Prøv avisen

Eksperter ser lyst på folkekirkens fremtid

Nødebo Kirke i sne. - Foto: Arkivfoto

Danske forskere er ikke bekymrede, trods 25 års fald i folkekirkens medlemstal. Kirke og kristendom står snarere stærkere i dag end tidligere, lyder det

Folkekirken har ikke noget at frygte, selvom medlemstallet konstant er faldet de seneste 25 år og aldrig har været lavere. Sådan lyder den optimistiske vurdering fra flere religionsforskere, efter at de seneste tal fra Danmarks Statistik om folkekirken blev offentliggjort i går. 80,9 procent af befolkningen var pr. 1. januar 2010 medlem af folkekirken – sammenlignet med 91,5 procent i 1985 er det et fald på 10,6 procentpoint. I København er tabet af medlemmer endnu mere markant, hvor nu en tredjedel ikke er medlem. Alligevel ser Jes Fabricius-Møller, lektor og ph.d. ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet, fortrøstningsfuldt på kirkens fremtid:

– Medlemstallet vil før eller siden flade ud, og man kan heller ikke udelukke en fremtidig vækkelsesbevægelse. For en generation siden havde man en forventning om, at det der religionshalløj måtte dø ud med den ældre generation, men det er der intet, der tyder på i dag, siger han.

Jes Fabricius-Møller understreger dog, at det faldende medlemstal kan udfordre folkekirkens særstatus i forhold til andre trossamfund.

– Når medlemstallet når ned på 75 procent, mener jeg, at man bliver nødt til at genforhandle forholdet mellem stat og kirke for at opnå en større grad af lighed i forhold til alle de andre trossamfund. Men staten vil dog altid regulere kirkens forhold i et eller andet omfang. Og en genforhandling af forholdet til staten er ikke en trussel mod folkekirkens liv, understreger han.

Ifølge Peter la Cour, religionspsykolog ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund på Københavns Universitet, har folkekirken fra begyndelsen været en "kunstigt oppustet størrelse", som ikke kan undgå at miste mange medlemmer – dog uden at det vil skade det religiøse liv i kirken.

– Man kan overhovedet ikke tegne kristendommen og det kirkelige liv ved at se på folkekirkens faldende medlemstal. Folkekirken har haft et massivt medlemstal, som er enestående for Danmark, fordi vi er blevet født ind i kirken ved barnedåben. Det er en kunstig størrelse, som vil blive mindre. Samtidig er det levende religiøse liv under udvikling både inden for folkekirken og alle andre religiøse samfund, siger han.

Teolog og anmelder ved dagbladet Politiken Lars Sandbeck er også optimist på folkekirkens vegne:

– Det er stadig et overvældende flertal af danskerne, der er medlem, og det må betyde, at folk er rimeligt godt tilfredse med kirken. Der er nogle få aggressive ateister og katolikker, der melder sig ud, men ellers er der ingen krisetegn i forhold til kirkens medlemstal, siger han.

Mens medlemsprocenten i dag er faldet til 80,9 procent, viser andre undersøgelser, at 60 procent af danskerne føler et reelt tilhørsforhold til folkekirken, påpeger Peter Lüchau, ph.d. og religionssociolog ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

– Det dalende medlemstal vil flade ud, når vi når de 60 procent. Og det kan sagtens begynde at stige igen. Danskeres interesse for kristendom er usvækket, og der er en ny åbenhed for, at kirken kan give svar på åndelige og sociale spørgsmål. Så der er ingen grund til at stirre sig blind på det faldende medlemstal. Folkekirken skal bare sørge for at engagere de 60 procent, der har et tilhørsforhold til kirken, siger Peter Lüchau.

Han forkaster påstanden blandt borgerlige politikere om, at begivenheder som irakernes ophold i Brorsons Kirke og biskoppernes indblanding i klimaspørgsmål spiller nogen rolle for medlemstallet.

– Jeg kan fuldstændig afvise, at enkeltsager har nogen betydning. Det er ikke sådan, at folk læser avisen inden barnedåben og siger, at det der vil vi ikke være medlem af. Der går meget lang tid fra, at folk overvejer at melde sig ud, til at de faktisk gør alvor af det. Så tallet giver ikke et reelt billede af det religiøse liv i dag. Medlemstabet skyldes snarere de antikirkelige tendenser i efterkrigsårene, hvor folk meldte sig ud og ikke fik deres børn døbt, siger han.

Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt mener dog, at kirken bærer en stor del af skylden for ikke at kunne holde på sine medlemmer.

– Vi kan ikke bare lade stå til. Vi skal blive bedre til at forklare de mange interesserede, hvorfor kristendommen i folkekirkelig aftapning er relevant for dem. Og vi bør gøre meget mere ud af at spørge folk, hvorfor de melder sig ud.

johansen@kristeligt-dagblad.dk