Overspisere er oversete i Danmark

Binge eating disorder er en ny og for de fleste ukendt spiseforstyrrelse, der ikke anderkendes i det officielle diagnosesystem. Overspiserne lider under voksende stigmatisering af overvægt og har brug for specialiseret behandling. Den får de først, når man vil anerkende, at overspisning er en psykisk lidelse

Overspisere er oversete i Danmark
Foto: ALAIN DEX, PUBLIPHOTO DIFFUSION/.

Hun tygger hurtigt. En, to, tre småkager. Hun mosler et stykke drømmekage ud af bradepanden. Kort efter glider et par flødeboller ned. Så en pakke kiks, en portion chokolademysli og en gang koldskål. Hun kigger på døren. Ingen kommer ind. Fire stykker franskbrød med sødmælk, kød med kartofler, en skål yoghurt og et æble. På tre timer.

Når det om få dage er påske, fejrer de fleste højtiden med overdådige påskefrokoster i familiens og venner lag. Men for en person, der lider af Binge eating disorder, er både mad og fællesskab en belastning. Opremsningen af fødevarer overfor er et eksempel på den mængde af mad, som indtages, når en overspiser mister kontrollen, og følelserne tager over. Teksten, der er skrevet af en overspiser, er fra magasinet Woman og illustrerer et centralt kendetegn ved BED; indtagelse af usædvanlig meget mad efterfulgt af et stort ubehag og følelsen af at miste kontrollen.

Mennesker med BED indtager større mængder mad uden at være sultne. Overspisningen kan dulme svære følelser, men medfører typisk ekstremt ubehag og skam, siger Birgitte Hartvig Schousboe, der er klinisk psykolog og teamleder for BED-gruppen på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

LÆS OGSÅ: Unge er fanget i kravet om perfektion

BED kaldes for den tredje spiseforstyrrelse og cirka 50.000 danskere i alderen 15-45 år er ramt af sygdommen, der er mere udbredt end anoreksi og bulimi tilsammen. Det anslår en rapport fra forskningsprojektet Binge eating disorder: Store og små narrativer. BED er endnu ikke anerkendt som diagnose i det officielle diagnosesystem for psykiske lidelser ICD 10, som anvendes i Danmark, og derfor er kendskabet til spiseforstyrrelsen begrænset og behandlingstilbuddene få. Patienter, der lider af BED er ofte overvægtige, men kompenserer ikke for overspisningen i form af opkastning eller brug af afføringsmidler, som det ofte er tilfældet hos anorektikere og bulimikere. Psykoterapeutisk Center Stolpegård, der er et af de eneste behandlingstilbud til overspisere, anslår, at to tredjedele af folk med BED er stærkt overvægtige. Men det kan være svært for denne gruppe af overvægtige at tabe sig, fordi en slankekur kan medføre nye overspisninger.

Reaktion på uopnåelige idealer
Ifølge Lene Meyer, der er psykolog og ansvarlig for forskningsprojektet Binge eating disorder: Store og små narrativer, er overspisning en konsekvens af et uopnåeligt kropsideal.

Jeg tror, at det er bagsiden af vores fokus på at være slanke. Forsøget på at være i kontrol over sin krop fører til et kontroltab, hvor man begynder at overspise. Efterfølgende opstår følelser af selvbebrejdelse og skam, som kan afføde yderligere overspisning. I det lys kan overspisningen ses som en konsekvens af forsøget på at få kontrol, siger Lene Meyer.

Ph.d.-projektet er en undersøgelse af et nyudviklet behandlingstilbud på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, der kombinerer psykoterapi med to forskellige former for overvægtsbehandling. Den ene behandlingsform fokuserer på et decideret vægttab, mens den anden har fokus på trivsel og velvære. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for behandling af overvægt hos mennesker med BED og at få indsigt i, hvad patienterne selv synes, der skal til for at hjælpe dem.

BED er en udbredt, men totalt overset spiseforstyrrelse. I lang tid har man tænkt, at folk med overvægt bare skal tabe sig. Det er en ny tanke, at overspisning også kan være del af en spiseforstyrrelse, og dermed del af en psykiatrisk diagnose, siger Lene Meyer, der mener, at stigmatisering af overvægtige er et stort problem i det danske samfund.

En spiseforstyrrelse handler om at håndtere stærke følelser og særligt følelsen af at være forkert. Skammen over at være overvægtig kan give brændstof til at spise mere, fordi det nærmest er blevet uacceptabelt at være tyk. Vægtstigmatisering florerer alle steder, og vi bliver nødt til at tage et opgør med vores syn på overvægt.

