Prøv avisen

Glæden findes mange steder

Foto: Pixabay

Læserne har været flittige til at komme med respons på, hvordan man kan træne glæden. I denne uge bringer vi to vidt forskellige bud på, hvordan man kan hjælpe det gode på vej i livet. En slår til lyd for et refugieophold, mens en anden råder om at se det glædelige - selv i det svære

Kære brevkasse

Jeg vil gerne komme med bud på, hvordan man genfinder glæden. Men samtidig vil jeg understrege, at jeg kun kan formidle egne oplevelser. Det er forskelligt fra person til person, hvad der hjælper eller ikke hjælper.

Jeg vil meget kraftigt anbefale et ophold på Løgumkloster Refugium, hvis man ønsker at få genopladet batterierne efter svære tider. Refugium betyder som bekendt tilflugtssted, og det er præcis, hvad der er tale om. Refugiet er beliggende i fantastiske omgivelser, og stedet har åbent året rundt. Man kan være i Løgumkloster og passe sig selv, eller man kan deltage i alle de mange arrangementer, der tilbydes på refugiet. Min holdning er, at det i sig selv gør stedet helt unikt.

Første gang, jeg selv havde et ophold på refugiet, var for to år siden. Jeg havde fået behov for at komme lidt væk fra det hele, ikke mindst på grund af et langvarigt sygdomsforløb. Opholdet blev en helt fantastisk oplevelse, og jeg betragter beslutningen om at tage dertil som en af de klogeste beslutninger, jeg har truffet. Jeg kom der uden at kende nogen, men jeg traf så mange dejlige mennesker, som jeg havde mange gode samtaler med. Jeg fik nye kræfter og nye positive indtryk med mig hjem, hvilket gjorde, at jeg igen kunne se lyse elementer i tilværelsen. Samtidig var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde fundet paradis på jord, ligesom jeg ikke var i tvivl om, at jeg skulle have flere nye ophold. Tilfældigvis kom jeg året efter sammen med mange gengangere fra opholdet året i forvejen, og nu har jeg adskillige bekendtskaber i helt andre dele af landet. Og i sommer skal jeg igen have et ophold sammen med mange af dem.

Det er vigtigt at understrege, at med hensyn til at få gode samtaler med andre gæster og få nye bekendtskaber kræver det, at man selv er åben. For mig var samtalerne med nye mennesker med til at hjælpe i forhold til at komme videre i tilværelsen.

Sluttelig skal jeg gøre opmærksom på, at de ansatte på stedet er helt i særklasse. Alle gør, hvad de kan, for at man skal have det så godt som muligt. Man kan se mere på www.loegumkloster-refugium.dk

Venlig hilsen

Lars

Kære brevkasse

Jeg hører til den gruppe mennesker, der har et tungt bagtæppe i min bagage, og jeg kender derfor meget godt til de tanker, som Helle beskrev for et par uger siden. Jeg ser dog ikke min tungsinds-stemme alene som en belastning. Man kan også se den som et værdifuldt smykke – et smykke, jeg ikke har bedt om at få, men som skaber baggrund for mit livs lyse stunder, så de lyser endnu smukkere.

Det betyder imidlertid ikke, at jeg dyrker bagtæppet, og jeg er meget enig med Annette og Jørgen i deres opfordring til at træne sin glædesmuskel. Jeg har dog selv været lidt ad omveje for at nærme mig livsglæden. Sidste år havde jeg en dejlig oplevelse. Min søn og svigerdatter kom og hjalp os med at sætte et nyt køkken op. De puklede, og resultatet blev rigtig godt.

Et par dage efter kom en god veninde på besøg. Hun forærede mig en stor gipsengel. Den blev straks anbragt på et af overskabene i det nye køkken og fik navnet "taknemmelighedsenglen", og der sidder den endnu og minder mig om, hvor meget der er at være taknemmelig for.

Jeg arbejder meget på at finde taknemmelighed i de situationer, hvor mit liv ikke er gået, som jeg kunne ønske mig. Det er naturligvis ikke altid, at jeg kan se ud over bagtæppets kant, men det er en stor glæde, når det lykkes. Jeg har en datter, som for mange år siden har brudt kontakten til mig.

Når hun har fødselsdag, sætter min mand og jeg flag på bordet herhjemme og spiser en god middag og skåler for hende og glæder os over, at hun lever. Jeg kan også sætte mig til computeren og skrive om mine gode ønsker for hende og derefter lægge "brevet" i en mappe, der står hendes navn på.

Det er blevet til mange breve i computermappen gennem årene.

Hun har fået et barn, som jeg ikke har set, men da hun blev født, købte vi et blommetræ, som vi satte i vores have. Når jeg går tur i haven, skal jeg lige forbi og hilse på hendes træ og tænke på hende og glæde mig over, at hun er til. For kort tid siden blomstrede træet så smukt.

Jeg arbejder som parrådgiver, og i den sammenhæng har jeg med succes benyttet elementer fra den positive psykologi, herunder også den lille øvelse med at nævne tre gode ting ved dagens slutning, som Annette og Jørgen foreslog.

Efter sådan en samtale udbrød den mandlige part, at nu havde han allerede én god ting at nævne om aftenen, idet han refererede til vores samtale.

Da jeg mødte parret igen efter en måned, fortalte de, at netop den øvelse havde de haft meget glæde af, og konen supplerede med at sige: Allerede når jeg vågner om morgenen, begynder jeg at forestille mig, hvad de tre glædelige ting mon bliver i dag.

Venlig hilsen

Christine

Kære Lars og Christine

På hver jeres måde får I formidlet nogle vigtige vendepunkter. Blommetræet blomstrer så fint, selvom sorg og savn klinger med. Er det så held, velsignelse eller frugten af hårdt arbejde, at glæden pibler frem – at man møder gode mennesker, man kan samtale med, eller at veninden kommer med en lille engel, efter at børnene har tryllet et køkken frem? Det kan man tænke over og ofte bliver svaret et både og. Men chancen for at opdage og møde nye mennesker og få nye tanker og nye indtryk, som kan nære glæden, er mange gange større, hvis man aktivt opsøger det gode.

Mange hilsener

Jørgen og Annette