Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Studerende: Vi bliver, til vores forslag er opfyldt

”Det, vi kan se i de små fag, er, at der er mange røde tal, meget beskedent optag og stort frafald. Det giver mere robusthed, når man lægger fagene sammen, og det har vi faktisk gjort i mange år,” siger Jesper Kallestrup, nytiltrådt dekan på det humanistiske fakultet, om de studerendes kritik. - Fotos: Julie Meldhede Kristensen

Studerende på Københavns Universitet blokerer på tredje uge det humanistiske fakultets dekan og øvrige ledelse. Det er bekymrende, at universitetet står over for de samme problematikker som i 1960’erne, siger besætterne

Store bannere med ordene ”vrede humanister” og budskaber om mere dialog fylder foyeren på Københavns Universitets humanistiske fakultet. En gruppe studerende sidder og bevogter en dør, der fører ind til dekanen og øvrige medarbejderes kontorer. Medarbejderne har ingen adgang, men til gengæld bevæger omkring hundrede studerende sig hver dag ind på personalets område, som de har besat.

De studerende er på barrikaderne, da de er utilfredse med fakultetets nye målplan, der skal implementeres i starten af 2020, hvor det fremgår, at mindre fag kan sammenlægges for at lave bredere uddannelser. De studerende frygter, at det især er sprogfagene, som skal lægges sammen. Ifølge humanistisk fakultetsråd på Københavns Universitet, HUMrådet, er det en forringelse af humanistiske uddannelser, hvor de studerende i forvejen har fået reduceret deres undervisningstimer over de senere år.

”Når man derudover vil lægge fag sammen, så betyder det, at man vil få meget mere generel undervisning, hvilket, set i lyset af nedskæringer, vil føre til uddannelser, som er svære at stå inde for,” siger 22-årige Sidsel Vedel, formand for HUMrådet på Københavns Universitet.

Hun læser filosofi på kandidaten og har taget alle filosofi-bøgerne med sig ind på dekanatets område, hvor hun har overnattet i snart tre uger.

Aktionen var egentlig tænkt som en dags blokade, men de studerende har nu besat området på tredje uge. Rundt omkring på gangene ligger luftmadrasser og soveposer, hvor der hver nat sover mellem 16 og 25 studerende for at undgå, at ledelsen på Københavns Universitet ikke tager ejerskab over kontorerne i morgenens første timer. Ledelsen har været forbi nogle morgener, fortæller de studerende.

På køleskabene hænger skilte med påmindelse om, at de studerende ikke må tage de ansattes mad. Selv lever de af mad, kaffe og snacks, som fagforeninger, studenterorganisationer og privatpersoner har doneret. Ophængte dagsplaner viser, at de studerende vågner omkring klokken seks, hvorefter blokaden går i gang klokken syv. Dagen bruges på at male bannere, diskutere løsning på konflikten og studere, som de gør i små læsegrupper rundt omkring.

Selvom flere studerende fortæller, at de er trætte af at sove på hårde luftmasser og savner deres seng, forlader de ikke stedet, før deres krav om, at der ikke kommer flere fagsammenlægninger og brede bachelorindgange på det humanistiske fakultet, er opfyldt.

”De her fagsammenlægninger skyldes ikke faglige hensyn, men er en konsekvens af et topstyret universitet, hvor ledelsen ikke har fingrene nede i uddannelserne. De sidste ti år har man lagt fag sammen på humaniora, men nu er vi nået en situation, hvor det er brugt nok, for det udvander fagligheden,” siger Sidsel Vedel.

Selvom der har været en høringsproces under udformningen af det humanistiske fakultets målplan, og HUMrådet og fakultetets dekanat har prøvet at nå til enighed, har det endnu ikke været med succes. Uoverensstemmelsen har blandt andet ført til, at en studerende afbrød Københavns Universitets årsfest, hvor Dronningen deltog, og holdt en tale, hvor han kritiserede forringelserne af de humanistiske fag.

”Vi har en oplevelse af, at ledelsen ikke lytter til os, og ikke anerkender det, vi siger af værdi,” siger næstformand i HUMrådet, 23-årige Anna Nørgaard Sørensen, der studerer engelsk. Ligesom HUMrådets formand bruger hun i disse dage al sin tid på blokaden.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at de studerende har valgt barrikaden som kampmetode. Det kan lede tankerne hen på 1960’ernes studenteroprør, der udmøntede sig i blokader og besættelser af universitetsinstitutter.

”Vi kan se nogle tydelige paralleller fra dengang. Det bekymrende er, at vi på godt og vel 50 er tilbage til nogle af de sammen problematikker,” siger Anna Nørgaard Sørensen. Sidsel Vedel tilføjer:

”Dengang var det professorvældet, som var blevet for forvænt og ikke troede, at universitetet kunne fungere, hvis ikke de havde ultimativ magt over uddannelserne. I dag er det universitetsledelsen, som har vænnet sig til, at beslutninger bliver taget med ledelsesret- og mandat.”

De fortæller, at tidligere 68’er-besættere har sendt opmuntrende ord til de studerende.

Dekanen på Københavns Universitets humanistiske fakultet er ”ærgerlig” over den måde, tingene har udviklet sig på.

”Jeg er åben over for mere inddragelse på fakultetet, herunder hvordan vi kan inddrage de studerende mere. De studerendes bekymringer har gjort indtryk på mig, men der er begrænsninger lovgivningsmæssigt, for eksempel er Akademisk Råd et rådgivende organ," siger Jesper Kallestrup, som er nytiltrådt dekan på det humanistiske fakultet og disse dage er nødt til at arbejde andre steder på universitetet.

Han påpeger, at der ikke er truffet nogle konkrete beslutninger i fakultetets målplan om fagsammenlægninger, men at den i stedet skal forstås som et værktøj til, hvordan man kan indrette uddannelser fremadrettet.

”Det, vi kan se i de små fag, er, at der er mange røde tal, meget beskedent optag og stort frafald. Det giver mere robusthed, når man lægger fagene sammen, og det har vi faktisk gjort i mange år,” siger Jesper Kallestrup.

Han deler ikke de studerendes bekymring om, hvorvidt fagligheden går af studiet, når fagene lægges sammen.

”Hvis man forstår faglighed som maksimal specialisering fra den dag, man træder ind på universitetet, som jeg tror er en opfattelse, nogle af de studerende har, så kan det godt være, at der går noget af fagligheden. Men jeg tror, at en specialisering forudsætter, at man har en bredere indgang, i hvert fald for nogle fagligheder,” siger Jesper Kallestrup.

Men indtil at dekanatet giver lovning på, at der ikke bliver sammenlagt flere fag, kan dekanen se langt efter sit kontor. For de studerende holder stadig kampgejsten oppe.

”Revolution!” råber en af de studerende ud i fællesrummet, hvor det bliver modtaget med grin.

22-årige Sidsel Vedel (venstre) læser filosofi, og 23-årige Anna Nørgaard Sørensen læser engelsk på bachelor.