Må man kalde østeuropæere for græshopper?

I debatten om arbejdskraft fra Østeuropa bliver der brugt vendinger, mange finder krænkende. Retorikken bunder i frustration over reelle problemer, som i stedet bør adresseres, lyder det fra en række debattører

Komikeren Finn Nørby-gaard er tilsyneladende tilbage på sporet efter nedturen, der fulgte be-kendtskabet med svindleren Stein Bagger. – Foto: Mikkel Østergaard/.

Hvor langt kan man tillade sig at gå i sin sprogbrug, når man omtaler udenlandsk arbejdskraft? Debatten om, hvorvidt alle EU-borgere skal have adgang til velfærdsydelser som eksempelvis børneydelse, når de arbejder i Danmark, har været præget af en række krasse vendinger om polakker, rumænere og andre østeuropæere.

Skatteordfører Brian Mikkelsen (K) har blandt andet omtalt østeuropæere som græshopper, der hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark. Og for nylig sagde formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, at vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem.

Hvor man i 1970erne omtalte de udlændinge, der kom til Danmark for at imødekomme manglen på arbejdskraft, for gæstearbejdere, bruger man nu stadig oftere udtrykket velfærdsturister.

Retorikken er en reaktion på den reelle udfordring, vi står over for, hvor det indre marked for arbejdskraft er begyndt at fungere, og ikke mindst efter udvidelsen mod øst er den danske velfærdsstat sat under pres. Det påpeger blandt andre Uffe Østergaard, professor ved Copenhagen Business School og historiker med speciale i europæisk identitetshistorie:

LÆS OGSÅ: Kritik af østarbejder-retorik

At man tyer til voldsom sprogbrug, er en nærliggende reaktion, når man bliver presset, men det gør det ikke nødvendigvis rationelt eller fornuftigt, siger Uffe Østergaard, der peger på, at man ikke ser samme sprogbrug i eksempelvis Sverige eller Tyskland.

Vi har en lang tradition for det i Danmark, og det har også gjort sig gældende i diskussionen om muslimer. Man skal naturligvis ikke undgå at snakke om problemerne, og man skal ikke kun lave et skønmaleri, men man skal finde en acceptabel analytisk sprogbrug.

Også jurastuderende og debattør Tarek Hussein har bidt mærke i den generaliserende og efter hans mening nedladende retorik:

Når vi har økonomisk nedtur eller andre problemer i samfundet, rykkes grænserne for, hvordan vi behandler og snakker om andre mennesker. I 1930erne blev det legitimt at tale om jøderne på en bestemt måde. Det er lettere at give skylden til en minoritetsgruppe end at forholde sig til de reelle problemer. Det samme så vi i 1990erne med en hård og generaliserende tone over for muslimske indvandrere. Og i dag, hvor vi har problemer med social dumping, konkurrence om arbejdspladser og hjemmerøverier, generaliserer man om hele befolkningsgrupper, selvom der er mange polakker og rumænere, der opfører sig og arbejder som alle andre her i landet, siger Tarek Hussein, der mener, man bør søge at undgå at gentage fejlene fra eksempelvis retorikken omkring muslimske indvandrere.

Han understreger, at det er vigtigt at slå ned på ulovligheder og i det hele taget forsvare det velfærdssystem, som Danmark har bygget op over en lang årrække.

Men hvis man går efter en hel befolkningsgruppe, skaber man en dyb afgrund mellem majoriteten af danskere og de her grupper. Og jo mere afstand vi tager, jo mindre fællesskabsfølelse får de med det danske samfund.

Jakob Mathiassen er betonarbejder og forfatter, blandt andet til bogen Kamppladser Østarbejdere og social dumping i byggeriet, som udkom onsdag i denne uge. Ifølge forfatteren er der blandt mange håndværkere en sindssygt hård tone, når samtalen falder på udenlandsk arbejdskraft:

Hvis man ikke løser eller adresserer problemerne, udvikler der sig en undergrundsdebatkultur, som kan være meget hård. Og så en dag bryder den igennem lydbilledet og bliver mainstream. Og det er svært at gøre noget ved, når man først er begyndt at blive grov i munden, siger Jakob Mathiassen, der dog mener, det er en reaktion på et reelt pres:

Ligesom nogle danskere har følt sig presset ud af boligområder og ad den vej har udviklet en grim måde at tale om muslimske indvandrere på, så føler mange danske håndværkere sig presset ud af byggepladserne, og så udvikler de en grim måde at tale om østeuropæere på.

Han har grebet sig selv i sammen med en håndværkerkammerat at tale nedladende om østeuropæiske kolleger, hvilket han i dag tager afstand fra:

I dag skammer jeg mig lidt over det, for det er ikke konstruktivt, men vi var begge to frustrerede, og så kom vi til at vende vores vrede mod østarbejdere, selvom de ikke har gjort andet end at tage imod et arbejde.

Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, er en af de politikere, der er kendt for at gå lige til kanten i debatten. Han tager imidlertid skarpt afstand fra græshoppemetaforen. At nogen bliver kaldt jordbærplukkere, er han dog ikke helt så afvisende over for:

Jordbærplukker er en hæderlig beskæftigelse, men jeg bryder mig ikke om, at man sammenligner mennesker med insekter. Det er unødvendigt og ødelæggende for, at man kan løse problemerne. Der er vitterligt mange groteske eksempler og dårlige sager, og når man bliver forarget, kan det være svært at holde tungen lige i munden, og så kan der ryge en finke af panden. Men ord skaber virkelighed, og jeg mener, man har en pligt som politiker til at forsøge at udtale sig så afbalanceret som muligt uden at bruge svulstige udtryk.

I hans egen gruppe i parlamentet er der også polakker og rumænere, og han oplever, at de bliver stødt over tonen i debatten:

Man bør sondre mellem dem, der kommer og anvender de regler, der gælder, og dem, der forbryder sig imod loven. Sidstnævnte vil jeg til hver en tid kritisere, ligesom jeg gerne kritiserer de politikere, der har gjort det her muligt.