Når døden bliver virkelighed

Døden kan være et hårdt slag og svær at overskue både for den døende og de efterladte. Her tilbydes en række links til sider med svar på spørgsmål i forbindelse med et dødsfald

En værdig død betyder, at der er mennesker, som vil være helt sammen med den døende - både fysisk og psykisk.
En værdig død betyder, at der er mennesker, som vil være helt sammen med den døende - både fysisk og psykisk.

Døden bliver virkelig på en ny måde, når ens nærmeste eller man selv bliver alvorligt syg.
Alle, der har levet før os, har måttet igennem det, og mange har efterladt sig erfaringer, som kan hjælpe os andre.

Erfaringerne taler om et levende menneske, som er på vej til at holde op med at leve, og ikke om et døende menneske. De er enige om at fremhæve, at en værdig død betyder, at der er mennesker, som vil være helt sammen med den døende – fysisk og psykisk. Det drejer sig om kærlighed og nærvær. Åbenhed er vigtig, men åbenhed er ikke at påtvinge den syge ubærlige oplysninger. Det er vigtigt at tage afsked.

Jeg skal dø
Hvem kan jeg tale med om det? Først og fremmest familie og venner og med læge og præst, som begge har tavshedspligt. Her kan du både finde din sognepræst og mange af folkekirkens andre muligheder for samtale både via e-mail og telefon og ansigt til ansigt – det meste af døgnet.

Kræftlinien har gratis telefonrådgivning for både patienter og pårørende, og for mange andre sygdomme findes der også en patientforening, hvor man kan tale med nogen, der ved, hvordan det er. Livslinien er en telefonlinje, der giver mulighed for at tale med en anden – anonymt, hvis det ønskes – hvis man tænker på selvmord eller føler, at man burde gøre det, fordi man er en belastning for andre.

mindet.dk kan du tænde et lys for en du har kær.

Et livstestamente er løsningen, hvis man vil sikre sig mod at få sit liv kunstigt forlænget. I livstestamentet skal du krydse af, om du ønsker behandling, hvis døden er uundgåelig, og behandlingen kun kan forlænge livet. Du kan også sige nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Et livstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp.

For nogle er hospice en mulighed. På Hospice Forum Danmark kan man se, hvad et hospice er, og hvordan man bliver optaget der.

Testamenter
Der er testamenter til forskellige behov, bl.a. børnetestamente, livstestamente, plejetestamente og testamente over, hvad man efterlader sig. På Ældresagens hjemmeside er der gratis vejledning i at skrive et gyldigt testamente.

For ægtefæller gælder det, at skifteretten og banken lukker alle fælles konti efter dødsfaldet. Man må derfor få en aftale med banken, og det kan eventuelt være en god idé, at man får en konto hver.

Jeg vil selv planlægge min begravelse
Min sidste vilje kan man udfylde sine ønsker om begravelse/bisættelse. Her findes forslag til valg af salmer til begravelse og bisættelse, og man kan høre melodierne.

Min elskede skal dø, min barn skal dø, min bedste ven skal dø
Her er gode råd til pårørende til kræftpatienter. Rådene er lige så anvendelige ved andre sygdomme.

Information om plejeorlov kan findes her.

Helse har mange gode artikler om pleje af døende. Artiklen "Hvem bestemmer, når livet render ud?" fortæller om den sidste tid hos kronisk syge. Vær opmærksom på, at medicin til døende er gratis.

Et hospital giver erfaringer og vejledninger ved et barns død videre til forældre.

Når det er sket, er der ting, der skal gøres
Alt det nødvendige findes her, uanset om man er medlem af folkekirken eller ikke. Mange nødvendige blanketter findes her.

At komme videre efter tabet
Der er oplysning om sorg og gode råd her.

Der er mange sorggrupper og kommer stadig flere.

Forældre, som har mistet deres barn, kan finde støtte i Landsforeningen til støtte ved Spædbørnsdød og Forældreforeningen Vi har mistet et barn.

Foreningen Børns Vilkår har mange gode råd om, hvordan børn kan hjælpes videre.

Der er sorggrupper for børn og unge over hele landet.

Har en pårørende taget sit liv, kan man finde støtte i Livslinien og Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

Røde kors og Ældresagen og andre har besøgsvenner.

Mange kommuner har en ældrekonsulent – spørg om det på biblioteket eller kommunen.

Hvor kan jeg læse mere?
Her er mange gode bøger om den sidste tid, om at dø og om at få et liv igen.