I fremtiden vil dyr udvikle større ører. Ligesom længere ben og næb vil blive en fordel, fordi de dele af kroppen er gode til at afgive overskudsvarme. Og udviklingen er allerede begyndt, viser et studie fra Deakin University i Australien, som blandt andet er refereret i det anerkendte tidsskrift Trends in Ecology and Evolution .
”Forandringerne er stadig beskedne, vi ser dem hos under 10 procent af individerne, men i en ikke så fjern fremtid kan vi ende med virkelighedens Dumbo,” siger ph.d. Sara Ryding, som leder studiet.
Og selvom den kommentar er lidt vittigt ment, er sagen alvorlig nok, for det er et kapløb at nå at ændre sig.
Sara Ryding og hendes hold har blandt andet kunnet konstatere, at australske papegøjer har fået 4-10 procent større næb siden 1871 i takt med, at temperaturerne på kloden er steget. For at forstå forandringerne har de benyttet Allens lov, som slår fast, at dyr i koldere klima i forvejen har kortere lemmer end dyr i varmere klima.
At dyrene skifter form, betyder dog ikke, at de klarer forandringerne bedre, og at alt er godt, pointerer Sara Ryding.
”Det betyder bare, at de prøver at overleve. Men vi er ikke sikre på, hvilke andre konsekvenser disse forandringer har, og om alle dyr er i stand til at forandre sig.”
Ved biologisk institut ved Aarhus Universitet forsker professor Michael Møller Hansen i genetik, evolution og klimaforandringer, og han finder den australske forskning interessant.
”Der er før påvist påvirkning af klimaforandringer på dyr, blandt andet med hensyn til tidligere reproduktion og temperaturtolerance. Det, der er nyt, er, at forskerne kigger specifikt på de morfologiske træk, altså opbygningen af kroppen, og kan se nogle mønstre. De er nok en smule hurtige på aftrækkeren, men jeg synes, det er spændende og gyldigt nok, at disse ændringer forekommer. En dybere forståelse af, hvad det er, der sker, kræver dog meget mere forskning.”
Blandt andet må der forskes i, om ændringerne er genetiske eller blot såkaldt fænotypisk plasticitet – altså en tilpasning på den korte bane.
Også Michael Møller Hansen er bekymret for, om evolutionen kan følge med klimaforandringerne.
”Umiddelbart kan man tro, at det er en god nyhed, at dyrene tilpasser sig. Men det svarer til at se en mand, der kan svømme, falde i havnen og tænke, at så er alt i skønneste orden. Det kan jo sagtens være, at han ikke kan nå i land eller komme op på kajen igen. Det er sådan, man skal opfatte ændringerne. Vel er det bedre at kunne svømme, end ikke at kunne svømme. Men er det nok?”, siger Michael Møller Hansen med tanke på, at selv de mest tilpasningsdygtige organismer har brug for tid til at omstille sig på alle afgørende forhold.
Endvidere er der store forskelle på organismernes evne til at tåle og indrette sig efter et ændret klima. For eksempel klarer generalister sig bedre end specialister. Man kan altså ikke forvente, at arter fra gamle biotoper med stor biodiversitet har mange chancer for at akklimatisere sig efter voldsomme ændringer af deres miljø.
På spørgsmålet om der er flere fællestræk for de dyr, som nu prøver at skifte form, svarer professor og centerleder Jens-Christian Svenning, også fra det biologiske institut ved Aarhus Universitet, at nogle dyr vil blive mindre.
”Indenfor økologien er der ikke nogen regler, der holder 100 procent, men vi vil kunne forvente, at individer indenfor en art bliver mindre, hvor der er varmere. Ligesom større ører og længere lemmer er en god idé. Det, der kan vende op og ned på det hele, er, at der kan komme andre arter ind, som er bedre tilpasset,” siger han.