En søns udnyttelse af sin mors gavmildhed

Hvad gør man, når et af ens voksne børn igen og igen beder om penge? En mor er kommet i et dilemma, fordi et af hendes børn ikke kan klare sig selv økonomisk og i stedet konstant beder om økonomisk hjælp. Der er brug for juridisk afklaring, lyder en af anbefalingerne

Kære brevkasse

Jeg er en pensionist, der er fyldt halvfjerds for nogle år siden. Jeg har ingen økonomiske problemer. Men det har min søn. Han er næsten halvtreds år og single. Han har haft det sådan med økonomien i årevis, og han har lånt og lånt af mig uden at betale tilbage. Han har også lånt af sin søster, som er psykisk syg, og det i en beløbsstørrelse, som er stor for hende. Han kan tilsyneladende stadig leve på lån i banker, selvom han hele tiden skifter bank.

Jeg solgte mit hus for tre år siden. Da fik mine børn og børnebørn det beløb, som jeg har lov til at give dem skattefrit. En måned efter ville min søn alligevel låne 100.000 kr. Jeg synes jo ikke, at jeg er "Rockefeller". Min søn har aldrig gjort en uddannelse færdig og er nærmest en halvstuderet røver. En stor del af tiden har han ingen lejlighed eller arbejde. Er der nogen steder, man kan henvende sig og få det ordnet, sådan at der kan laves en afdragsordning? Jeg ved ikke, hvor meget han skylder væk, men jeg tilbød for nogle år siden at kautionere. Men min bank ville ikke være med til det.

Venlig hilsen

Margrethe

Kære Margrethe

Tak for dit brev. Der er al god grund til at stille de spørgsmål, du stiller. Selvom vi ikke er advokater, vil vi efter bedste evne give dig nogle råd.

Det allerførste, vi har lyst til at sige til dig, er, at det er vigtigt, at der sker noget nyt i forhold til dine udlån til din søn. Det virker, som om du ikke helt ved, hvad pengene bruges til, og hvordan din søns økonomi i øvrigt er skruet sammen. Så det bliver let til en form for "hullet sæk", hvor du bare giver penge ud, mens du ikke ved til hvad, og du ved heller ikke, hvornår du næste gang bliver bedt om at bidrage. Oveni er det værste, at dine lån ikke bliver tilbagebetalt. Kan man så kalde det for lån?

Der kan være mange gode grunde til, at man i nogle situationer vil hjælpe et voksent barn rent økonomisk. I 2009 har man mulighed for at give helt op til 58.700 kr. skattefrit til hver af sine nærmeste.

Ved specielle anledninger kan det være en god ide at give en gave til børn og/eller børnebørn, hvis man har mulighed for det. Det kan for mange unge mennesker være en god hjælp. Når det bliver, som du her beskriver, så kan "lån" og gaver desværre få den modsatte effekt, nemlig at din søn tager dine bidrag som en selvfølge. På den måde bliver han ikke selv udfordret til at tage ansvar for sin situation. Du kan i værste fald være med til at fastholde ham i uansvarlighed og umodenhed ved blot at fodre ham med de penge, han spørger efter. Vi aner ikke, hvad han bruger pengene til. Det kan selvfølgelig blot handle om ting til dagligdagen i de perioder, hvor han ikke har nogen form for indtægt, men det kan også dreje sig om spil, alkohol eller anden form for afhængighed. Det kan vi slet ikke vide noget om, selvom vores mistanke er vakt. Vi ved i hvert fald, at en mor let vil tænke det bedste. Under alle omstændigheder er det ingen hjælp på lang sigt bare at blive ved med at give penge ud til ham uden klare juridiske aftaler, ansvar og konsekvens.

Vi kender ikke din søn, men han kunne i længden have god gavn af at fastholde et arbejde, også når det eventuelt er lidt træls eller kedeligt, sådan at han selv kan tjene til dagen og vejen. Hvis han har svært ved at komme videre i sit liv, fordi han er "evighedsstudent", som du siger, så vil det være særdeles vigtigt for ham at komme i en situation, så han bliver tvunget til at søge hjælp for eksempel på det lokale jobcenter, socialkontoret eller egen læge, hvis det drejer sig om et eller andet misbrug. Det virker, som om han trænger til professionel hjælp til at finde ud af, hvordan han kan tage ansvar for sit liv og få hjælp til at komme videre også på det psykiske plan. Hvis han ikke får en tydelig udfordring, vil han højst sandsynligt blive ved med at leve i dette "ingenmandsland", hvor han ikke motiveres til at blive voksen og ansvarlig. Og det har hverken du eller han glæde af.

Det er ikke sikkert, at du får held med at udfordre ham i forhold til alle disse ting, men du må hanke op i din egen selvrespekt og i dit eget ansvar, også overfor din datter, og sige til ham, at han nu selv må finde ud af sin økonomiske situation, fordi du ikke vil blive ved med at betale ud i den blå luft. Det er jo så at sige også at "stjæle" arv fra andre børn og børnebørn i din familie, at han får og får uden at betale tilbage.

Vi foreslår, at du får lavet et gældsbrev på alle de penge, som din søn skylder dig, og lader det være et arveforskud. Hvis du ikke kan få din søn til at skrive under på et sådant gældsbrev, kan du, uden hans medvirken, lave et testamente, hvor du fradrager "lånene" i den arv, som din søn skal have. Den sidste mulighed er sandsynligvis den bedste, situationen taget i betragtning. Du bør kontakte en advokat med henblik på den nærmere formulering af et gældsbrev, og under alle omstændigheder bør du have advokatbistand til udformningen af testamentet. Du kan i første omgang rette henvendelse til den lokale advokatvagt eller retshjælp, som den også kaldes nogle steder. Her kan du henvende dig anonymt og få gratis mundtlig rådgivning. I advokatvagten bliver der ikke skrevet noget ned eller lavet en sag. Du får blot en hurtig juridisk bistand som vejledning i din situation. Derfra kan du så beslutte, hvilken vej du bestemmer dig for at gå videre.

Det kan være meget svært for en gavmild mor pludselig at skulle udfordre sin fuldvoksne søn. Og muligvis synes du også, at det er lidt flovt, at både du og din søn er kommet i denne situation. Vi håber, at du har nogle gode venner, som du kan dele dine tanker og følelser med, og som kan hjælpe dig med at fastholde din beslutning og støtte dig i at tage kontakt til en advokat.

Mange hilsener