Du bliver, hvad du spiser.
Sådan lød det advarende slogan i min barndom, når velmenende voksne skulle forklare os børn, at vi skulle passe på og holde igen især med slik og søde sager.
LÆS DEN NYE SÆRAVIS "VELBEKOMME" HER
Du bliver, som du spiser, kunne sloganet passende lyde i dag. For måden, vi spiser på, siger faktisk en hel del om, hvem vi er, og hvordan vi har indrettet os som samfund.
Det er blevet mere almindeligt at spise alene, at spise hurtigt, at spise foran en computer, at spise, mens der trykkes og klikkes ihærdigt på en mobilskærm.
Resultatet er, at samtaler, der før fløj afsted hen over middagsbordet, nu bare går fløjten. Det er synd.
Mad har samlet os som mennesker og familier gennem generationer. Men i dag er generationerne ved at blive adskilt som følge af hver deres madvaner og individuelle måder at indtage måltider på.
I religionernes verden har maden traditionelt spillet en stor rolle. Hinduerne holder sig fra oksekød af religiøse årsager. Muslimer og jøder afstår fra svinekød. I den kristne gudstjeneste har nadveren som et symbolsk måltid med brød og vin en helt central plads søndag efter søndag.
Dette er mit legeme. Dette er mit blod, lyder det, mens deltagerne ved alteret gennemgår et ritual, der er ligeså gammelt som kristendommen selv.
Du bliver ikke til Jesus, når du spiser brødet og drikker vinen. Men nadver-ritualet har lige siden det allerførste, sidste måltid skabt en samhørighed mellem mennesker om at være en del af noget fælles, en del af en bevægelse, en del af en historie.
Måltidet i kirken minder menigheden om historien, ligesom måltidet i familien minder alle, der tager del om, hvad de faktisk er en del af.
Du bliver en del af dem, du spiser sammen med.
Men hvad sker der med samhørigheden, hvis ingen spiser sammen? Hvad sker der med menigheden, hvis folk fravælger ritualerne? Hvordan kan man dele noget, hvis alle sidder og stirrer ind i hver deres skærm uden rigtigt at tage del?
Vi bliver, som vi gør. Vi skaber historie gennem handlinger, ikke bare gennem tanker.
Også derfor er maden så vigtig i troens verden. For maden illustrerer, hvad der tænkes og tros og menes. Maden – og måden den spises på – forbinder mennesker og danner kulturer.
Til påske, hvor der knytter sig så mange fine og dybe traditioner til maden og sammenkomsterne og ritualerne, er det i høj grad værd at bruge tid på.
Og just derfor udgiver Kristeligt Dagblad på denne skærtorsdag en hel digital særavis om madens og måltidernes historie og om de mange religiøse lag, der knytter sig til højtidens retter og ritualer.
I den digitale særavis kan du læse om, hvorfor det er vigtigt for fællesskabet, at vi spiser sammen og også blive klogere på, hvorfor vi spiser den mad, vi spiser. Find særavisen ved at klikke her, eller lyt til lydavisen, som du finder her. Du kan også finde både særavisen og lydavisen i Kristeligt Dagblads app.
Velbekomme!
Morten Thomsen Højsgaard, udviklingschef
