Prøv avisen

En buket med glæde

Modelfoto Foto: Pixabay

Rigtig mange læsere har reageret på de seneste ugers emne i brevkassen om glæde. I denne uge bringer vi nogle af de mange gode råd videre

Glæden leder vi alle efter, ikke mindst når den er blevet borte. Den er så vigtig. For den giver os håb på vejen og mod til nye dage, og den hjælper os til at finde mening.

Vi har i denne uge fået lov at udvide brevkassen, så vi kan samle en buket af nogle af de mange breve, som vi har modtaget om dette vigtige emne. Mange af dem vidner ikke om en letkøbt glæde, men om enkle og gode råd, som samtidig er tilkæmpet ofte på baggrund af dyrt købte erfaringer. Vi håber, at de kan være med til at give opmuntring og nye ideer til andre. Tak til alle jer, der med jeres breve har givet inspirationen videre til os.

Mange hilsener

Annette og Jørgen

ÅND IND OG UD OG BED TIL GUD

Når jeg mærker, at tristheden er ved at kvæle glæden, har jeg rigtig god erfaring med følgende: Jeg lægger mig behageligt på gulvet et lunt sted, hvor der er fredfyldt, og så placerer jeg håndfladerne på hjertet og retter opmærksomheden på vejrtrækningen, så jeg falder til ro og giver efter overalt i kroppen. Derefter bruger jeg i tankerne ord til åndedrættet, for eksempel ånde glæden ind og ånde uroen og mørket ud. Eller ånde taknemmeligheden ved livet ind og ånde sårbarhed og sorg ud. Eller ånde Guds nærvær og fred ind og ånde kærligheden ud til verden. Jeg ligger bare helt stille og fornemmer virkningen i krop og sind. Det hænder, at jeg falder i søvn, men overordnet efterlader det en befriende følelse.

Når jeg afslutter, sætter jeg mig og beder en bøn, hvor jeg takker Gud for at være hans barn i hans livgivende lys. Hvis ovennævnte ikke er tilstrækkeligt, så anbefaler jeg gode traveture i skoven eller ved vandet. Også her bruger jeg bønnen og beder Gud om at åbne mit sind og lade hans lys strømme med nådens glæde og kærlighed.

Venlig hilsen

Anna

TAG MEDICIN HVIS DET GAVNER

Jeg havde det egentlig godt, men blev bevæget alt for ofte over bagateller. En dag var jeg hos lægen med min mand, og da jeg igen tudede, sagde lægen, at jeg nok ville have glæde af nogle piller. Jeg fik Citalopram, og jeg er lykkelig over, at jeg fik det. Jeg kan nu læse breve højt, bede aftenbøn med et barnebarn, synge og være til gudstjeneste og endda holde tale til en familiefest uden at græde. Før løb tårerne ned ad kinderne, og min søn sagde ofte kærligt, "Nu går der Ellen i den". Mon I kan forstå, hvilken lettelse det er?

Venlig hilsen

Ellen

MOL-STEMNINGER ER OGSÅ I ORDEN

Jeg har en tung bagage med mig i livet, og selvom jeg følger gode råd - endda meget aktivt - og har glæde af det, så kan det ikke undgås, at min stemning i perioder går i "mol". Det udløses ofte af en hændelse, der kalder gamle smertepunkter frem i mig. Sindet og kroppen husker. Det, der er noget af det sværeste ved at være der, er, at man føler, at man burde have sit stemningsleje i "dur". Jeg har med årene lært, at selvom de triste stunder ikke er behagelige, så hjælper det at sige til mig selv "ja, sådan er det lige nu, du har været der før, og det er kun en tid" og så give mig lov til at hvile i det. Jeg forsøger at holde gang i mine faste aktiviteter, selvom det koster flere kræfter. Siger jeg til andre, hvordan jeg har det i de perioder, mødes jeg ofte med superlativer om, hvor godt livet er, og det kan jeg ikke bruge til noget. Hvorfor er det ikke legalt at have perioder med et stemningsleje i mol?

Venlig hilsen

LK

LÆS OM POSITIV PSYKOLOGI

I USA opstod der for ti år siden en ny retning inden for psykologien, som hedder positiv psykologi. Seligmans bog "Lykkens psykologi" findes på dansk, og Sara Zobel Kølpins bog "Lev dig lykkelig" er også god at læse.

Venlig hilsen

GJ

MEDITER

Min erfaring er, at meditation hjælper. Hvad der nøjagtigt sker, når man slapper totalt af i hjernen, ved jeg ikke, men der sker noget, som både gør en gladere og mere kreativ. Jeg er meget imod "falske profeter", som tjener kassen på at lære andre meditation. Mig bekendt findes der et kursus, der hedder Acem, som skulle være tillidsvækkende. Ellers vil jeg påstå, at man bare kan sætte sig i en stiv stol med hænderne i skødet, med tom mave (fordi stofskiftet ved dyb meditation går ned under det stofskifte, man opnår ved dyb søvn) og telefonen slukket, så man ikke kan forstyrres. Begynd med at sidde i ti minutter med lukkede øjne og se eventuelt en åkande for dig imellem øjnene, der hvor det tredje øje sidder. Gå gradvis op til 20-30 minutter. Det er fantastisk, at man på cirka 20 minutter kan opnå det, der svarer til flere timers søvn. Jeg håber, at nogle kan bruge mit gode råd.

