledes andre religioner end kristendommen skal tilgodeses i folkeskolen, er et heftigt omdiskuteret emne.

For tiden synes de aktuelle stridsemner at være, hvorvidt skolernes kantiner skal servere halalkød eller ej og om det fag, der hedder kristendomskundskab, og som man kan fritages fra, skal blive til et bredere religions fag, som man ikke skal kunne fritages fra. Men potentielt er der også en række andre stridsemner som f.eks. brugen af det muslimske tørklæde, seksualundervisning og bederum.

Her er det vel alt afgørende hvor mange elever med en ikke-kristen baggrund, der faktisk går på en skole. Det udgør unægteligt en forskel, om det kun er et par stykker, eller om de udgør 90 % af eleverne.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at både den enkelte skole men også samfundet som helhed tager stilling til hvad, der er afgørende for vores kultur, og som vi derfor ikke må opgive, og hvad vi godt kan opgive eller ændre for at komme f.eks. de muslimske elever og deres forældre i møde.

Mht. de førnævnte spørgsmål så mener jeg, at skolernes kantiner skal tilbyde retter, som muslimske elever må spise, men at svinekød ikke skal bandlyses fra folkeskolerne.

Om nødvendigt må samfundet betale de ekstra penge, som det måtte koste at tilbyde både halalkød og mad lavet efter de danske madlavningstraditioner.

Mht. kristendomskundskab, så synes jeg, at det ikke skal være afgørende, hvad faget hedder, men hvilket indhold det har.

Faget bør, set i lyset af den betydning som kristendommen både har haft og forsat har her i landet, hovedsageligt handle om kristendom. Er der muslimer i klassen bør islam inddrages aktivt på den måde, at eleverne løbende gøres opmærksom på både de ligheder og de forskelle, der er mellem kristendommen og islam.

I og med, at undervisningen ikke må være forkyndende, og at man sagtens kan undervise i kristendom og andre religioner uden at være forkyndende, så bør man ikke kunne fritages fra faget. Kristendom og de andre religioner er for vigtigt et stofområde til, at man skal kunne fritages fra undervisning i det.

Det er vigtigt, at eleverne og lærerne kan komme i skolen som de mennesker, som de nu engang er. Derfor skal muslimske elever og lærere også have lov til at gå med tørklæde. Men vi skal ikke ud fra en misforstået tolerance opgive de normer og de værdier, som vi har.

Derfor skal vi kræve, at muslimske børn skal have seksualundervisning, og at muslimske lærere skal være villige til at undervise i alle skolens fag og det efter de normer, som samfundet har udstukket.

Vi skal også fastholde at skolens grund, lige netop fordi vi skal kunne mødes på den på tværs af religionerne, grundlæggende set skal være en sekulær grund. Derfor skal der ikke indrettes særlige bedelokaler, og der skal heller ikke stilles lokaler til rådighed for elevers private religiøse møder eller aktiviteter.

Hvad, der måtte foregå af i hvert fald potentielt religiøse aktiviteter på skolerne, bør være fællesaktiviteter som f.eks. juleafslutninger, hvor skolens ledelse kan sikre, at der ikke foregår noget, som er i modstrid med skolens grundlæggende værdisæt.

Med venlig hilsen

Karen M. Larsen
Cand.mag., gymnasie- og hf-lærer

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.