Prøv avisen

Filosof: Risikable genteknologier bør prøves af

Er det naturlige i sig selv noget særligt, vi bør værne om, uafhængigt af konsekvenserne? Er det for eksempel forkert at fjerne malaria, hvis det ikke har nogle negative konsekvenser for økosystemet og kun har positive effekter for mennesket?

Det kan ændre naturen for evigt. Alligevel gør genteknologiens potentiale til at udrydde sygdom og hungersnød, at vi bør udvikle den, selvom det er risikabelt. Sådan lyder det fra ph.d.-stipendiat, der forsker i etikken bag teknikken

Malaria dræber 1.000 mennesker om dagen. At få bugt med den dødbringende sygdom har længe været en drøm for forskerne, og nu er der endelig begyndt at ske noget.
 
For et år siden lykkedes det forskere at skabe malariaresistente myg, som ved hjælp af en indkodet genteknologi sikrede, at den resistente egenskab blev overført til næste generation.

I et forsøg sendte de to resistente myg ind i en flok på 30 almindelige myg. De resistente myg havde desuden fået et gen, der gjorde deres øjne røde, frem for den almindelige hvide farve, så forskerne kunne kende forskel på, hvilke myg der havde det resistente gen.

Læs mere på Videnskab.dk: Genteknologi kan afsløre medicins bivirkninger 

Efter to generationer var der 3.800 myg i flokken, og alle havde røde øjne.
 
Teknikken kaldes ‘gene-drivers,’ og den sørger for, at bestemte genetiske egenskaber altid vil nedarves på trods af de biologiske love, vi kender fra naturen.
 
"Med den her teknik kan man ændre en art for evigt. Det kan forårsage uoprettelig skade, hvis vi udrydder en art eller et økosystem,« fortæller Andreas Christiansen, der er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, hvor han forsker i etiske problemstillinger ved syntetisk biologi, til Videnskab.dk.

Det lyder både fantastisk og frygtindgydende, men Andreas Christiansen mener alligevel, at det er en verden, vi bør udforske.

Her forklarer han etikken bag brugen af forskellige genteknikker.

Andreas Christiansen beskæftiger sig med to centrale spørgsmål i sin forskning. Det ene handler om, hvorvidt det er forkert at ændre i ’naturens orden’. Det andet vender vi tilbage til.

"Der findes den her idé om, at naturen er noget vi skal beskytte, eller at det naturlige er godt i sig selv. At det for eksempel på en eller anden måde er at overtræde en biologisk arts rettigheder, hvis man ændrer den," siger han.

Læs mere på Videnskab.dk: Genteknologi fjerner giften fra farlige planter 

Ved at analysere forskellige argumenter i litteraturen kigger han nærmere på, om der er noget om snakken. Er det naturlige i sig selv noget særligt, vi bør værne om, uafhængigt af konsekvenserne?
 
Er det for eksempel forkert at fjerne malaria, hvis det ikke har nogle negative konsekvenser for økosystemet og kun har positive effekter for mennesket?

"Det er besværligt at besvare, for ideen om, at det er forkert at ændre på naturen uanset konsekvenser, har ofte nærmest en religiøs karakter. Men i store træk holder de argumenter, der bliver givet for idéen, ikke," siger han.

Den anden del af Andreas Christiansens projekt drejer sig om et lidt mere håndgribeligt dilemma:

Gør det gavn, eller gør det skade, når vi ændrer i biologien? Og kan vi ændre det tilbage?
 
"Vi ved, at der er en masse af vores aktiviteter, der kan ændre miljøet på en måde, som vi ikke kan ændre tilbage. Derfor bliver det mere vigtigt, vi ikke gør skade i første omgang. Det er det, forsigtighedsprincippet går ud på," siger Andreas Christiansen.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny genteknologi revolutionerer videnskaben 

Forsigtighedsprincippet blev formuleret i 1970‘ernes debatter om miljøbeskyttelse, fortæller han. »Fordi naturen er et komplekst system, kan det være svært at forudse effekterne, når vi griber ind.

Og hvis vi stresser systemet meget, kan det føre til såkaldte 'brud'. For eksempel er global opvarmning et brud, for når CO2-indholdet i atmosfæren når over et vist niveau, så fører det til en effekt - men vi har ikke den effekt overhovedet, heller ikke i mildere form, ved et lavere CO2-niveau,« forklarer Andreas Christiansen.
 
Derfor mener han, at det kan være bedre at være lidt tilbageholdende med noget nyt, så man kan se, om det har en negativ effekt.
»Hvis ikke, kan man altid skrue op senere, men hvis man går for langt i første omgang, så har man måske ikke mulighed for at skrue tilbage senere,« siger han.

Forsigtighedsprincippet blev udbredt for at undgå argumentet om, at vi skal være sikre på, at noget er farligt, før vi forbyder det.

»For eksempel var der store problemer med asbest i starten af 1900-tallet. Det viste sig at være meget farligt, men det tog utroligt lang tid at handle på det, blandt andet fordi industrien argumenterede for, at det ikke kunne fjernes, så længe vi ikke var sikre på effekten. Den samme problematik opstod i tobaksindustrien.
 
I dag er forsigtighedsprincippet traktatfæstet i EU-retten og anerkendt af dansk ret.