Sognepræst: Unge kvinders sterilisation er en fornægtelse af det grundbiologiske

Det er udtryk for en devaluering af moderskabet, at flere unge kvinder vælger at lade sig sterilisere, mener sognepræst Marie Høgh, som selv for nylig er blevet mor for første gang

"Kvinder vil være mere og mere som mænd. Det er en generel samfundstendens i kraft af hele ligestillingsideologien – vi kvinder aflægger gerne noget kvindeligt for at mestre det samme som mænd. Det er bekymrende for balancen, forholdet, kampen og dansen mellem kønnene,” siger sognepræst Marie Høgh.
"Kvinder vil være mere og mere som mænd. Det er en generel samfundstendens i kraft af hele ligestillingsideologien – vi kvinder aflægger gerne noget kvindeligt for at mestre det samme som mænd. Det er bekymrende for balancen, forholdet, kampen og dansen mellem kønnene,” siger sognepræst Marie Høgh. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

"Sterilisation er en voldsom amputation af ens kvindelighed og det, ens køn er skabt til: at føre slægten videre."

Sådan lyder sognepræst Marie Høghs reaktion på, at flere unge kvinder lader sig sterilisere og dermed afskriver sig muligheden for at føde børn i al fremtid.

37 kvinder mellem 18 og 24 år valgte i 2018 at blive steriliseret, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen ifølge DR. Det er en stigning i forhold til for fem år siden, hvor 14 kvinder i samme aldersgruppe permanent fravalgte børn.

Marie Høgh, som for nylig selv blev mor for første gang, ser det stigende antal sterilisationer som tegn på en enorm egoisme, da det at blive mor netop fordrer en tilsidesættelse af en selv og egne behov:

"Man skal være villig til at sætte sig selv en smule til side, for at et andet liv kan vokse. Men mange har mistet villigheden til selvopofrelse og er i stedet fanget i en selvkredsende identitetsdyrkelse af egne behov," siger sognepræsten.

Hun mener, at tendensen - som blandt er muliggjort af en lovændring fra 2013, hvor aldersgrænsen for sterilisation blev sænket fra 25 til 18 år - er udtryk for en devaluering af moderskabet:

"Moderskabet har ikke længere værdi nok i sig selv. Samtidig med at man er mor, skal man også være alt muligt andet, men der er ingen, der tænker, at kvinden først og fremmest er mor. Det er ikke identitetsgivende nok længere."

Det stigende antal sterilisationer understreger også unge menneskers behov for kontrol, mener Marie Høgh. Man vil ikke begrænse sine muligheder for fuld udfoldelse, og en graviditet må endelig ikke komme uventet og vende tilværelsen på hovedet. Men når vi tror, vi ved, hvad der er bedst for os, kommer vi let til at udelukke muligheden for, at livet kan forandre os og vores perspektiv - for eksempel til det at få børn.

"Det at lade sig sterilisere er udtryk for en primitiv tilgang til livet, hvor man ikke tør tænke underet ind. Det vidner om en enorm ængstelighed over for selve livet, og at vi har mistet blikket for, at noget kan bryde ind i tilværelsen og røre en og skabe forandring. Ved at sætte alverdens lid til sin mavefornemmelse kan man miste blikket for, hvad det gode liv egentligt indebærer for os, og hvad der giver os lykke. Og så kan vi komme til at vælge forkert" siger hun.

Hun kalder selvvalgt sterilisation for en fornægtelse af det grundbiologiske i kvindekønnet: det at føde børn og føre slægten videre:

"Kvinder vil være mere og mere som mænd. Det er en generel samfundstendens i kraft af hele ligestillingsideologien – vi kvinder aflægger gerne noget kvindeligt for at mestre det samme som mænd. Det er bekymrende for balancen, forholdet, kampen og dansen mellem kønnene."