Kræft får ikke unge til at hade Gud

I en ny ph.d-afhandling fra Københavns Universitet er kræftramte unge blevet interviewet om deres tro kort efter en kræftdiagnose og et år senere. De troende blev ved med at tro og ateisterne beholdt deres skepsis.

En ny undersøgelse af kræftramte unges tro, viser, at kræften ikke tage troen fra dem. På den anden side, bliver ateister heller ikke omvendt, bare fordi de er blevet syge
En ny undersøgelse af kræftramte unges tro, viser, at kræften ikke tage troen fra dem. På den anden side, bliver ateister heller ikke omvendt, bare fordi de er blevet syge. Foto: .

Der findes mange myter og historier om folk, der er blevet omvendt på deres dødsleje, eller fandt trøst hos Gud, da de blev ramt af alvorlig sygdom.

Modsat kan de fleste nok godt forstå, hvis kræft skulle få en troende til at forlade troen på den gode Gud, for hvorfor nu dette?

Men de stereotyper skal vi måske til at ændre på, ifølge ph.d. Nadja Ausker fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Hun har undersøgt tankerne hos 21 danske unge med livstruende leukæmi og lymfekræft, og de gamle teorier holder ikke i virkeligheden:

Mine undersøgelser viser, at de unge kræftpatienter fortsætter i samme spor før og efter diagnosen: Både hvad angår religiøs tro, praksis, og hvor stor betydning det religiøse har. Den tro, de allerede har, bliver dog styrket det gælder både religiøs tro og tro på videnskaben, hvor patienterne oplever, at de tror mere på det, de troede på, før de blev syge, siger religionssociologen.

LÆS OGSÅ
Danske baptister dør sjældnere af kræft

De troende blev altså mere troende, og ateisterne lod sig ikke omvende. I afhandlingen Tid til forandring? Forhandlinger af religiøs kontinuitet, forandring og forbrug hos kræftpatienter i Danmark siger flere af de alvorligt syge unge under 40 år desuden, at de synes, det er hyklerisk at omvende sig, blot fordi man er blevet syg:

Kræftpatienterne har haft eksistentielle overvejelser i forbindelse med diagnosen. Men det betyder ikke, at de pludselig begynder at bede eller gå i kirke, hvis ikke den religiøse praksis allerede havde en plads i deres liv i forvejen. Flere taler om det hykleriske i at ændre adfærd og tro på grund af diagnosen, forklarer Nadja Ausker.

Til gengæld var det vigtigt for de unge, at de fortsat kunne forbruge troen så det at gå i kirke var lidt ligesom få en pille, uddyber hun.

Hvert år rammes 1355 danske unge mellem 15 og 39 år af kræft, oplyser Kræftens Bekæmpelse. Det svarer til at tre-fire får diagnosen hver dag.