De dage, hvor enhver danskers drøm om en god sommerferie var lig med 14 dage på en solseng sydpå, er forbi. I dag vil mange gerne holde sommerferier, der har et element af fysisk aktivitet i sig. Nogle vælger at tage løbeskoene med på ferie og udforsker nye løberuter og terræner. Nogle indlogerer sig på et ferieresort, men sørger for, at der er et fitnesscenter, så formen kan holdes ved lige, og andre igen tager på deciderede vandre- eller cykelferier.
At det er blevet populært at holde aktiv ferie, bekræfter Jasper Gramkow Mortensen, der er pr.- og udviklingsdirektør hos Skolerne i Oure Sport & Performing Arts, hvor man i flere år har arrangeret sommerkurser med idræt i fokus for blandt andre familier.
”Der er kog i gryden, må vi sige. Vi oplever en tendens, der siger, at i dag må ferien meget gerne være aktiv. Jeg tror, at det handler om at holde en ’god-samvittighedsferie’, hvor man på en og samme tid er sammen med familien og gør noget godt for sig selv,” siger han og fortæller, at der på familiekurserne i år deltager i alt 1450 personer. Ifølge Jasper Gramkow Mortensen er sommerkurserne så populære, fordi potentialet for at lære nyt og forbedre sig er stort, og fordi kurserne giver mulighed for at tage hensyn til familiemedlemmers individuelle interesser.
”Vi har så mange tilbud, så hvis mor gerne vil lave yoga, far vil tage et klatrebevis og ungerne noget helt tredje, så er der mulighed for det. Og så kan man stadig som familie nå at lave ting sammen, mødes i pauserne og være sammen om aftenen,” siger han. Når danskerne i dag gerne vil nå længere op end til hvilepulsstadiet på ferien, hænger det ifølge fremtidsforsker Birthe Linddal sammen med, at mange oplever ikke at have nok tid til at være fysisk aktive i hverdagen. Det kan der rådes bod på i ferien.
”Før i tiden, hvor mange havde et fysisk hårdt arbejde, handlede ferie om at få slappet helt af ved at sidde i solen og lave ingenting. I dag har rigtig mange stillesiddende jobs og for lidt tid til at være aktive, og så er det det, man vil bruge ferien på,” siger hun. Birthe Linddal pointerer, at det at være på aktiv ferie ikke kun handler om at flashe sig selv og sit overskud og opnå anerkendelse for det, men også om at få et godt velbefindende.
”Folk i de ældste generationer forbinder for eksempel stadig ferie med at spise godt og mødes om maden. Men i de yngre generationer holder man ferie for at holde fri fra alle fællesskaberne uden for familien og for at gøre noget godt for sig selv og kroppen. Det er blevet en del af den moderne families kultur at være aktive og ikke blot passive forbrugere,” siger hun og spår, at fremtiden vil byde på endnu flere former for aktiv ferie.
”Jeg tror, at bevægelseskulturen i det hele taget vil vokse i årene fremover. Man vil gerne have folk til at motionere mere, så derfor vil der blive endnu flere tiltag i skolerne og på arbejdspladserne. Vil man herhjemme have endnu flere til at vælge at holde aktiv ferie, så kræver det dog, at turistdestinationerne tænker det mere ind. Det nytter for eksempel ikke, at den lokale svømmehal holder lukket på grund af sommerferie, lige når turisterne kommer. Og der bør gøres en større indsats for at præsentere gode løbe- og cykelruter, når man holder ferie, hvad enten det er ved Vesterhavet, på Sydfyn eller Bornholm,” siger Birthe Linddal.
Professor emeritus Henning Eichberg, center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund på Syddansk Universitet, mener, at det hænger sammen med et markant kulturelt mønster, når folk lader den fysiske aktivitet gå så dybt ind i deres personlige gestaltning af ferietiden.
”Vi har nu det, vi kalder for et konkurrencesamfund, hvor velfærdssamfundet godt nok ikke forsvinder, men bliver til noget, der angår det enkelte menneske. Vi kommer ind i en ny slags konkurrence, som stresser os hele tiden, fordi vi skal overleve, skynde os og konkurrere med hele verden. I samme tidsrum bliver vi også sundhedsmæssigt stressede, fordi vi konstant får at vide, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden sørger for at bevæge os og holde os sunde,” siger han.
Henning Eichberg mener også, at tendensen til de aktive ferier går godt i tråd med det, han kalder ”fitnessreligion”.
”Religion handler måske i virkeligheden i mindre grad om tro end om de ritualer, vi udfører. Og er det i virkeligheden ikke religiøse og nu tillige individuelle ritualer, vi udfører, når vi dyrker sport? Fitnessreligion kan man kalde det, som har fået så stor en magt over os, fordi vi i dag skal være i form.”