Nogle af os har nemlig uheldige genvarianter, som øger vores risiko for at blive fede.
Et nyt studie viser dog, at det ikke nytter noget kun at fokusere på de overvægtiges gener, hvis forskerne skal finde de oprindelige årsager til den fedmeepidemi, som har slået igennem i Vesten og som efterhånden også har nået resten af verden, selv det afrikanske kontinent, skriver Videnskab.dk:
»Vi troede, at dem der var genetisk stærkest disponerede for at blive overvægtige, ville have haft en større risiko for at blive fede under den fedmeepidemi, som tog fart i begyndelsen af 1970erne. Men det der dengang igangsatte fedmeepidemien har ikke kun påvirket dem med de mest skrøbelige gener. Risikoen for fedme er steget lige meget for alle,« forklarer ph.d. Teresa Adeltoft Ajslev fra Institut for Sygdomsforebyggelse, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital. Hun står bag det nye studie.
Teresa Adeltoft Ajslev forklarer, at gener derfor ikke alene kan forklare fedmeepidemien, men at der også er andre miljømæssige faktorer på spil, som ikke kun handler om, at vi sidder mere stille og spiser mere.
LÆS OGSÅ: Etableret fedme-myte aflivet af danske forskere
Den første stigning i fedme forekomsten blev observeret allerede blandt børn født i 1940erne. Efter en fortsat stigning gennem de følgende cirka 10 år, var forekomsten af fedme stabil indtil en endnu stejlere stigning sås blandt fødselsårgange fra 1970erne. Dengang var det endnu ikke blevet en udbredt livsstil at ligge eller sidde stille mange timer om dagen, spise burgere og drikke Coca Cola.
Tidligere studier har vist, at fedmens forekomst hos børn især steg i to faser – først fra 1942 og derefter fra ca. 1972.
LÆS OGSÅ: Facebook-interesser kan afsløre fedme i dit nabolag
I det nye studie undersøgte forskerne om et fedmefremmende miljø kan have ansporet fedmerelaterede genvarianter til at folde sig ud hos de børn, som bærer på dem. Det vil sige, om gener hos årgangene født efter 1971 kan være forklaringen på, at disse årgange havde større risiko for at blive fede end generationerne før dem.
1. Forskerne gjorde sig først klart, hvordan det så ud med arveligheden af fedme før og efter begyndelsen af 1970’erne. De undersøgte via body mass index (BMI) som pejlemærke, om der var specifikke fedme-genevarianter hos børn født i 1952 og frem til 1989. Det gjorde forskerne ved at beregne børnenes forældres BMI-tal fra forældrenes barndom i 1930’erne og 1940’erne.
2. Forskerne brugte derefter forældrenes BMI-tal fra barndommen som et pejlemærke for, om familien bar på fedmerelaterede genvarianter ved at inddele de 10 procent mest overvægtige i en gruppe for sig.
3. Dernæst analyserede forskerne, hvor stor risikoen var for, at de 10 procent mest overvægtige forældre fik børn, som i deres egen årgang var blandt de 10 procent mest overvægtige. Risikoen blev sammenlignet med risikoen for at få overvægtige børn hos de øvrige 90 procent.
Det viste sig, at sammenhængen var stabil over tid. Den steg ikke i begyndelsen af 1970’erne og frem.
LÆS OGSÅ: Fedme bliver grundlagt allerede i spædbarnet
Teresa Adeltoft Ajslev har gjort brug af ca. 400.000 skolelægejournaler og har sammenkørt tallene med informationer fra CPR-registeret i Danmarks Statistik.
Hendes resultater er baseret på mere end 20.000 familier hvor begge generationer har været bosiddende i København. Dvs. både forældre og børn fået målt deres højde og vægt hos skolelægen eller sundhedsplejersken.
Forskerne kunne bekræfte, at fedme er arveligt.
Faktisk havde børn med én eller to forældre, der havde været overvægtige som børn, en henholdsvis tre gange og 8-9 gange større risiko for selv at blive overvægtige som børn. Risikoen blev fastsat ved hjælp af en beregningsmetode, forskerne kalder odds ratio (se faktaboks). Og tallene bekræfter tidligere studier af adopterede børn og tvillinger, som viser, at fedmen ikke skyldes et fælles miljø med forældrene, men derimod fælles gener.
LÆS OGSÅ: Ti myter om fedme og slankekure
De fælles gener er dog ikke skyld i, at fedme er blevet voldsom epidemi siden 1970’erne.
Da Teresa Adeltoft Ajslev sammenlignede BMI-tallene med de internationale standarder for overvægt hos børn (IOTF) viste det sig nemlig, at alle børns risiko for at blive overvægtige var steget fra begyndelsen af 1970’erne og fremefter uafhængigt af, om deres forældre havde været tykke i barndommen eller ej.
Dermed står forskerne altså stadig på bar fod, når det gælder mysteriet om vores fedme.
Læs flere spændende perspektiver på den nye forskning på Videnskab.dk