Glimt af glæden

I sidste uge bad en læser om gode råd til at "træne" glæden. Efterfølgende har brevkassen modtaget flere henvendelser fra andre læsere, som vil bidrage med deres bud på kilder til glæde. I denne uges brevkasse bringes to breve, som handler om to vidt forskellige erfaringer

Kære brevkasse

Jeg har lige læst jeres kloge svar til Helle. Et sted, man kan finde glæde, er på landets mange højskoler. Jeg er netop vendt hjem fra Haslev Udvidede Højskole, hvor jeg deltog på en uges sanghøjskole med temaet: "Fra dåb til begravelse - livets store højtider". Det var fantastiske dage med mange nye som kendte sange og salmer.

De gode oplevelser var som perler på en snor. Der var besøg og foredrag af digtere, der fortalte om deres sange og deres liv. Byens tre præster bidrog med sangcafe i kirken, og der var besøg af en sygeplejerske fra et hospice. Vi var også på tur til Vartov i København, iblandet mange overraskelser, blandt andet en tur i teateret og aftensmad i Søndermarken på Frederiksberg. En tur til orangeriet på Gisselfeld Slot stod også på programmet, hvor vi stod i parken og sang aftensang. Jeg er vendt hjem med så megen glæde i sindet.

Jeg har også været på andre højskoleophold i de senere år, blandt andet på Testrup Højskole og på højskolen på Bornholm og hver gang fået dejlige oplevelser. Der er lejlighed til at snakke med andre og få nogle tanker vendt både med ligesindede og mennesker, man er uenig med.

Vi var i ugen, der gik, ganske vist flest "gamle" på kurset, men der var også nogle få stykker under halvtreds, og der var også en del par med. Jeg var så positivt overrasket, og så har de en dejlig ung forstander i Haslev.

Jeg har været alene i næsten ti år, og det er en fantastisk god måde at tilbringe en uge eller to på, også når man ikke følges med nogen hjemmefra. Og der er mange tilbud i højskolekataloget, som man kan bestille over nettet.

Venlig hilsen

Lena

Kære brevkasse

Kan man træne glæden, lød spørgsmålet. Til de 110 procent fine råd, som I gav den tungsindige læser i sidste uge, har jeg lyst til at føje følgende til: Skriv "natbog". Før dine drømme ned i en lille bog.

Jeg har læst, at Johannes Møllehave gør det samme. Skriv op, så snart du vågner: Det tager måske nogle dage, før du kan huske drømmene, men efter nogen træning melder de sig i det bevidste – det kommer hurtigt.

Og så læs dem i bakspejlet over et stræk på for eksempel en til tre måneder for at få den eventuelle "sammenhæng" i den løbende dialog med din indre drømmepartner.

"I vreden er der noget power, som til tider kan give lidt gnister til glæden", skriver brevkasseørerne så rigtigt.

Men som de også skrev, kan man til tider "vende vreden". Det gælder om at holde fokus. Jeg skælder i perioder frygteligt meget ud på mig selv, og det er bare træls at gå og høre på.

Meget af kritikken er desværre sand, men det hjælper ikke bare at gå og skælde sig selv ud.

Forgangen nat drømte jeg om en fordums bekendt - en i alle måder god, kristen og selvhjulpen mand - at han stramt og fattet mødte op hos min far for at bede om mad. Selv havde han ingen penge, Han fik fem stykker smørrebrød á 8 kroner. Da jeg vågnede, holdt min indre plageånd for en gangs skyld sin mund, på min ordre.

Op ad dagen gik jeg i byen, og her løb jeg på en gammel bekendt og gav frokost. Vi fik tilsammen fire stykker smørrebrød á 10 kroner plus kaffe. Det er en bekendt, som jeg sætter stor pris på, og jeg var i perlefint humør resten af den dag. Først bagefter kom jeg i tanke om drømmen.

Med venlig hilsen

Drømmeren

Kære brevskrivere

Tak for jeres gode breve med inspiration til glæde. Man kan sige, at I repræsenterer to vidt forskellige tilgange til at hjælpe glæden på vej.

I det første brev fortælles der om en aktiv beslutning om at møde andre mennesker i et fællesskab. Brevet er en glimrende reklame for at tage på højskole, og den sender vi gerne videre til vores læsere. For mange mennesker i Danmark har nok af "brød og skuespil", men er fattige på ånd. Så et højskoleophold med opbyggelige emner om sange og salmer, litteratur og kunst, teologi og bibelforedrag, sprog og historie kan inspirere til livsforankring og megen glæde.

Det andet brev handler mere om at søge indad og blive lidt mere klog på egne reaktioner og sammenhænge. Freud kaldte netop drømmene for kongevejen til det ubevidste. Gennem drømme kan man gæste kamre i sit sind, som måske var glemte, uforståelige eller pinlige, men som ved genopdagelsen kan kaste lys over livssammenhænge og indimellem give forståelse for ens reaktioner og indre liv. Mange gange kan der findes forsonlige og ikke mindst humoristiske momenter i vores drømme. For når vi drømmer, er fornuften ikke længere chefen, men må demokratisk vige lidt mere til side, sådan at andre kreative, intuitive og vise sider af os selv kan få lov til at komme til orde. Vi kan kun anbefale at skrive "natbog" over længere tid, for efter et stykke tid vil man ofte finde linjer og overraskende ting, som kan bidrage til, at man ser forskellige ting i nye og måske mere nådige belysninger. Og man kan, som brevskriveren gør det, komme til at spise smørrebrød med en, man glædeligt møder på sin vej og komme til at grine over, at priserne fra drømmen kun var steget med to kroner pr. stk.

Vi tror, det er vigtigt, at man søger både indad og udad, når glæden skal findes. For når man bevæger sig, kan man overraskes og få nye tanker og følelser. Motion er sundt og kan give megen glæde, men "motion" betyder også "bevægelse" på engelsk, og "emotion" betyder "følelse". Så den gode følelse kan komme, når vi bevæger os af sted både indad og ude blandt andre mennesker.

Vi hører gerne om andre læseres erfaringer om glæden.

Mange hilsener

Annette og Jørgen