Skal vi frede de fede?
Lene Meyer deler budskabet i dokumentarprogrammet Skal vi frede de fede?, der blev vist den 17. marts på DR2. Programmet satte fedmestigmatisering på dagsordenen ved at påpege, hvordan kravet om vægttab kan overskygge livskvaliteten for de overvægtige.

Jeg oplever en stigende tendens til stigmatisering af overvægt. De folk, jeg snakker med, har meget svært ved at gå i svømmehallen eller oplever, at folk kigger på dem, hvis de spiser en is på gaden. Studier viser, at overvægtige får mindre tid hos lægen, det er helt paradoksalt, siger Lene Meyer, der mener, at vi bør finde en bedre måde at forholde os til overvægt i dag.

Det er ikke tilstrækkeligt at bekæmpe overvægt med de midler, vi kender i dag. Det handler om at finde fred med sin krop og udfordre idéen om, at slank er lig med sund. Overspisere skal tilbydes behandling for deres spiseforstyrrelse, men jeg er usikker på, hvordan vi skal forholde os til deres overvægt.

En overspiser har brug for specialiseret behandling
Birgitte Hartvig Schousboe arbejder med behandling af overspisning på Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Hun mener, at det handler om at bryde overspisernes kaotiske spisemønster gennem terapi og kostråd. Mennesker med BED har det nemlig svært på andre områder end mad, vægt og spisning.

I vores kultur er det skamfuldt at miste kontrollen og spise for meget mad, og mange holder spiseforstyrrelsen skjult i årevis. Nogle undgår sociale arrangementer, hvor det forventes, at man spiser sammen med andre. Det mønster kan i sidste ende føre til ensomhed, social isolation, lavt selvværd og ekstrem selvkritik, siger Birgitte Hartvig Schousboe.

Undersøgelser foretaget af blandt andet Sundhedsstyrelsen har vist, at 22 procent af overspiserne lider af angst, og at 58 procent på et tidspunkt i livet udvikler svær depression. Overspisere har ofte et kompliceret forhold til deres krop med utallige forsøg på vægttab og store vægtudsving. Det fortæller Birgitte Hartvig Schousboe.

En slankekur er en del af det mønster, der vedligeholder overspisning. Man kommer ind i en ond cirkel, hvor man kompenserer for de mange kalorier ved ikke at spise, bliver sulten og derved kommer i større risiko for at overspise. Overspiserne har et kaotisk spisemønster, hvor de glemmer at spise eller springer måltider over.

Behandlingen af overspisning består af gruppeterapi og stabilisering af kostvaner gennem et forløb på seks måneder. Det handler nemlig om at opnå et stabilt spisemønster og komme til bunds i destruktive strukturer i den overspisendes selvværd.

Spiseforstyrrelser er ofte præget af alt-eller-intet-tænkning, så personen enten er totalt afholdende eller giver helt los. I behandlingen sætter vi fokus på tre faktorer, der har betydning for overspisningerne: sult, vane og følelser, siger Birgitte Hartvig Schousboe, der mener, at overspisning bliver udløst i svære følelsesmæssige situationer, hvor den overspisende føler sig ensom, usikker, vred eller afvist.

Behandlingen fokuserer på at finde mere hensigtsmæssige måder at håndtere følelsesmæssige konflikter på i relation til andre mennesker. Det er svært at komme ud af en spiseforstyrrelse alene, og derfor er det afgørende at inddrage pårørende for at bryde den spiseforstyrredes hemmelighedskræmmeri.

Behovet for en diagnose
Til forskel fra almindeligt overvægtige er overspiserens kostvaner præget af tvang og mangel på kontrol. BED kan sammenlignes med andre vane- og impulshandlinger, hvor den overspisende følger umiddelbare impulser i modstrid med patientens egen fornuft. Anerkendelse af BED som en psykisk lidelse er en nødvendighed for, at tvangsoverspiserne ikke få den rette behandling.

BED skal anerkendes som diagnose i ICD 11 for, at man vil behandle sygdommen i det danske sundhedsvæsen. Vi betragter det som spiseforstyrrelse på linje med de andre spiseforstyrrelser, så patienterne har ret til at få den behandling, som er nødvendig. Vi ser en god effekt af behandlingen, der har indflydelse på patienternes sociale liv, selvopfattelse, arbejde og sundhed, siger Birgitte Hartvig Schousboe.

Den manglende diagnosemulighed medfører, at mange læger sidestiller spiseforstyrrelsen med almindelig overvægt.

En officielt anerkendelse af BED som en psykisk lidelse skaber større forståelse for problemet og lettere adgang til specialiseret behandling. Den rette, psykiatriske behandling vil øge mulighederne for vægttab.