Kære brevkasse
Jeg er en af de mange tilfredse brugere af moderne anti-depressiv medicin. Her hos os kaldes de "humørpiller", for børnene ved, at de gør det muligt for deres far at styre sit humør og være nogenlunde afbalanceret.
Det var i forbindelse med en overbelastningsdepression for ti år siden, at medicinen kom ind i mit liv. Allerede i andet forsøg fandt min læge det helt rigtige præparat, og det var som at komme ud af en tåge og ind i dage med drivende skyer og solglimt. Det var godt.
Siden har jeg betragtet pillerne som en parallel til diabetikerens insulin. Det generer mig ikke at tage dem, og de gør det muligt for mig at leve et normalt liv. Det skulle ikke genere mig at tage dem resten af livet.
Mit spørgsmål er: Bør man prøve at komme af med medicinen? Efter tre år blev jeg trappet ud og klarede mig rimeligt et års tid. Men så begyndte både min kone og børnene samt mine kolleger at kommentere mit dårlige humør, opfarenhed og urimelighed. Da en af mine forældre samtidig fik en terminal diagnose, vurderede min læge og jeg, at det var klogest at begynde igen.
Nu har jeg brugt SSRI-medicin i seks år uafbrudt. Indimellem hører man her og der, at det ikke er godt af den ene eller den anden grund. Bør man sigte efter at komme ud af det? Jeg har ikke meget lyst, det føles trygt at have den kemiske krykke til et forstuvet sind.
Jeg glæder mig til at høre, hvad jeres kombinerede terapi- og psykiatribaggrund kan sige til spørgsmålet.
De bedste hilsener
Peter
Kære Peter
Tak for dit brev, som rummer særdeles relevante spørgsmål. Allerførst har vi lyst til at sige, at det vel nok er glædeligt, at du har så god gavn af din medicin, som du beskriver. Vi kender flere mennesker, der har det på samme vis som dig. Deres livskvalitet ville være betydeligt reduceret, hvis disse præparater ikke fandtes, og der er andre personer, som decideret ville leve i alt for stor smerte og være invaliderede uden dem.
Vi er jo for længst blevet klar over, at der er mennesker, som behøver hjertemedicin, insulin eller helt andre ting, som kan afhjælpe en legemlig lidelse. Depressioner og andre af sindets tilstande kan også påvirkes af medicin på en positiv måde, al den stund sindets fysiske hjemsted er hjernens 1000 milliarder hjerneceller.
Denne ufatteligt komplicerede hjerne er som andre organer genetisk disponeret og udvikler sig og påvirkes specielt under opvæksten, og som voksne er det ikke lige meget, hvad vi udsætter den for.
Den kan især ved langvarige belastninger og oplevelser af gentagen magtesløshed komme i en situation, hvor de følelsesmæssige hjerneområder bliver lidende, sådan at en depression kan opstå. Det kan tydeligt afbildes og aflæses ved moderne scanningsmetoder. Nogle gange kan justering af livsførelse og samtaleterapi ændre situationen, sådan at depressionen bleger af, og et sådant positivt resultat kan også ses på en scanning.
På samme måde kan de samme centre påvirkes af antidepressiv medicin. Psykoterapi, livsjustering og antidepressiv medicin kan således påvirke de samme steder i hjernen, og de forskellige måder at afhjælpe sindets mørke på bør efter vores vurdering aldrig spilles ud mod hinanden.
Desværre er det ikke sådan, at alle kan hjælpes ved selv den bedste psykoterapi. Alle kan heller ikke hjælpes af antidepressiv medicin. Nogle må have begge dele, og enkelte må bruge adskillige år med mange forskellige behandlingstiltag, inden der findes en helbredende eller lindrende behandling. Almindeligvis anbefaler vi altid samtalebehandling og refleksion over livsførelse, arbejdsliv og vigtige livstemaer som den første behandling til mennesker med lettere til moderate depressioner. Oftest i kombination med systematisk fysisk aktivitet og træning. Men hvis ikke tilstanden ændres ad den vej, er det en rigtig god ide at tage antidepressiv medicin.
Du nævner, at du får et SSRI-præparat, og det er samlebetegnelsen for medicin som for eksempel cipramil, zoloft eller fontex. De har været på markedet i 20 år og været afprøvet på millioner af mennesker. Ligesom al anden medicin har de en positiv dokumenteret virkning, og så har de nogle varierende bivirkninger. For en del er bivirkningerne forbigående og helt fraværende ved længere tids brug. For andre kan bivirkningerne være lidt mere generende, ikke mindst kan ca. halvdelen have nogle seksuelle gener med blandt andet manglende sexlyst.
Du skriver, at du har taget medicinen gennem mange år med et meget godt resultat. Du nævner også, at omgivelserne lagde mærke til, at du blev tiltagende i "dårligt humør, opfarende og urimelig", når du havde været uden medicin i længere tid. Sådanne symptomer er ofte kendetegnende for en "mandlig depression". Heldigvis fik du det godt og afbalanceret igen, da du igen begyndte at tage medicinen.
Vi synes, at du roligt kan fortsætte med den antidepressive medicin. Vi kender ikke til nogen undersøgelser, som seriøst kan påvise skadelige virkninger ved langtidsbrug. Og når du er blandt de heldige, som er fri for generende bivirkninger, er der ikke grund til at plage sig selv, sin familie og arbejdskolleger med et heroisk forsøg på at undvære en relevant medicin. Måske er du grundlæggende dystym se vores brevkasse i sidste uge og derfor kan det være ekstra vigtigt, at du tager medicinen med god samvittighed.
Livet er ikke statisk og kan ændre sig. Derfor er det værd at overveje, om du evt. i en roligere livsfase om nogle år igen skal prøve at klare dig uden medicin. Men det kan du drøfte med din læge. Tag en samtale f.eks. en gang om året med ham eller hende, hvor du drøfter dit helbred, familie- og arbejdsliv. Det virker, som om din læge er en tænksom og fagligt kompetent person. En sådan er altid god at gæste.
Mange hilsener
Annette og Jørgen