Store bededag er en helligdag, hvor danskerne kan blive hjemme i familiens skød og holde fri. Det er blevet en bededagstradition at spise varme hveder aftenen forinden, og den tradition er flere hundrede år gammel. Men hvorfor spiser vi de hvide, nybagte hveder, og hvorfor hedder det store bededag? Få svaret og læs mere om historien bag dagen i temaet her.
I dag er det langt fra de færreste, der folder hænderne i bøn på store bededag, som helligdagen ellers var tiltænkt. Men for de, der gør, findes der en række gode råd til, hvordan man bedst kan bede. Et af rådene er at hente inspiration fra Den Danske Salmebog, der også indeholder en bønnebog. Der er forslag til alle ugens dage, ligesom der er en tematisk inddeling af bønner, der kan inspirere til bededagsbøn.
Ritzau Scanpix/Iris
Store bededag ligger fast den fjerde fredag efter påske. I dag forbinder vi dagen med varme hveder, men faktisk var dagen tiltænkt bøn, faste og bod.
Store bededag blev lovfæstet ved en kongelig forordning af Sjællands biskop Hans Bagger i 1686. Tidligere var der mange dage på året, hvor borgere og præster fastede og bad, men biskoppen samlede dem alle i "ekstraordinær, almindelig bededag," som den hed dengang. I dag kalder vi den for store bededag.
Store bededag er en særlig dansk helligdag, som vi ikke deler med nogen andre lande.
Læs her om store bededags historie, traditionen med de varme hveder og om, hvad bøn betyder i kristenlivet.
I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande
Varme hveder og en biskop, der samlede alle de små helligdage til én. I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande. Få den fulde historie bag forårshøjtiden store bededag
Han havde et stort administrativt talent og mange misundere. Men han hed ikke Struensee. Så hvad hed manden, som indførte store bededag? Og hvorfor gjorde han det egentlig?
Torsdag aften spiser mange danskere sprøde, varme hveder med familien. Men bøn og brød har ikke meget med hinanden at gøre, så hvor kommer bagværket fra?
Forfatteren og filminstruktøren Hella Joof lytter til Fadervor på aramæisk og beder bønner til Gud for at forene sig med "den store kærlighedsbutik". I anledning af store bededag har kristendom.dk talt med en række kendte danskere, som har et særligt forhold til bøn
I et moderne, stressende liv med angst og uro kan det være hjælpsomt at begive sig ud i det ukendte skridt for skridt som pilgrimsvandrer. I anledning af store bededag har pilgrimspræsten samlet 10 gode bønner, der kan skabe fokus på meditativ bøn
Det er en tradition at spise hveder dagen inden store bededag, men ved du hvorfor? Og hvorfor har vi overhovedet en store bededag? Tag quizzen og find ud af, hvor meget du ved om store bededag
Fra kirkelige kredse lyder det, at man skal flytte eller afskaffe store bededag, men politiske partier afviser det. Emnet er blevet et værdipolitisk spørgsmål
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Store bededag er en helligdag, hvor danskerne kan blive hjemme i familiens skød og holde fri. Det er blevet en bededagstradition at spise varme hveder aftenen forinden, og den tradition er flere hundrede år gammel. Men hvorfor spiser vi de hvide, nybagte hveder, og hvorfor hedder det store bededag? Få svaret og læs mere om historien bag dagen i temaet her
Varme hveder og en biskop, der samlede alle de små helligdage til én. I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande. Få den fulde historie bag forårshøjtiden store bededag
Bøn har altid været en del af Ghita Nørbys liv, og den folkekære skuespillerinde har bedt aftenbøn så længe, hun kan huske. Men det er vigtigt for hende, at bønnen er en bøn og ikke bliver en forventning om noget
For sanger og sangskriver Jonas H. Petersen er bøn et fristed, som giver ro, og hvor man ikke behøver at præstere eller tale. Artiklen er en del af en serie, som bringes i forbindelse med store bededag, hvor kendte danskere fortæller om deres forhold til bøn og bønsliv
Forfatteren og filminstruktøren Hella Joof lytter til Fadervor på aramæisk og beder bønner til Gud for at forene sig med "den store kærlighedsbutik". I anledning af store bededag har kristendom.dk talt med en række kendte danskere, som har et særligt forhold til bøn
Måske var det en glæde, hvis ikke blot de unge blev konfirmeret? Hvad, om det blev en mulighed for os alle? Så kunne vi i forårets livsbekræftende sol og varme bruge dagens gudstjeneste på en livskonfirmation, skriver freelancepræst Poul A. Beck
Det ville da være skønt, hvis der var en dag om året, hvor alle med en spirituel tilgang til livet brugte nogle timer til fordybelse i sin religiøsitet, skriver zenbuddhist og forfatter Tim Pallis
For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, der næsten er blevet "store konfirmationsdag" landet over. Men hvor meget ved du om store bededags historie og traditioner? Test din viden her
Både på selve store bededag og aftenen før vrimler det med arrangementer i hele landet. Over pilgrimsvandringer og jazzgudstjenester til helt almindelig højmesse - find ud af, hvor du vil fejre bededag her