Prøv avisen

Her er årets ord

At flygtningestrømme i allerhøjeste grad kom til at præge året kan også ses af, at nogle af de nærmeste konkurrenter var andre ord, der også refererer til flygtningesituationen. For eksempel grænse, der kom på andenpladsen, samt befolkningskløft, migrant og venligboerne. -

Radioprogrammet ”Sproglaboratoriet” og Dansk Sprognævn har netop udpeget årets nye ord samt det ene ord, som karakteriserer 2015

Når danskerne hører ordet flygtningestrømme, vil der danne sig nogle billeder i deres hoveder af store grupper af mennesker fra Syrien eller andre lande, som kommer vandrende ad motorvejen fra Rødby mod København.

Det blev med andre ord et ord, der karakteriserede det år, som er ved at være gået. Sådan lød begrundelsen, da DR-radioprogrammet ”Sproglaboratoriet” fredag middag offentliggjorde, hvilket ord der er kåret til årets ord 2015.

En dommertrio bestående af direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen, kommunikationskonsulent Line Pedersen og journalist på TV-Avisen Erkan Özden var ikke alvorligt uenige om kåringen, selvom de i udgangspunktet havde 326 af foreslåede ord fra lytterne at vælge imellem. 

Kåringen af Årets ord er et samarbejde mellem DR og Dansk Sprognævn, og som det fremgår er selve årets ord ikke nødvendigvis er et nyt ord, som opstod i det forgangne år. At flygtningestrømme i allerhøjeste grad kom til at præge året kan også ses af, at nogle af de nærmeste konkurrenter var andre ord, der også refererer til flygtningesituationen.

For eksempel grænse, der kom på andenpladsen, samt befolkningskløft, migrant og venligboerne. Disse ord var med i opløbet, men blev frasorteret, fordi de efter dommernes opfattelse er for polariserende i hver sin retning.

”Vi vil gerne kåre et ord, der favner bredt,” forklarede Line Pedersen.

Tredjepladsen gik til ordet deleøkonomi, som lige før målstregen blev sorteret fra, fordi det blev betragtet som et rent byfænomen og ikke noget, der præger hele landet. 

Samtidig kårede ”Sproglaboratoriet” og Dansk Sprognævn årets nye ord ud fra sprognævnets nyordsliste, som Kristeligt Dagblad omtalte torsdag. Gode kandidater til æren som årets sproglige nyskabelse var pantholder, farkrop, mandeknold og godhedsselfie.

Der var også stor interesse for det franske je suis... som generel sympatitilkendegivelse samt lovestorm. som trods sin engelske klang er et ord udviklet i Tyskland som et positivt modstykke til shitstorm om en negativ læserstom på sociale medier eller andre internetfora. 

Men vinderen i denne kategori blev ordet fredsring. Ordet er ikke opfundet i 2015, men det kom mere i fokus end nogensinde i kølvandet på årets attentater og terrorangreb, for eksempel med fredsringe på Rådhuspladsen og ved Synagogen i Krystalgade København i tiden efter drabene ved Krudttønden og Synagogen i februar.

I forhold til godhedsselfie og lovestorm rummer fredsringen den kvalitet, at her kan man ikke gemme sig bag sin mobiltelefon, men skal helt ud på gaden og tage hinanden i hånden for at vise sit engagement, forklarede Sabine Kirchmeier-Andersen:

”Fredsring er et ord, som har noget forsonende og godt i sig. Det rummer et initiativ til at finde en måde sammen at forholde sig til alt det onde, der sker. Så vi synes, det er et godt ord og et godt signal at gøre til årets nye ord,” siger Sabine Kirchmeier-Andersen.