Prøv avisen

Deprimerede er plaget af døgnrytmer, der er ude af trit med virkeligheden

Hos deprimerede er der rod i det system, der på bestemte tidspunkter af dagen udsender signaler ud til resten af kroppen om temperaturregulering, blodtryk og hormonudskillelse. Det indre ur er simpelthen i stykker. Modelfoto.

Hjernen hos deprimerede har svært ved at holde sammen på døgnrytmen, hvilket en velfungerende hjerne kan. Ny forskning kan give et praj om hvorfor

Lammende tomhed. Kvælende ked-af-det-hed. Altoverskyggende glædesløshed.

Depression rammer op mod hver fjerde kvinde og niende mand i Danmark og er efterhånden blevet en folkesygdom. Alligevel er årsagerne til, at man udvikler depression, meget ringe forståede. Det skriver Videnskab.dk. 

Nu kan et nyt ph.d.-projekt dog pege på nogle grundlæggende mekanismer i deprimeredes hjerner, som ser ud til at være ude af sync i forhold til velfungerende hjerner.

Det drejer sig om det urværk, som skal sørge for at synkronisere vores døgnrytme til omverdenen hver dag.

Læs mere på Videnskab.dk:
 Tre døgn uden søvn fjerner depression 

Uret ser ud til at være ude af trit hos folk med depression, forklarer ph.d.-studerende Sofie Laage Christiansen, som på baggrund af sit arbejde har skrevet fire videnskabelige artikler, der er publiceret i Neuroscience Research og Journal of Neuropsychopharmacology.

"Min forskning viser, at deprimerede har et døgnrytmesystem, som er ude af trit. Deres indre ur stemmer altså ikke overens med det ydre ur. Den viden er eksempelvis meget interessant i forhold til, at op mod 80 procent af folk med depression har søvnproblemer," siger den ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Normalt, når vi taler om døgnrytmen, taler vi om det som én samlet betegnelse for, hvordan kroppen bevæger sig gennem dagen.

Læs mere på Videnskab.dk: Lyset styrer din døgnrytme 
 

Men i virkeligheden har din krop mange forskellige rytmer, som mere eller mindre følger døgnet – for eksempel temperaturregulering, blodtryk og hormonudskillelse. Søvnrytmen er dog den mest afgørende.

Styresystemerne for kroppens døgnrytmer er interagerende molekyler, som sidder spredt rundt omkring i kroppen med hver deres ansvarsområde. Men i ét bestemt område af hjernen sidder det såkaldte ’master clock’; et urværk, som sørger for at holde alle de andre systemer på ret kurs.
 
Området kaldes nucleus suprachiasmaticus (SCN) eller den suprakiasmatiske kerne, og det sidder i hypothalamus inde midt i hjernen – lige der hvor synsnerverne fra de to øjne krydser hinanden.
 
Herfra sender urværket impulser ud til andre dele af centralnervesystemet, som indordner sig under dets rytme. Det gør urværket til en slags dirigent for mange af kroppens kemiske processer.

Urværket består af nogle meget specialiserede gener, som meget passende kaldes klokkegener, og det er dem, Sofie Laage Christiansen har haft fokus på i sin forskning.

Forstår man klokkegenerne, forstår man nemlig også, hvordan uret fungerer – eller ikke fungerer, som det er tilfældet i en deprimeret hjerne.
 
Læs mere på Videnskab.dk: Hjerneforsker: Derfor er søvn så vigtig 

"Urværket synkroniserer kroppen til døgnets 24 timer, ved at klokkegenerne bliver udtrykt i en bestemt rytme dag efter dag. Klokkegenerne fortæller simpelthen kroppen, hvad tid på døgnet det er;" forklarer hun.

Ligesom viserne på et ur, kører hjernens urværk i den samme ring dag efter dag. Om morgenen sender uret besked om, at dit blodtryk skal stige. Når du vågner, meddeler det, at der skal udskilles en masse kortisol, som er kroppens stresshormon, der hjælper dig med at være på stikkerne. Og så videre.
 
Men hos deprimerede er der rod i systemet.
 
Ved at måle på hormonniveauet hos rotter, som var i en depressionslignende tilstand, kunne Sofie Laage Christiansen konstatere, at uret sendte forsinkede signaler ud til resten af kroppen.

Læs mere om, hvordan stress og depression hænger sammen, på Videnskab.dk.