Prøv avisen

10 vigtigste ting at vide om at lyve

Hvorfor må man egentlig ikke lyve? Foto: Erwin Wodicka/Erwin Wodicka - wodicka@aon.at

Man må ikke lyve, er de fleste blevet opdraget med. Men hvorfor egentlig ikke?

De fleste er enige om, at man skal holde sig til sandheden. Alligevel er det de færreste, der ikke har taget sig selv i at fortælle historier, der nok var en lige lovlig kreativ udlægning af virkeligheden.

Spørgsmålet om løgn og sandhed har beskæftiget filosoffer i tusinder af år. Hvad er en løgn, hvorfor er det forkert at lyve, og er det egentlig altid det? Med udgangspunkt i BBC's etiske guide om løgn har Etik.dk samlet de 10 vigtigste ting at vide om løgn og etik.

1. Sandheden om en løgn
At lyve er at videregive informationer, som man ikke regner med er sande med det formål at snyde nogen. En løgn behøver ikke at indeholde falske informationer. Det afgørende er, at personen, der videregiver informationerne, tror, at de er forkerte. En løgn behøver heller ikke have en ond hensigt.

2. Kan man lyve uden at sige noget?
Nogle filosofer mener, at der skal ligge en intention og aktiv handling bag en løgn. En løgn er noget, der enten bliver skrevet eller sagt. Andre vil mene, at man også kan lyve ved ikke at gøre noget, eller at man kan leve i en løgn, hvor man snyder andre om ens person ved den måde, man lever på.

3. Hvorfor er det så slemt at lyve?
Der er en lang række af forskellige grunde til, at det ofte bliver betragtet som forkert at lyve. Nogle mener, at løgn er forkert, fordi det i sig selv er ondt at bryde med sandheden. Andre vil mene, at løgn er af det onde, fordi det fører til ondt. Løgn kan både skade samfundet i sin helhed ved at ødelægge tilliden til hinanden. Nogle peger også på, at der i sproget ligger en forpligtelse til at bruge det troværdigt. Desuden kan en løgn skade de personer, der bliver løget over for.

4. Lyv, hvis det gavner
Nytteetikerne, også kaldet utilitaristerne, vil vurdere, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at lyve ud fra løgnens konsekvenser. Hvis det giver et bedre resultat at fortælle end løgn end at lade være, vil det altså være bedst at lyve. Da det kan være vanskeligt at vurdere fra sag til sag, benytter flere nytteetiske tænkere sig af den grundlæggende tanke, at løgn er forkert, fordi det skader de folk, det går ud over og ødelægger samfundets generelle respekt for sandheden. Men der kan dog være visse tilfælde, hvor det er okay at lyve, da det vil gavne mere end skade.

LÆS OGSÅ: Hvad er nytteetik
5. Man må aldrig lyve
Inden for pligtetik, også kaldet deontologi, mener man, at der findes universelle moralske regler til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder, at man ikke skal vurdere løgne ud fra, om der kommer noget godt eller skidt ud af dem, men om løgn i sig selv er acceptabelt.

Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) bliver ofte regnet som en af pligtetikkens vigtigste tænkere. Han mente, at løgn i alle tilfælde var forkert. Hans tanke var, at man bør behandle mennesker som mål og ikke som middel til at opnå noget. Hvis man lyver for folk, afspejler det, at man ser andre personer som et middel til at opnå noget.

LÆS OGSÅ:Hvad er pligtetik

6. Accepterer Gud løgne?
Flere kristne tænkere har beskæftiget sig med spørgsmålet, om man må lyve. En af dem er kirkefaderen Augustin (354-430). Hans klare holdning var, at det altid er forkert at lyve. Gud har givet mennesket evnen til at tale, for at de kan dele deres tanker med hinanden. Når man bruger talegaven til at bedrage sine medmennesker, som man gør ved at lyve, gør man det modsatte af Guds intentioner. Derfor er det altid synd at lyve, lyder Augustins ræsonnement.

Den berømte teolog Thomas Aquinas (1225-1274) stod også fast på, at løgn var synd. Men han gradbøjede samtidig løgne, hvor nogle er dødssynder, mens andre kan tilgives.

Aquinas mente, at løgne, der er sagt for at skade andre, er dødssynder. Hvis man lyver i en spøg, kan det undskyldes, hvilket løgne, der er sagt med et godt formål, også kan.

7. Må muslimer lyve?
Nej, heller ikke i islam er det tilladt at lyve. Mennesker skal holde sig til sandheden, lyder Muhammeds lære. Spørgsmålet er dog alligevel interessant, da der inden for shia-islam findes begrebet taqiyya. Det betyder, at muslimer i visse tilfælde kan lyve om deres tro, hvis de risikerer forfølgelse.

LÆS OGSÅ: Nej, muslimer må ikke lyve!

8. I virkeligheden accepterer vi løgne
Mens mange vil mene, at det er forkert at lyve, er der enkelte situationer, hvor samfundet generelt accepterer løgne - eller undladelse af at fortælle sandheden. For eksempel i retssager, hvor ingen kan forventes at vidne mod sig selv. Hvis man som vidne i en sag risikerer det, jurister kalder "selvinkriminering", kan man ikke tvinges til at fortælle sandheden.

LÆS OGSÅ: Vidner behøver ikke at rutte med sandheden

9. Er hvide løgne i orden?

En hvid løgn er en løgn, hvor hensigten ikke er at skade nogen personer. Hvide løgne vil ofte handle om ting, der er relativt harmløse. Selvom hensigten med en hvid løgn kan være god, kan man alligevel rejse etiske indvendinger imod dem. Nogen vil mene, at hvide løgne er med til at udviske den generelle opfattelse af, at det er forkert at lyve og dermed kan skabe et moralsk skred både for personen, der lyver og i samfundet som sådan.

10. Må man lyve over for folk, der lyver?
Mister man retten til at høre sandheden, hvis man selv lyver? De fleste moral-filosofer vil sige, at man ikke får carte blanche til at lyve over for folk, bare fordi de ikke selv fortæller sandheden. En løgner er ikke i en stærk moralsk position til at kunne beklage sig over at blive bedraget. Men det ændrer ikke ved, at samfundet i sin helhed kræver, at der er respekt for sandheden for at kunne fungere.