Serie: Statuer på vippen

Monumenter og mindesmærker over historiens større og mindre personligheder er kommet i kritisk søgelys. I denne serie kigger historiker Lars Hovbakke Sørensen – ofte med et glimt i øjet – på nogle hjemlige statuer, der måske ikke er helt så ukontroversielle, som vi tror. Her samler vi artiklerne

Debatten om, hvordan man skal forholde sig til historiske monumenter, som for nogle i dag kan virke kontroversielle, er kommet til Danmark. I denne artikelserie stiller Kristeligt Dagblad sammen med historiker Lars Hovbakke Sørensen skarpt på en række af Danmarks statuer og de kendte og ukendte historier bag mindesmærkerne. Fotos: Privatfoto af Lars Hovbakke Sørensen, Christian Lindgren/Ritzau Scanpix, John Stæhr/Ritzau Scanpix.
Debatten om, hvordan man skal forholde sig til historiske monumenter, som for nogle i dag kan virke kontroversielle, er kommet til Danmark. I denne artikelserie stiller Kristeligt Dagblad sammen med historiker Lars Hovbakke Sørensen skarpt på en række af Danmarks statuer og de kendte og ukendte historier bag mindesmærkerne. Fotos: Privatfoto af Lars Hovbakke Sørensen, Christian Lindgren/Ritzau Scanpix, John Stæhr/Ritzau Scanpix.

1. Skal en af de mest berømte danske kongestatuer på den sorte liste?

Rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads i København. Kongen sad på den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i 20 år i midten af 1700-tallet. – Foto: John Stæhr/Ritzau Scanpix.
Rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads i København. Kongen sad på den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt i 20 år i midten af 1700-tallet. – Foto: John Stæhr/Ritzau Scanpix.

Skulle man følge de kriterier, som tidens statuestormere bruger, ville mange danske statuer være i fare for at komme på den sorte liste. Læs første afsnit i serien.

Læs artiklen her.

2. Obelisken, der skulle nagle bøndernes frihed fast

Frihedsstøtten på Vesterbrogade ved Københavns Hovedbanegård er en 20 meter høj obelisk rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse ved landboreformerne fra 1788. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Frihedsstøtten på Vesterbrogade ved Københavns Hovedbanegård er en 20 meter høj obelisk rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse ved landboreformerne fra 1788. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Frihedsstøtten, der snart er 230 år, er rejst over landbrugsreformer, der dog ikke var en særlig dansk opfindelse. Den skulle tjene som en pegefinger mod de godsejerkredse, der drømte om at fastholde undertrykkelsen af bønderne.

Læs artiklen her.

3. Ringkøbing har en statue af en helt, som nu kan blive til skurk

Statuen af Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) på torvet i Ringkøbing (udført af Chresten Skikkild i 1916). – Privatfoto.
Statuen af Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) på torvet i Ringkøbing (udført af Chresten Skikkild i 1916). – Privatfoto.

Polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen ville det bedste for grønlænderne, men kan hans eftermæle alligevel tolkes som problematisk i den nye logik for statueskænding?

Læs artiklen her.

4. Dansk opdagelsesrejsende viste russerne vejen

Statuen af kaptajn Martin Spangsberg, som opdagede og kortlagde søvejen til Japan nordfra 1738-1739, er udført af billedhugger Bjørn Nordahl (1929-2012) og placeret ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Statuen af kaptajn Martin Spangsberg, som opdagede og kortlagde søvejen til Japan nordfra 1738-1739, er udført af billedhugger Bjørn Nordahl (1929-2012) og placeret ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Danske Martin Spangsberg var næstkommanderende på Vitus Berings store ekspeditioner, der indlemmede Alaskas oprindelige kulturer under Rusland. Det har indtil nu ikke forhindret, at man kan have en statue af ham i Esbjerg.

Læs artiklen her.

5. En brutal konge står ved domkirken i Odense

Knud den Hellige blev dræbt i Sankt Albani Kirke og blev siden gjort til helgen. Der har stået en statue af kongen ved selvsamme kirke siden 1955. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
Knud den Hellige blev dræbt i Sankt Albani Kirke og blev siden gjort til helgen. Der har stået en statue af kongen ved selvsamme kirke siden 1955. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Siden 1950’erne har der stået en bronzestatue af Knud den Hellige i midten af Odense. Men kongen var nok en af de mest grusomme og hensynsløse konger i Danmark, skriver historiker.

Læs artiklen her.

6. Kalundborgs helt har blod på hænderne

Statuen af Esbern Snare på torvet i Kalundborg er udført af Erik Warming og indviet i 1997.
Statuen af Esbern Snare på torvet i Kalundborg er udført af Erik Warming og indviet i 1997. Foto: wikimedia.org

Statuen af Esbern Snare blev opstillet i Kalundborg så sent som i 1997 for at gøre opmærksom på, at denne stormand havde haft en særlig betydning for byen. Men selvom stormanden hyldes i Saxos Danmarkshistorie som en helt, vil nogle i dag nok nærmere betegne ham som en krigsforbryder.

Læs artiklen her.