Den danske statsgæld har sidste år udgjort den laveste andel af Danmarks bnp siden 2009.
Det viser tal fra Nationalbanken.
Statsgælden har i december 2021 ligget på 438 milliarder kroner. Det svarer til 17,8 procent af det danske bnp, hvilket ikke er set lavere siden 2009.
Bnp dækker over værdien af alt det, der skabes på de danske arbejdspladser i løbet af et år. Med andre ord udtrykker det værdien af den samlede produktion.
I Dansk Erhverv kalder cheføkonom Tore Stramer det "helt vildt", at statsgælden på trods af coronakrise og kompensationspakker har udgjort den laveste andel af bnp i 12 år.
Overraskelsen skal også ses i lyset af, hvad der før har været af forventninger.
- Skruer vi tiden tilbage til december 2020, så forventede Finansministeriet ellers, at statsgælden ville ende på hele 27 procent af bnp i 2021.
- Det betyder, at statsgælden i 2021 er steget cirka 200 milliarder kroner mindre end frygtet, siger Tore Stramer.
Han forklarer, at det overraskende fald i statsgælden primært skal ses i sammenhæng med, at dansk økonomi er kommet overraskende stærkt ud af coronakrisen.
På arbejdsmarkedet har beskæftigelsen i løbet af 2021 nået rekordhøje niveauer.
Samtidig er ledigheden faldet til det laveste niveau siden slutningen af 2008.
- Det er dertil særligt en stærk fremgang i danskernes forbrug, der har løftet aktiviteten i dansk økonomi.
- Det har i den grad løftet statens indtægter fra både personskatter, selskabsskatter, moms og afgifter, siger Tore Stramer.
I forhold til statsgælden, der er faldet med 98 milliarder kroner fra 2020 til 2021, er det ifølge Tore Stramer ikke uvæsentligt, at den holdes under kontrol.
Han peger på to årsager til, at statsgælden har stor betydning.
- For det første fordi den er forrentet. Det vil sige, at der skal betales nogle renter, og det giver staten en udgift.
- For det andet er der nogle regler i EU for, hvor høj gælden må være. Det betyder, at man på sigt ikke må have en gæld, der bare løber løbsk.
- Det er klart, at hvis vi havde haft en statsgæld, der virkelig var blevet øget under coronakrisen, så havde man også et politisk pres for igen at få gælden under kontrol. Det problem har vi ikke, siger Tore Stramer.
/ritzau/