Prøv avisen

Før jeg fik diagnosen, faldt jeg i søvn alle steder

FN afholder i morgen DurbanIII-konferencen i New York. Her FN's hovedkvarter i byen. Foto: Claus Fisker.

Alt for mange danskere er uvidende om, at de lider af søvnapnø. Men det er vigtigt at blive diagnosticeret, for sygdommen kan være forbundet med forhøjet blodtryk, blodpropper og slagtilfælde

Højlydt snorken, der indimellem afbrydes af perioder på op til 60 sekunder, hvor vejrtrækningen helt ophører, kendetegner lidelsen søvnapnø, som lægerne anslår, at 100.000-150.000 danskere lider af.

Dog er det kun en tiendedel, nemlig 15.000 mennesker, der er i behandling for sygdommen. Ud over at genere ægtefællen koster søvnapnø patienten mange ubevidste opvågninger i løbet af natten, der fører til kronisk træthed om dagen.

Professor og ledende overlæge på Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital Poul Jennum er bekymret over, at så mange danskere er uvidende om, at de har søvnapnø.

LÆS OGSÅ: Tuberkulose er i hastig vækst i Danmark

Søvnapnø er slemt overset, og et af problemerne ved den sene diagnosticering er, at behandlingseffekten bliver mindre, jo senere det opdages. Og ved de sværeste former er der faktisk slet ingen effekt, siger han og slår fast, at dødeligheden for de sværest ramte er tre gange højere end for raske mennesker.

Der er adskillige symptomer på søvnapnø, men de typiske og mest tydelige er kraftig snorken og vejrtrækningspauser under søvnen. Men også nattesved og hyppige toiletbesøg om natten kan være symptomer. Som følge af den ofte dårlige søvn vil mange opleve abnorm træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær i dagtimerne.

To tredjedele af dem, der lider af søvnapnø, er mænd, og de kvinder, der får sygdommen, rammes oftest 15 år senere end mænd. For cirka halvdelen af de ramte er den største risikofaktor overvægt, hvorfor en del af behandlingen for disse vil bestå i et regulært vægttab. Desuden har mænd med sukkersyge større risiko for at få søvnsygdommen.

Søvnapnø kan også ramme børn, hvilket er særdeles problematisk, idet den sjældent opdages.

Man er tilbøjelig til ikke at undersøge børn for søvnapnø. Men det bør man gøre, hvis man har den mindste mistanke, for hos børn med søvnapnø er dødeligheden seks gange højere end hos raske børn, siger Poul Jennum.

For 40 procent af de mennesker, der er diagnosticeret med søvnapnø, gælder det, at behandlingen vil bestå i at få installeret et såkaldt cpap-apparat i soveværelset. Det har tilkoblet en slange med en maske på, som patienten skal sove med om natten apparatet sørger for, at der skabes et lille overtryk i patientens luftveje, således at de øvre luftveje, der ellers lukkes under en apnø og forårsager vejrtrækningsstop, holdes åbne. Behandlingen er særdeles effektiv og kan hjælpe mange. For nogles vedkommende vil et vægttab dog også kunne gøre udfaldet, mens det for enkelte personer vil være tilstrækkeligt med en mandel- og polyp-operation. Såkaldt almindelige snorkeoperationer har ifølge Poul Jennum derimod ingen effekt.

Søvneksperten håber på, at der fremtidig vil komme en større anerkendelse af, hvor stort problemet med søvnapnø er, idet det vil kunne formindske dødeligheden blandt søvnapnø-patienterne.

På sigt er der brug for, at vi afsætter flere midler til højrisikopatienter det vil for eksempel sige til dem, der har haft blodpropper i hjertet og hjernen eller lider af sukkersyge, siger Poul Jennum.

61-årige Carsten Bjørsum er en af de 15.000 danskere, der er i behandling for søvnapnø. Det har han været siden 2009, hvor han fik installeret et cpap-apparat hjemme i soveværelset i Odense. Forinden da var gået flere år, hvor hans livskvalitet havde været stadigt dalende på grund af træthed.

Jeg havde i to-tre år, inden jeg fik stillet diagnosen, været meget, meget træt. Det gav nogle komplikationer, for jeg faldt i søvn alle steder. Andre begyndte at bemærke min manglende interesse for eksempel til møder på min arbejdsplads, hvor jeg pludselig kunne sidde og sove. I lang tid skød jeg det væk med forklaringer om, at jeg nok bare ikke sov nok om natten, siger han.

For Carsten Bjørsum var højlydt snorken det tydeligste symptom på søvnapnø. Af og til måtte hans hustru forlade soveværelset og gå ind i et andet rum og sove om natten når hun da ikke lå ved siden af ham og let nervøst ventede på, at han skulle begynde at trække vejret igen efter en apnø. På ture med venner og familie, hvor de skulle overnatte, blev Carsten Bjørsum også altid placeret i det mest afsides værelse, fordi han ellers forstyrrede de andres nattesøvn.

Vi har altid gjort lidt grin med det, og jeg er ikke typen, der tager den slags drillerier tungt. Men på et tidspunkt var der en, der fortalte min kone og mig om det, der hed søvnapnø, og min kone var derefter slet ikke i tvivl om, at det måtte jeg lide af, siger Carsten Bjørsum.

Carsten Bjørsum, der er arbejdsmand, blev herefter hurtigt henvist til en ekspert, som ikke var længe om at stille diagnosen: svær søvnapnø. Han forklarede Carsten Bjørsum, at med så voldsom en søvnapnø var det for hans krop som at leve under konstant stress. Kroppen fik aldrig rigtig hvile, fordi han ikke nåede ned i den dybe søvn, inden en søvnapnø på helt op til et minut satte ind og forstyrrede. Dermed fik odenseaneren en forklaring på sin voldsomme træthed i dagtimerne.

Løsningen på Carsten Bjørsums søvnlidelse blev et af de såkaldte cpap-apparater.

Det er lidt en floskel, men det at have fået den her maske har givet mig et helt andet liv. Når vi sad derhjemme i stuen foran fjernsynet, faldt jeg jo i søvn, så snart jeg satte mig. Det kan jeg selvfølgelig også gøre nu, men slet ikke på samme måde som før. Der kunne det slet ikke undgås, at jeg faldt i søvn. Min kone siger også, at jeg har fået meget mere energi og overkommer meget mere end før, siger han og opfordrer alle med en mistanke om søvnapnø til at blive undersøgt for sygdommen.

En tredjedel af alle, der forsøger at begå selvmord, forsøger en gang til. Foto: Claus Fisker.