Prøv avisen
Specialhistorie

Kunsten er ...at koncentrere sig

De fire problemer, gymnasieelever kæmper mest med – del 1


Kunsten er...
at koncentrere sig

 De fire problemer,
 gymnasieelever kæmper
 mest med
 – del 1

 Hjem, del 2, del 3, del 4

Kunsten er...
at koncentrere sig 

 De fire problemer,
 gymnasieelever kæmper
 mest med
 – del 1

 Hjem, del 2, del 3, del 4

De fire problemer,
gymnasieelever kæmper mest med
– del 1:

Kunsten er...
at koncentrere sig

Hjem, del 2, del 3, del 4



Tekst: Else Marie Nygaard

Tegninger: Morten Voigt

Tilrettelæggelse: Kim Schou

24/3 2017




Får dit barn afleveret opgaver til tiden og møder op til timerne? Der er mødepligt i gymnasiet, og stile som ikke bliver afleveret, tæller også som fravær. Ifølge seks studievejledere, som Kristeligt Dagblad har interviewet, er for meget fravær ofte årsagen til, at en elev kommer til dem. Har man en fraværsprocent på over 10 procent, skal man på mange gymnasier til studievejlederens kontor. Skyldes fraværet en uges influenza, er mødet hurtigt afsluttet, men jævnligt kommer samtalen til at handle om koncentration.

Studievejlederne spørger ind til elevens studieteknik: Følger man med i, hvad der sker på sociale medier, mens man arbejder på afleveringen til matematik? Reagerer man på telefonens vibrationer, selv om man er midt i at læse op til samfundsfag?

Det kan være her, studievejleder præsenterer en variant af psykolog Walter Mischels skumfidusforsøg, som tester viljestyrke og selvkontrol. Nu er det ikke et fristende stykke slik, man skal holde fingrene fra, men en vibrerende telefon. Måske viser øvelsen, at man har brug for hjælp til viljestyrken, og man kan overveje at installere programmet ”Selfcontrol” på sin computer eller telefon.

Sådan gjorde vi

  • Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.

Eleverne tilhører en generation, hvor det at være online er en given ting. Men spørgsmålet om, hvordan de finder den digitale balance i tilværelsen, er påtrængende, når man har for meget fravær og en udfordret koncentrationsevne. For nogle er det en hjælp, når studievejlederen introducerer dem for en gammeldags spiralkalender, hvor man kan skrive, hvad man har af afleveringer, og hvornår man vil lave opgaverne. At sidde med blyant og spiralkalender, bliver for nogle det, som gør, at de kan koncentrere sig om kunsten at gøre én ting af gangen.


Når der er problemer med fraværet, spørger studievejlederne ofte også ind til søvnrytmen. Særligt drenge kan fortælle om en nærmest smadret døgnrytme: Om at være på vej i seng, men få en invitation til at spille med vennerne, som også var online denne tidlige nattetime. Om at dratte omkuld i sengen med lemmer tunge af træthed, men ende med at stirre op i loftet. Om morgener, hvor trætheden er som en usynlig, tung kappe, der får dagen til at se nærmest håbløs ud.

Tror vejlederen, at det er søvnen, som er hovedproblemet, kan eleven blive udfordret til en søvnøvelse. Den beskrives som krævende og effektiv. Man aftaler, at eleven i to uger står op på samme tid og går i seng på samme tid. 14 dage og ingen slinger. Når eleven to uger senere er tilbage hos studievejlederen, vil man typisk høre om positive forandringer: I løbet af de to uger har man oplevet bedre at kunne koncentrere sig og den usynlige, tunge kappe af træthed er væk. Den nye udfordring er at holde fast.

Studievejledere

  • Der er ikke krav i loven om, at man skal have studievejledere, men skolen skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse.
  • De fleste gymnasier har studievejledere, som også bliver kaldet gennemførselsvejledere. Studievejledere er lektorer og mange har en efteruddannelse inden for vejledning. Mange gymnasier samarbejder desuden med en psykolog, der kan tilbyde elever et individuelt forløb.
  • Nogle skoler kombinerer studievejledning med tilbud om forskellige gruppeforløb, hvor man arbejde med temaer som eksamensangst eller forløb for stille elever.


Gymnasieliv i tal

Det almene gymnasium er den ungdomsuddannelse med den største gennemførselsprocent. 84 procent af de unge, som begynder i gymnasiet, får en studenterhue.

36 procent af en årgang har en almen studentereksamen (STX), når de er fyldt 20 år. 10 procent har en studentereksamen fra et handelsgymnasium (HHX), otte procent fra HF og fem procent fra et teknisk gymnasium (HTX), når de er fyldt 20 år.


  • 71 procent af gymnasieeleverne svarer, at de har en høj livstilfredshed.
  • 31 procent af eleverne siger, at karaktererne spiller en meget stor rolle. I 1996 svarede 17 procent, at karaktererne spillede en meget stor rolle.
  • 9 procent føler sig ofte ensomme.
  • 12 procent føler sig dagligt stressede.
  • 21 procent af eleverne sover mindre end syv timer om natten. For drenge er tallet 26 procent.
  • Typisk er skoledagen er fra klokken 8 til 15. Man beregner en til to timers daglige lektielæsning foruden de skriftlige afleveringer, som skolerne prøver at planlægge så eleverne ikke skal bruge mere end 12 timer om ugen på det skriftlige arbejde.


Sådan gjorde vi

  • Denne artikel bygger på interview med studievejleder Pernille Sørensen fra Dronninglund Gymnasium i Nordjylland, Tina Aahave fra Marseliesborg Gymnasium i Aarhus, Gunhild Hansen og Ida Wernberg fra Rødovre Gymnasium ved København og Esben Laursen og Linda Søndergaard Petersen fra Solrød Gymnasium på Sjælland.





Her er de fire problemer, gymnasieelever kæmper mest med