Kan din pande fortælle, om du har feber?

Som børn lærer vi, at vi kan lægge en hånd på panden for at finde ud af, om vi er syge. Men giver det nu også mening?

Et termometer er den sikreste metode, når det skal fastslås, om man har feber eller ej.
Et termometer er den sikreste metode, når det skal fastslås, om man har feber eller ej. Foto: Torben Klinkt.

Vintertid er influenzatid, så løbende næser, ondt i kroppen og feber hærger løs i hele landet. Men når man nu er i grænselandet mellem syg og rask og ikke har noget termometer, kan man så ikke bare, som vor mor eller far lærte os det, foretage en rask lille selvdiagnose og lægge hånden på panden?
 
"Jeg ligger syg, og jeg kan ikke måle min temperatur, men føler, at jeg har feber. Jeg tager mig derfor til panden for at føle, om den er varm. For hvis den er varm, har jeg feber. Det er hvert fald det, jeg lærte som lille. Og alle kender vel også udtrykket 'lampefeber'. Men hvorfor er det egentlig, at man føler på panden for at konstatere feber? Hvorfor ikke på kinden eller andet sted på kroppen?," spørger Videnskab.dk’s læser Marianne Frandsen.

Læs også: Forældre vil ikke have febersyge børn 

Videnskab.dk sender spørgsmålet videre til Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
 
Han tager sig ikke til hovedet over, at Marianne tager sig til panden, men:
 
"Som en lille foranalyse kan det være udmærket at føle efter på panden, for når din kernetemperatur stiger, lukker dine kar op, og dermed bliver huden også varmere. Jeg tvivler dog på, at man vil få noget ud af at føle på sig selv. For det handler netop om at føle en forskel, og huden på dine hænder bliver også varmere ligesom panden," siger Allan Randrup Thomsen.

Læs også: Hver femte af os er 'superspredere' af virusinfektioner 

Med andre ord skal du altså stadig have din mor eller din far, eller en anden uden feber, til at føle efter. Og det kan således lige så godt være på kinden i stedet for panden, siger Allan Randrup Thomsen.

Igen er der et "men": Som professoren allerede har fastslået, duer det kun som en foranalyse.
 
"Vi leder ikke efter varm eller ikke-varm, men efter temperaturen inde i kroppen, kernetemperaturen, når vi tager vores temperatur. Og den får vi altså bedst fastslået ved at bruge en kropsåbning og altså et rektaltermometer eller et mundtermometer," fastslår Allan Randrup Thomsen.

Problemet er, at perifærtemperaturen, den ydre temperatur, er stærkt afhængig af omgivelserne, så er du et koldt sted, vil den være koldere og omvendt.

Læs også:Derfor er det godt at have feber