Venlig hilsen

Grethe

VINTERBAD

Jeg er pårørende til flere psykisk syge slægtninge, og jeg havde blandt andet en psykopatisk forælder. Det har været meget svært at skulle balancere i et sådant turbulent felt, og somme tider har jeg virkelig måttet lede efter livsmod. Men for cirka ti år siden begyndte jeg at vinterbade hver morgen. Jeg nyder havet og årstidernes gang i naturen. Jeg er ude i al slags vejr og møder andre mennesker og svømmer så at sige dagen i møde. Badning hele året giver mig livsmod og kan varmt anbefales, selvom det er koldt om vinteren.

Venlig hilsen

Jette

TRÆN I AT TAKKE

Jeg har tænkt på Storm P., der sagde: "Hvis folk er glade, er det deres egen skyld - for der er nok at være ked af". Efter hans mening er vi åbenbart selv "skyld i", om vi er glade. Jeg har haft sklerose i næsten 20 år og kan på mange måde godt følge Storm P. Når jeg har det allerværst og har svært ved at rejse mig fra kørestolen, så er der "nok at være ked af". Der er dage, hvor jeg sørger over tabet af mit helbred, hvor jeg føler mig snydt for livet og tænker, hvis jeg bare var rask og rørig, så kunne jeg en hel masse.

Min himmelske Far modtager også mange klager og bønner om at give mig kræfter og mod på livet. Han er og bliver barmhjertighedens far. Det er godt at tro på, at han er hos mig, hvordan jeg end har det. Han hjælper mig til at se, at jeg har fået livet givet som en gave og vil også hjælpe mig med at leve med besværlighederne.

Paulus skriver "Sig tak under alle forhold". Det er så godt at kunne sige tak. Vi kan jo begynde med at sige tak, for at vi kunne stå op i dag! Takken får os til at tænke positivt, og lidt efter lidt vil den hjælpe os til at glædes over det, vi har og kan – på trods.

Venlig hilsen

Lene

LAV EN GLÆDENS HUSKEBOG

Min mand døde for et år siden. Det var naturligvis meget svært. Det ved man kun, hvis man har prøvet det! Men som Møllehave skriver, så er en dagbog en god idé. Man behøver ikke at skrive om dagens begivenheder, men kan have fokus på de små og store glæder, såsom en sætning man læste, et barneansigt, en replik, et uventet knus og så videre. Alt hvad der kunne give den enkelte dag farve og tone. Jeg har fundet et kladdehæfte og har kaldt det "Lysglimt". Jeg har brugt det flittigt og har nu gennemlæst det. Der er små og store ting mellem hinanden såsom besøg, telefonopringninger, et fuglefløjt og en nyudsprungen blomst. Man bliver opmærksom på dagligdagens små undere, og det giver opmuntring. Så min bog er perlerækker af glæder, jeg ellers ville have glemt.

Venlig hilsen

Anna Lise

GLÆD JER OVER DE SMÅ TING

Jeg har netop læst Sonja Lyubo"Sådan bliver du lykkelig", selvom titlen er for poppet. Forfatteren hævder, at 50 procent af din lykkefølelse er medfødt, 10 procent er bestemt af ydre faktorer, og 40 procent kan du selv gøre noget ved - så langt er jeg dog ikke kommet endnu. Men af hendes cirka ti forskellige råd er et af de bedste: "Undlad at sammenligne!". Det er vist en tendens, de fleste af os har, men burde arbejde på at undgå.

Et par andre råd er: Dyrk dine netværk - plej sociale relationer, praktiser venlighed og udtryk taknemlighed.

Min egen erfaring er, at det opmuntrer mig at kunne handle. For eksempel ved at reparere børnebørnenes tøj, få skrevet et brev, ryddet op i en skuffe, så jeg kan sige til mig selv, at denne dag adskilte sig fra dagen i går - og dagen i morgen - også selvom indsatsen måske kun er lille. Det er det, jeg har overlevet på i perioder, hvor jeg selv har været alvorligt syg. Nu har jeg en mand, der er hårdt angrebet af parkinson og begyndende demens, så min radius er meget lille i dagligdagen, og mine muligheder er begrænsede. Det gælder om at skrive ned og strege ud igen for hver lille opgave, som på den måde bliver synlig og klaret. Jeg vil meget nødig ende som en bitter gammel kone, som ingen gider være sammen med - men det er da noget, der skal arbejdes med.

Venlig hilsen

Bedstemor (som også er tilfreds med at have fået skrevet dette)

SKRIV EN PLUS-DAGBOG

For mig har det virket at føre en "+dagbog", det vil sige en dagbog, hvor der kun må stå noget positivt, og der skal stå noget, bare en lillebitte notits, hver dag. Det tunge bliver ikke mindre tungt af dette, men det får selskab, og ganske stille tipper balancen måske en dag, eller den bliver i det mindste lidt mere lige.

Venlig hilsen

Skrivekuglen

HOLD KRITIKKEN I STRAKT ARM

"Synge i tak og synge i tro, synge hver tvivl og sorg til ro" - Jeg har sunget glade, lyse sange, når noget har været svært. På mine ældre dage har jeg lært, hvilken byrde man bliver lettet for ved tilgivelsen. Alle mennesker gør deres bedste - det kan godt være, at det ikke er særlig godt, men de gør deres bedste i situationen, og derfor er tilgivelsen så nem.

Kritik har jeg lært at holde ud i strakt arm og tilbyde at tænke over det. Hvis jeg finder den berettiget, er der noget at lave om hvis ikke, tænker jeg, at den kritiske nok bare har haft en dårlig dag.

Brevkassens svar forleden om, at man ikke kan gøre alle tilpas, kan jeg derimod ikke bruge, for det er at gå i forsvarsposition, og det fastlåser situationen.

Venlig hilsen

Elsebeth