Hvad siger kristendommen om begær?

Somme tider er begæret i orden, somme tider er det amoralsk. Det er menneskets evne til etisk skelnen, der skal hjælpe det til at navigere i, hvornår det er ok, og hvornår det bliver af det onde, svarer teolog og terapeut Lene Østergaard

Den spontane glæde og seksuelle lyst, der retter sig mod den, som man elsker, er en gave fra Gud, som man gerne må tage imod. Men der, hvor begæret bliver farligt, er, når det pirker til lysten til spænding og bliver ødelæggende for de personer, som er impliceret i relationerne, skriver terapeut og teolog Lene Østergaard.
Den spontane glæde og seksuelle lyst, der retter sig mod den, som man elsker, er en gave fra Gud, som man gerne må tage imod. Men der, hvor begæret bliver farligt, er, når det pirker til lysten til spænding og bliver ødelæggende for de personer, som er impliceret i relationerne, skriver terapeut og teolog Lene Østergaard.

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Jeg har en diskussion om det at begære, og da jeg mener et af buddene i kristendommen siger, man ikke må begære sin næstes hustru, er jeg nysgerrig på, om det er korrekt, og hvordan kirken ser på det at begære?

Med venlig hilsen
anonym

Svar:

Kære anonyme

Det er helt rigtigt, at et af buddene er et forbud om at begære. Kristendommen har overtaget det 10. jødiske bud, der i 2. Mosebog, kapitel 20, lyder:

"Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

I Luthers lille katekismus, som du kan finde i salmebogen, får buddet en lidt anden ordlyd - af historiske grunde - men meningen vedbliver at være den samme.

LÆS OGSÅ: Ægteskabsetik - et moderne tabu

Og kirken, såvel den katolske som den protestantiske, fastholder, at begær er af det onde. For det kan simpelthen være farligt.

Når du læser Det gamle Testamente og alle de dramatiske historier, klinger begæret i baggrunden. Og sådan er det fortsat op gennem litteraturhistorien. Begæret driver mennesket i rigtigt meget af det, som det gør.

Somme tider er begæret i orden, somme tider er det amoralsk. Det er menneskets evne til etisk skelnen, der skal hjælpe det til at navigere i, hvornår det er ok, og hvornår det bliver af det onde.

LÆS OGSÅ: Led os ikke ind i fristelse

For lige at se på tiltrækningen mellem mand og kvinde - så er den form for begær, hvor der ikke er hindringer i vejen for udfoldelsen af kærligheden, i orden. Når man har dybe følelser for et andet menneske og rene intentioner med sin interesse. Og når kærligheden bliver gengældt uden, at man sårer en tredje part, som for eksempel en ægtemand, hustru eller en partner.

Den spontane glæde og seksuelle lyst, der retter sig mod den, som man elsker, er en gave fra Gud, som man gerne må tage imod.

Men der, hvor begæret bliver farligt, er, når det pirker til lysten til spænding og bliver ødelæggende for de personer, som på forskellig vis er impliceret i relationerne.

Det kan være, når man i et fast forhold måske med børn bliver gensidigt tiltrukket af en anden og ikke bremser sig selv i at udleve sit begær.

LÆS OGSÅ: Hvad står der i Bibelen om seksualitet?

Grunden til, at der ses på begær med forbehold i kristendommen, er, at det kan ødelægge og såre noget så forfærdeligt. Begær er en farlig impuls, hvis impulsen tager over og overskrider de etiske grænser uden at overveje konsekvenserne. For det ødelægger tilliden mellem mennesker og kan skade uopretteligt.

Derfor: selvom driften, begæret og seksualiteten er en naturlig del af mennesket, er det ikke tilladt at lægge hjernen væk, ifølge hverken kristendommen eller jødedommen. For begær kan splitte familier og føre til både drab og krige.

Der er nogen, som man har ansvar for, og den etiske forpligtelse er vigtigere en ens egen lystfølelse. Men netop fordi begæret er så farligt og vikler sig ind i menneskelige forhold i alle mulige former, er det så spændende!

Med venlig hilsen
Lene Østergaard
Familieterapeut og teolog

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.